Paula Larrain – En politisk ekstremist

Den tidligere reality-TV-medvirkende, Paula Larrain, har på DJØF’s intranet, også kendt som Altinget, skrevet en klumme, hvor hun begræder at Danmark er blevet mere etnocentrisk. Med andre ord, er hun ked af at danskerne, i mødet med en stadigt voksende andel af migranter, som ikke kan integreres, får øjnene op for at det danske folk og den danske kultur rent faktisk er noget, der er værd at bevare.

I klummen påkalder hun både Hitler og Breivik, samt fremmaner dommedagsvisioner om voldsparate højreekstremister mens hun drømmer sig tilbage til sin fjerne ungdom, dengang Dansk Folkeparti endnu ikke var stuerene. I den forbindelse skriver hun:

”Men da man forleden kunne se den etnocentriske – i egen optik patriotiske – gruppe ”Identitær” omfavne Ida Aukens (R) pludselige opvågning til nationalromantik, kan man frygte, at de mere ekstreme gruppers følelse af legitimitet vokser. “

Det er jo påfaldende, at hun anser en demokratisk gruppe, der kun anvender ikke-voldelige midler I form af aktioner og argumenter som ekstrem. Vores mål er at vende migrantstrømmen, og at værne om dansk og europæisk kultur. Det er der heldigvis flere og flere, der er enige med os I. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er kommet med et udmærket bud på en asylpolitik, Dansk Folkeparti har råbt op om problemerne I årevis og ja, selv Ida Auken og Morten Østergaard og andre hos De Radikale, er begyndt at kunne se, at man er nødt til at sætte grænser for indvandring, og at dansk kultur er noget man aktivt er nødt til at bevare.

Det finder vi er glædeligt, men Paula mener det er forfærdeligt. Hvorfor er det at hun gør det? Jo, det er fordi hun befinder sig I en ekstrem position, rent politisk. Paula Larrain mener nemlig, at “Det er nationalistisk, altså chauvinistisk, når man udpeger manglende danskhed hos andre, altså, når man definerer det nationale udfra “danskhed” og som noget, man skal underlægge sig for at være med i den nationale klub og kunne kalde sig dansk. Heri ligger et kulturelt krav og et følelsesmæssigt krav, der dermed gør det nationale til en modsætning for de mange af os, der er kommet hertil med andet kulturelt i bagagen.”

Alle er åbenbart lige danske hvis bare de har papir på det, eller som hun udtrykker det: ”Statsborgerskabet definerer dansk nationalitet. Punktum.  ” – Ekstremisten Paula Larrain, mener altså at dansk kultur, historie og etnicitet er lige meget, for danskhed er for hende en administrativ kategori, varetaget af bureaukrater og politikere.

Hun vender sig ligeledes imod at Danmark skulle være et sted, hvor danske værdier særligt skulle gælde:

”Hvis fællesskabet dikteres af flertallets norm, vil alle ”de mærkelige” føle sig fremmede. Det er sådan, Danmark er ved at udvikle sig. Til et land, hvor der hurtigt bliver sagt: Kan du ikke lide lugten i bageriet, så skrid med dig. Du er mærkelig, bare fordi du er anderledes. Det er din opgave at tilpasse dig, og her er den skabelon, vi har skabt til dig!”

Det er den anti-normativitet vi kender fra yderligtgående venstreradikale miljøer, hvor man forsøger at opløse alle sociale konventioner, fordi alting ”lissom bare er lige godt, ikk?”.

Et af kendetegnene ved en sand ekstremist, er blindheden overfor fakta. Larrain skriver:

”Etnocentrisme er pludseligt blevet normalt, og det unormale er pludseligt at tro på sandheden om, at forskellige mennesker fra forskellige kulturer selvfølgelig kan leve fredeligt med hinanden. Det bevises hver dag hele tiden i hele verden.”

Larrain glemmer, at vi har mere voldelig kriminalitet udført af ikke-vestlige migranter og deres efterkommere, at det er veldokumenteret at integrationen er en løgn og at misogyne og antidemokratiske holdninger er ganske udbredte blandt vores nye beboere. Kast et blik på Paris eller London eller nogen af de andre steder, hvor store dele af den oprindelige befolkning er fortrængt, og man føler at man går en tur på gaden i et arabisk land eller i Afrika, ikke i Europa. Det er at leve i en løgn, der passer til ens egen utopiske vision om multikulturalisme, hvis man lader som om det ”går fint”.

Vi må bare konstatere, at vi er dybt uenige med Larrain. Uden et sted, hvor det er dansk kultur og danske værdier, der er de ledende, uden et sted, hvor danskerne har hjemme, så uddør det danske folk. Den globalistiske dagsorden, som Larrain trygt drømmer om fra sit hjem i det nordsjællandske, hvor stigende mængder migranter bosætter i Europa, har været forsøgt og de fleste ved i dag, at det var en dårlig ide.

De eneste politiske partier, der ikke i nogen grad har indset dette, er vel efterhånden kun de tylskørtklædte fantaster hos Alternativet, og de rabiate marxister hos Enhedslisten. Fantaster og ekstremister, er med andre ord, Larrains allierede. Det er godt selskab, må man sige.

Larrain har ret i én ting: Det ér blevet normaliseret at være kritisk overfor masseindvandring og det ér blevet normaliseret at være glad for sit land. Gudskelov for det, for det betyder at vi måske har en chance for at vende den udvikling som hun og hendes ekstreme kumpaner har arbejdet så hårdt for: Destruktionen af Danmark og Europa.

Identitær lukker Venstre ned


Identitære aktivister foretog i dag en symbolsk lukning af Venstres hovedkvarter i Søllerød, for at protestere mod regeringens ghettoudspil, der ikke kun vil ramme migranter, men også nogen af de fattigste danskere. Vi mener, at patriotisme betyder solidaritet imellem medlemmer af et folk, men Venstre er villige til at ofre de svageste danskere på multikulturalismens alter, mens de stædigt forsøger at realisere deres utopi om integration.

For at komme parallelsamfund til livs, er regeringen kommet med et ghettoudspil, der blandt andet indeholder forslag om at rive ganske udmærkede boliger ned, at det bliver muligt at sætte beboere ud så man kan privatisere de almennyttige boliger, at man kan sætte kontanthjælpsmodtagere (også danske) på integrationsydelse hvis de bor i ghettoer, dobbelt strafudmåling for forbrydelser begået i ghettoer, at folk med bedre uddannelser og job kommer foran i køen til boliger i disse områder, og meget andet.

I stedet for at ramme dem, der udgør problemerne med parallelsamfundene, migranterne, har regeringen besluttet at ramme de beboere, der bor i områderne uanset etnicitet. Således bliver danskere i disse områder behandlet som om de er en del af et parallelsamfund, selv om det er deres eget land. Hvor skal de fattigste etniske danskere bo, hvis man river dele af boligmassen ned? Hvorfor skal etniske danskere risikere at modtage lavere ydelse fordi de bor et forkert sted?

Sand patriotisme handler om tage sig af vores egne først. Politikerne har åbnet dørene for mennesker fra hele verden, der nyder godt af massive overførselsindkomster, og samtidigt skal danskere i ghettoområderne udsættes for at blive behandlet som om de ikke hører til her, for at Venstre og de andre regeringspartier kan fastholde deres utopiske forestilling om integration.

Vi opfordrer politikerne i Venstre til at opgive løgnen om integration, og i stedet arbejde målrettet for remigration af herboende ikke-vestlige migranter, så vi for første gang kan få vendt migrantstrømmen. Det ville for alvor løse problemerne med parallelsamfund, frem for tiltag som ghettoudspillet, der bedst kan beskrives som et angreb på de fattigste danskere.

Patriotisme = Solidaritet!

#RemigrationNu

Hinsides præstestuens varme vægge fryser danskere

Mediepersonligheden Marie Høgh havde forleden en uoriginal kritik af Identitær i Kristeligt Dagblad. I dag bringer avisen vores svar, men det er noget kortere end det vi oprindeligt havde skrevet, da Kristeligt Dagblad ikke mente, at vi skulle have samme plads at udfolde vores svar på, som Høgh havde fået til komme med sine mange kritikpunkter. Den korte udgave kan du læse her. Vi bringer her det oprindelige svar i fuld længde.

Fra præstestuens varme, værdsættes det ikke når danskere fryser, og derfor kan de let gives i offergaver på multikulturalismens alter.

Af Jonas Zuschke og Jeppe Veibel Jensen, medlemmer af Identitær.

Kristeligt Dagblad bragte d.13/2 en kronik af Marie Høgh(MH), hvor Identitær omtales med alskens skældsord. Hun ser os mest af alt som ildevarslende, hvor belægget synes at være at vi har potentiale. Denne selvmodsigelse, som præger hele kronikken, skal formane politikere til handling, for ellers vil den ulmende vrede i folket gå i udbrud. Men hvordan skaber man bedst handling?

Ja, der findes en ulmende vrede i det danske, som truer med at komme til udbrud. Men MH’s løsning mangler årsagssammenhæng. De tiltagende problemstillinger som er kommet som konsekvens af masseindvandringen, er kun blevet mødt med tiltagende retorik – ikke handling. MH skriver sig ind i denne tradition af handlingsforladt retorik, og afviser den faktiske handling som studentikos og ligegyldig. Faktum er, at vi netop igennem handling talte ind i et reelt problem, da vi i sidste uge på kvindernes kampdag, hang et 32 meter langt banner fra toppen af KVINFOs bygning. På banneret var et opråb mod den importerede vold mod kvinder, samt et løsningsforslag: Remigration nu.

Hvorvidt dette så rykker noget, er et interessant spørgsmål. Men svaret er ikke det, som MH foreslår. For ja, det rykker. Det skaber ikke lovgivning, men det rykker den offentlige debat, og det er den, som slutteligt fører til lovgivning. Det er metapolitik, ikke partipolitik. Vi er ikke hæmmede af partipolitiske retningslinjer og normer, men søger igennem ikke-voldelige aktioner og happenings, at påvirke den offentlige debat. Så når unge aktivister, i isnende kulde, med romerlys i hånden bestiger en bygning, og hænger et stort banner foran sig, er det ment som en provokation. En provokation der har formået at trænge igennem selv præstegårdens mure, og medført at der fra dennes varme rammer, forfattes anklager. Interventionernes ophavsmand, som Høgh selv flittigt refererer til; den tyske Götz Kubitschek, har udtrykt det som følgende: „Vores blotte tilstedeværelse er nok” Tag, om nødvendigt, denne udveksling som vidnesbyrd derom.

Netop varmen og kulden, er ikke blot et tomt billede, men den faktiske beskrivelse af den meningsudveksling, der finder sted om de, af Identitær, italesatte emner. MH’s kritik af brugen af ”etno” er ganske forståelig, for inde i varmen, findes sådanne emner slet ikke. Man må ofre varmens tryghed, for at kunne tale om, at etnicitet som del af folks etnokulturelle identitet ikke blot eksisterer, men er en essentiel faktor heri.

Et blidt offerlam

Som præst kender MH unægteligt til ofringer. Hun forstår, at når man virkelig mener noget, så er man villig til at ofre noget for det – og det gør hun, sammen med hele den politiske klasse.

I ofrer de svagest stillede danskere, når I ikke er villige til at tale om etnicitet. I boligblokkene, hvor huslejen er lavest, kan de snart ikke længere flytte hen. For når de herskende holdninger taler henover etnicitet, så rammer ghetto-planer hele området, og alle som bor der – også de etniske danskere, som har mistet allermest ved det utopiske masseindvandringsprojekt, og den efterfølgende handlingslammelse. Derfor er det også paradoksalt, at MH anerkender problemerne, vreden og den manglende handling, men blot, i en sidebemærkning, opfordrer vores folkevalgte, til at handle. Intet, som politikerne gør indenfor de aktuelle rammer, vil være andet end symptombehandling. For at komme problemerne til livs, skal vi flytte rammerne. Vi skal tale om problemerne som de er, før vi kan løse dem, og ikke som nu, blot skabe flere for etniske danskere med trange kår, ved at gøre dem til en del af det ikke-vestlige, parallelle samfund.

En for alle

Paradokser er der nok af, som når MH mener, at den tyske afdeling af Identitær skulle være noget andet end den danske. Den identitære bevægelse er pan-europæisk og fælles. Vi samarbejder tæt, og har samme ideologiske ophav. Om det er Kubitschek og Weissmann i Tyskland, eller De Benoist og Faye i Frankrig, er vi en manifestation af et politisk-teoretisk projekt, som langt transcenderer højre-venstre spektrummet. Om vi ikke endnu har et slogan, som udtrykker dette i en enkelt sætning, måtte være forhindring for at kunne analysere sig frem til dette, så kan vi afsløre: Vi er hverken højre eller venstre. Vi er for alle, som vil gøre en indsats for at bevare den europæiske etnokulturelle identitet, og vi har medlemmer fra alle dele af det politiske spektrum.

Paradoksalt er det også, når MH på blot få linjer, hævder at de tyske identitære „(…)ikke som sådan er en trussel mod den offentlige orden eller forbundsrepublikkens Grundgesetz” og kort forinden skriver at „(…) det er klogt i Tyskland. Her holder BfV (Bundesamt für Verfassungsschutz) et vågent øje med den identitære bevægelse, af frygt for radikalisering, og har til lejligheden opfundet begrebet ’kulturel racisme’.” Sådan går det, når man -mere eller mindre – kopierer den aldrende, såkaldte ”højrefløjsekspert”, Hajo Funke, fra tyske 3Sats dokumentar ”Die Rechte Wende”, – hvor Høgh ligeledes har lånt, blandt andet, sin indledningsvise beskrivelse: „De er ikke kronragede, de bærer ikke bomberjakker, men forsvinder velklædte og ubemærkede i byens vrimmel”.

Sådan tankeløs gengivelse er symptomatisk for den offentlige debat, og det er derfor heller ikke en reel kritik, når MH påpeger, at Identitær ikke har ”debatdanmarks” brede opbakning. Den ønsker vi heller ikke, for her taler man hinandens holdninger efter munden.

Identitær er ikke sat i verden for, at vi skal tale den dominerende diskurs efter, men for at være en spydspids. De identitære har valgt Spartanernes Lambda som symbol. Den spartanske krigers sande styrke var, som bekendt, den kriger, der stod ved hans side. Ikke den individuelle præstation, men den fælles indsats. Vores positive projekt, er styrkelsen af det fællesskab vi har tabt, og en genopdagelse af vores etnokulturelle identitet, der stadig eksisterer derinde under karriereræset, eksamenspresset, muligheden for at vælge mellem 67 køn og præster der går i strejke for mammon.

En af Identitærs mærkesager, forsvaret for den brede befolkning, nemlig Fort Europa, italesætter Høgh som ’en drøm’, selvom fæstningen er begyndt at rejse sig for øjnene af os. Sådan er metapolitik; alt imens vi taler sammen, og begreber normaliseres, så rejses fæstningen, af nu ikke blot Ungarn, men også snart i Frankrig og Østrig. Så vi fortsætter.

Alle for en

MH anklager Identitær for at være modstandere af den herskende åndløshed, men ude af stand til at tilbyde et alternativ, da vi som organisation hverken er kristne eller konservative. Kampen for Europas overlevelse kæmpes af europæere sammen, med forskellige holdninger til politik og religion, men side om side, forenet af Europæisk ånd. For det er her, vi kan overkomme forskelle, og arbejde sammen. Europa opstod ikke med kristendommen, men den er en stor og vigtig del af vores historie. Vi er ikke konservative, da det indbefatter en besættelse af at bevare den bestående orden, alt i mens man piberygende sidder i varme diskussionsklubber, og diskuterer om 1950’erne eller 1850’erne var bedst. Vi taler for en fremsynethed. En fremtidsorientering. Vi tror på at Europa har en fremtid, men kun hvis ungdommen handler nu. Når vi ser ud mod fremtidens horisont, foregår det i lyset fra det, der kom før os. For os er det ånden, når vi ikke desperat hænger os i en tilbageskuende konservatisme, men derimod smeder det nye ud af det gamle. Ikke tilbeder asken, men holder ilden i live, som klichéen lyder.

Aktion: Stop vold mod kvinder – remigration nu!

I anledning af kvindernes internationale kampdag foretog identitære aktivister her til morgen en banneraktion på taget af Kvinfo, for at gøre opmærksom på at kvinder i Danmark i høj grad er udsatte for importeret vold, som resultat af indvandringspolitikken.

#metoo kampagnen har fået stor opmærksomhed, men den har i Europa været blind for, at vold mod kvinder i langt højere grad begås af ikke-vestlige migranter end af europæere. Således er ikke-vestlige indvandrere kraftigt overrepræsenteret i voldtægtsstatistikker. Overrepræsentation finder man også på krisecentrene, hvor halvdelen af kvinderne har ikke-vestlig baggrund.

Det samme mønster ser man desværre over hele Europa. Ekstreme tilfælde som de mange overgreb den berygtede nytårsnat i Köln stikker ud, men det er kun toppen af isbjerget.

Kvindebevægelsen har i høj grad svigtet Europas kvinder ved at støtte op om åbne grænser og masseindvandring, med skæbnesvangre følger. Derfor har en gruppe europæiske kvinder startet hashtagget #120db – den volumen en overfaldsalarm har – som et alternativ til #metoo, der ikke tager fat dér hvor det står allerværst til.

Rundt omkring i Europa ser vi kvinder vågne op, og protestere mod den importerede vold. Således har der i Tyskland på det sidste været en række store demonstrationer med flere tusinde deltagere, der har protesteret mod netop dette.

Hvis volden mod kvinder i Danmark skal nedbringes, skal migrantstrømmen vendes. Det er det vi kalder remigration. Vi håber, at den danske kvindebevægelse snart vågner op og begynder at arbejde for at gøre landet så sikkert som muligt for kvinder, ved at sætte en stopper for importeret vold.

#RemigrationNu

Kronik: Den forældede venstrefløj sidder fast i kassetænkning. Det har den bare ikke opdaget.

En venstreradikal aktivist skrev forleden en kronik om Identitær i Dagbladet Information. Nu har vi svaret:

Vi er ikke »ultrakonservative«, men vender os mod dyrkelsen af det umiddelbare og den ånds- og tankeløse higen efter en progression, som aldrig vil blive saliggørende. Vi er fremtidsorienterede – med en stærk bevidsthed om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. For kun i lyset af traditionen og dem, der kom før os, kan vi finde den rette vej for os selv.

Læs den hele her. 

Slattent ghettoudspil svigter danskere

Kvindeundertrykkelse er bare en af de mange gevinster man kan blive tvunget til at vinde i ghettolotteriet.

Det netop offentliggjorte ghettoudspil er fortsættelse af tidligere tiders forfejlede politik, og vil skabe mange problemer for den etnisk danske befolkning. Men hvorfor skal danskere være ofre for politikernes uvillighed til at tage fat om problemets rod?

Ghettoudspillet, som angiveligt skulle udrydde ghettoer inden 2030, er en pakke med en række initiativer. Et af dem er at rive nogle ganske udmærkede almennyttige boliger ned, for derefter at sprede beboerne udover landet. Noget vi for nogle uger siden protesterede imod med vores aktion “Ghettolotteriet”. Dette er dog ingen løsning. Problemet ligger nemlig ikke i betonen, men består af de ikke-vestlige beboere der er kommet hertil igennem masseindvandringen. Noget vi for nogle uger siden påpegede med vores aktion “Ghettolotteriet”.

Derudover vil man forfordele folk med høje uddannelser og gode jobs så de kommer først i køen til boliger i belastede almennyttige byggerier, og samtidig gøre det sværere for folk på overførselsindkomst at bo i dem. Men hvis ressourcestærke skal have førsteret til disse boliger, hvor skal de mindre bemidlede etniske danskere så bo?

Danske skolelærere og socialrådgivere skal også fremover mistænkeliggøres og trues med fængselsstraf, hvis de ikke indberetter det de ser til myndighederne på korrekt vis. Almindelige danske retsprincipper ophæves, så man nu kan få dobbelt straf, hvis man begår en forbrydelse på det forkerte sted. Noget der i øvrigt sagtens kan resultere i at kriminelle finder andre steder at udøve deres kriminalitet, hvor de juridiske omkostningerne er lavere.

Folkeskoler skal kunne lukkes. Gymnasier skal fordele elever efter herkomst, hvilket kan betyde at danske elever risikerer at blive fordelt til gymnasier med et stort antal elever med udenlandsk baggrund.

Man laver altså love, der betyder at danskere nu risikerer at få indvandrer-relaterede problemer i deres områder, når disse spredes rundt i landet, eller går ud over de etniske danskere, der bor i ghetto-områderne, som ofte ikke ligefrem er de mest ressourcestærke. Hvor er solidariteten med vores egne?

Initiativerne i ghettoudspillet er mange, og hver og et med det tilfælles, at de er lappeløsninger på det egentlige problem: at her er for mange ikke-vestlige migranter og efterkommere.

Regeringen bør derfor i stedet arbejde for remigration af ikke-vestlige indvandrere, sætte stop for ny indvandring og sikre en dansk ledende kultur. Kun dette vil gøre en ægte forskel.

#RemigrationNu

Svar til Ungdommens Røde Kors: Lad os bygge Fort Europa!

Næstformand for Ungdommens Røde Kors, Søren Bøllingtoft Knudsen, skrev forleden (endnu) et indlæg om os, denne gang i Kristeligt Dagblad. Vores svar er nu online, men bag Paywall, og derfor kan du læse det i sin fulde længde her:

Lad os bygge Fort Europa!

Kristeligt Dagblad bragte d.27.02 et debatindlæg af Søren Bøllingtoft Knudsen (SBK), som mener at skulle forsvare europæerne, mod dem der ønsker at forsvare Det europæiske. Som de sande europæiske gentlemen de Identitære er, afslår vi ikke et bud til dans.

Med skræmmende billedsprog, om at mure os selv inde, ja, fængsle os selv, anfægter SBK Fort Europa. Og det er ikke uden grund, at billederne der males er skræmmende, abstrakte og formanende – ikke fordi der er noget at frygte, men fordi vi oplever de tomme floskler og moralske påbuds sidste krampetrækninger. Dét kan selvfølgelig være en trussel for de, som gør karriere i Røde Kors,og andre fattigdomsbekæmpende organisationer, som først udskriver lønsedler i millionstørrelsen til deres egne, før de finder godviljen frem. For jeres tid går til ende, og vores, Europas nye ungdom, er først lige begyndt.
SBK ligestiller Fort Europa med lukkethed, hvilket er delvist sandt. For et hjemland for alle, er et hjemland for ingen – blot et sted. Et sted som kan rumme alle kulturer, kan ikke være noget andet end den tomme skal, som kan facilitere den dogmatiske multikultur. Og mere multikultur betyder altid mindre Europa. Derfor er Fort Europa, ikke blot en mur, der fungerer som territorial afgrænsning. Fort Europa er et værn mod det verdensborgerskab, som hævder at alle folkeslag ønsker samme samfund som vi europæere gør. Vores samfund er specifikt europæisk, og udspringer af europæisk historie og identitet. Demokratiet er skabt af europæere – for europæere, og sådan skal det fortsat være, for at demokratiet og det frie samfund kan leve videre.

Endvidere hidkalder SBK Platons hulelignelse, for at stille det retoriske spørgsmål; hvorvidt er det Generation Identitær, eller (den fiktive) Generation Humanitær, som ikke er kommet ud af hulen. Altså, en analogi til hulelignelsen, hvor de bundne mennesker i hulen aldrig har set andet end skygger, og da een blandt dem bryder fri, og ser lyset, bliver han udstødt. Hvem har så ikke set lyset? Generation Humanitær; som vil fortsætte som hidtil, blot med mere af det samme? Som udstøder og udskælder dem, som vil en anden retning? Eller; Generation Identitær, som ønsker et nybrud – en ny retning. Som bliver udskældt af dem, som vil bevare status-quo? Vi mener, at analogien er soleklar. Vi, Identitær, er kommet op af hulen, og den fiktive Generation Humanitær, kæmper for at beholde sine lænker på.

SBK mener at vi og han deler værdier, her iblandt pluralisme og retfærdighed. Til spørgsmålet om retfærdighed, er det ganske svært at tilslutte sig, at vi skulle have samme forståelse af dette når SBK går så vidt at hævde, at vi ønsker at tage andres liv. Ikke blot forkert, men også symptomatisk – en grov anklage, som erstatning for argumentation. Det forholder sig modsat. Vi ønsker at beskytte liv. Vi er ikke villige til at ofre fremtidige generationers eksistens, ved at lade samfundet ændre sig uopretteligt gennem indvandring.

Til spørgsmålet om Pluralisme, og Kants kategoriske imperativ, som SBK påberåber, er sagen endnu mere simpel. Vi føler os ikke pålagt at skulle følge de universalistiske idéer. Man kan ikke både påbyde hele verden at skulle følge den samfundsnorm som vi, her i Europa, har udviklet, og hævde at forsvare folkefærds selvbestemmelse. Det er ikke sand pluralisme. Menneskerettighederne er en eurocentrisk konstruktion, som hævder at det gavner alle folkeslag og kulturer, at blive som Europa. Den nye imperialisme, som udelukker samtidigt at kunne være pluralist.

Slutteligt medgiver SBK, at hverken Danmark eller Europa kan løse hele verdens problemer. Dér er vi enige. Spørgsmålet er så, om vi alligevel skal forsøge at opofre os selv i et dødfødt socialt eksperiment, eller vi skal værne om det vi har? Vi har en etnokulturel identitet, som vi er blevet givet af vores forfædre. Vi er ikke europæere pga. en paragraf eller et værdisæt. Din identitet er en gave fra dine forfædre, den er hvad vi kommer af, og hvad vi skal videregive til vores børn. Den er ikke et objekt for sociale eksperimenter – der skal værnes om den. Dette værn er Fort Europa. Derfor; kom venner, lad os sammen rejse fæstningen, lad os bygge Fort Europa!

Det store ghettolotteri

Identitære aktivister afholdt i dag det store Ghettolotteri på gaden i København for at gøre opmærksom på, at politikernes ghettoudspil ikke vil løse problemet. Ghettoproblemerne ligger ikke i betonen, men har at gøre med beboerne. At sprede beboerne ud over landet vil aldrig være en løsning, men vil blot flytte problemerne.

I den anledning uddelte vi en flyer med teksten:

Det Store Ghettolotteri

Mange deltagere – ingen vindere

Politikerne ønsker at fjerne parallelsamfundene i ghettoerne ved at rive bygningerne ned, og sprede beboerne rundt om i landet. Dette vil dog ikke løse problemerne – det er nemlig ikke bygningernes beton, men ikke-vestlige migranter der udgør problemerne i parallelsamfundene. Flytter man beboerne, flytter man problemerne med.

Hvem mon bliver deltagere i det store ghettolotteri? Et lotteri med mange gevinster: Øget kriminalitet, utryghed, islamisme, islamiske friskoler, kønsadskillelse, bandekrig og meget andet. I ghettolotteriet er alle tabere.

Vi mener ikke at det er en løsning at rive udmærkede boliger ned, og sprede ghettoproblemer over hele landet. I stedet bør politikerne tage fat om problemets rod.

Derfor ønsker vi:

Totalt asylstop

Remigration af herboende ikke-vestlige migranter

Udvisning af alle kriminelle migranter

Stop for sociale overførselsindkomster til migranter

Sæt hårdt ind overfor islamisme

#RemigrationNu

Kronik i Information

Dagbladet Information bragte forleden en kronik skrevet af næstformanden for Ungdommens Røde Kors, der omhandede Identitær. Vi tog til genmæle:

“Drømmer du om et Europa om 100 år? Ønsker du at dine døtre kan vokse trygt og sikkert op, og nægter du at hade din kultur og dit folk så meget, at du på egen regning inviterer en invasionsstyrke indenfor? Så kan du meget vel være en identitær, uanset om du kalder dig det.

’Generation Humanitær’ derimod, er nærmere en sidste krampetrækning end en bevægelse. Det er overgivelse. I en af vores aktioner vækkede vi københavnerne med fyrværkeri og ild og et stort banner, hvorpå der stod »Forsvar Europa!« – Identitær vil ikke overgivelsen, men derimod vække den ild som enhver dansker bærer i sit indre.

De europæiske befolkninger er langsomt ved at blive udskiftet, og sådan har det været siden masseindvandringen startede. Hvis der også skal være et Europa om 100 år, så er det nu, vi skal handle. Det er nu, vi skal finde tilbage til Europas ånd. Det kræver mod, vilje og styrke, ikke dialogkaffe, konformitet og opgivenhed, som er det, humanisterne prædiker.”

Læs hele kronikken hos Information.