Er Generation Identitær etno-nationalister?
I den senere tid har man kunnet se Generation Identitær omtalt som etno-nationalister i forskellige medier. Men dette er ikke en dækkende mærkat, da vi hverken er nationalister, eller har et ensidigt fokus på etnicitet. Vi er dog klar over, at vores position er relativt ny, og mange derfor har det med at komme os ned i de ”gamle kasser”, der naturligt udgør deres forforståelse. Vi forsøger her, at skabe mere klarhed omkring, hvad Generation Identitær står for.
Etnokulturel identitet
”Et af de definerende træk ved den identitære strømning, er den måde vi opfatter identitet på. Vi mener at identitet er baseret på både kultur og etnicitet, og er på den måde et samspil mellem noget dynamisk og noget kontinuerligt. Det er det vi kalder etnokulturel identitet.
Vores forståelse bygger på en helhedsopfattelse, hvor vi anerkender at identitet er en kompleks størrelse, der ikke kan reduceres til hudfarve, om du spiser frikadeller eller fejrer jul. I stedet handler det om at være del af en lang historie, og den gradvise udvikling af kulturelle praksisser, der har rod i det folk de er vokset ud af. De forskellige dele kan ikke skilles ad, for det er helheden, der udgør identiteten. Kulturen svæver med andre ord ikke frit i luften.
Vores syn står derfor i modsætning til det gamle højre, hvor man typisk har haft et ensidet syn på identitet, igennem forskellige forståelser af race, IQ-kvotienter og så videre. På samme vis står det også i modsætning til den opfattelse man har indenfor liberalismen, nationalismen og på venstrefløjen, hvor man udelukkende opererer med identitet som et kulturelt produkt, eller som en legalistisk konstruktion der opnås igennem statsborgerskaber eller valgdeltagelse.”
(fra ”Etnokulturel identitet forklaret”)
Hos Generation Identitær mener vi, at der er tale om kunstig adskillelse af kultur og etnicitet, når man vil reducere det at høre til et folk til noget enten rent materialistisk i form af ophav eller alene til et spørgsmål om vaner og kultur. Et folk vil altid være defineret ved begge dele, altså ved den kontinuitet, som ens slægt udgør og de praksisser, der kommer af den kontinuitet. Vi advokerer derfor for en holistisk tilgang, hvor man ikke foregiver at enten det ene eller det andet skulle være ligegyldigt.
”Helhedsopfattelsen af identiteten er vigtig, fordi det er det der gør at et samfund kan hænge sammen. I diskussioner om dansk identitet i dag, ender det ofte med at der fokuseres på enkelte, løsrevede praksisser, som bruges til at definere vores identitet. Her fremføres det ofte, at man skal være en del af det danske demokrati og stemme til valg, eller at man skal tro på ligestilling og spise nogle bestemte ting.
Debatten om den danske identitet kan derfor nemt komme til at virke lidt fjollet, når den baserer sig på så simple, enkelte praksisser. Den danske identitet er en helhed som er noget man har, fordi man er en del af det danske ”vi”.
Det danske ”vi”, er det ”vi”, der går på tværs af generationer. Det ”vi” der gør at vi kan handle i fællesskab. Det ”vi”, der blev besat af tyskerne under Anden Verdenskrig, og det ”vi” der besejrede svenskerne ved Ölands Odde. Det ”vi” og det etniske element, er det der gør at der er en kontinuitet. For kulturelle praksisser og værdier ændrer sig langsomt over tid, men det er uforanderligt hvem dine forfærdre er.
Havde vi ikke den etniske kontinuitet var vi ikke et folk, men løsrevne individer uden forbindelse til vores lange historie, og de skikke og traditioner vi havde, kunne ikke sættes i forbindelse til en lang række af vores forfædre.
Det er det danske ”vi” der skaber det fællesskab og den homogenitet, som gør at vi kan have et stabilt og demokratisk samfund. Kommer der for mange med helt anderledes kulturer, som ikke er en del af det fællesskab, begynder samfundet at slå revner.”
(fra ”Etnokulturel identitet forklaret”)
Derfor er det misvisende, når vi omtales som etno-nationalister. Men vi forstår naturligvis godt, at det kan være omfattende for journalister at sætte sig ind i nye politiske udviklinger, særligt på højrefløjen, uden at falde tilbage i et kendt begrebsapparat.
Du kan læse mere om begrebet etnokulturel identitet her.
Nationalismen i Europa
I Generation Identitær anser vi ikke os selv for at være nationalister. Den identitære strømning er netop opstået som en kritik af de nationalismer, der var med til at kaste Europa ud i store ødelæggende krige i det tyvende århundrede. Ikke nok med, at det vendte europæere imod hinanden, så betød chokket fra de enorme ødelæggelser, folkemord og mistede liv, at man især i Vesteuropa brugte al sin energi på at definere sig i modsætning til nationalisme, og det blev til en mistanke til alt, hvad der lugtede af fædrelandskærlighed og patriotisme i frygt for en gentagelse af tidligere tiders katastrofer. Dermed er den etablerede europæiske kultur i dag også med til at understrege historiens vigtighed i udformningen af identitet. At definere sin eksistens på et grundlag af at være i modsætning til noget andet, snarere end at være for noget grundlæggende legitimt, har vist sig at være usundt.
I stedet for kærlighed til egne folk, har vi sat hovedløst forbrug over autentisk identitet, så unge i dag vokser op, men med fuld frihed til at ”definere sig selv” på en lige så indholdsløs måde, som vi ønsker. Det globalt orienterede samfund, der med åbne grænser søgte at udviske identitet, maksimere frihed og som ophøjede markedet til det dominerende samfundsprincip, har spillet fallit. Derfor ser vi i dag, hvordan politikere desperat prøver at dæmme op for den masseindvandring, som i voldsom grad har ændret vores samfund. Den autentiske identitet, legimiteret gennem historien som den arv vi har modtaget af vores forfædre, kan ikke erstattes med meningsløs forbrugskultur med dens overfladiske “identiteter” og samtidig opretholde sammenhængskraften i samfundet.
Derfor mener vi, at det er nødvendigt at styrke vores identitet som folk, men det er samtidigt vigtigt at lære af de dyrt købte erfaringer vi har gjort os. Netop Europa ser vi som nøglen til at undgå gentagelser af tidligere tiders fejltagelser. Med globaliseringen og massetilvandringen af ikke-europæisk folkeslag, er det blevet tydeligere, at selv om vi er forskellige folk i Europa, så har tusinder af års handel, krige, kulturudveksling og anden omgang på godt og ondt gjort, at vi har en fælles historie, som binder os sammen. Det er det, der gør, at det er nemmere for en svensker eller tysker eller endda ukrainer, at bosætte sig i Danmark og passe ind, end det er for en person fra fx et afrikansk land eller Pakistan. På samme måde, giver det også god mening for europæere at deles om de ting, som giver mening. Oplagt er naturligvis forsvaret af Europas ydre grænser, for med den voldsomme demografiske vækst på det afrikanske kontinent, og det deraf følgende pres på Europa. Det er nødvendigt, at vi står sammen som europæere, for selv hvis Danmark lukker sine grænser, vil det ikke være meget værd, hvis vores nabolande lader deres stå åbne.
I Generation Identitær anser vi således os selv for både at være danskere, og samtidigt europæere. De to står ikke i modsætning, men supplerer derimod hinanden. Ja, vi anser det endda for nødvendigt, at have Europa med, hvis vi skal have en sund patriotisme i de enkelte europæiske lande. Netop vores fokus på det europæiske gør, at vi ikke kan siges at være nationalister. Vi mener nationer med stor fædrelandskærlighed er vigtige, da Europa netop består af individuelle nationer, hvor de enkelte etnokulturelle identiteter bør styrkes, for det gør os alle stærkere, hvis vi står sammen som europæere. Vi anerkender den etnokulturelle identitets kompleksitet, hvilket forhindrer den i at være indskrænket af landegrænser. Etnokulturel identitet har både sit regionale, som nationale og civilisatoriske udtryk, og moderne europæiske nationalstater rummer historiske mindretal. Den legalistiske, materielle eller flyvske værdimæssige forståelse af at tilhøre et folk, kan ikke rumme disse forskelle, men det kan den etnokulturelle forståelse.
Vi håber hermed, at vi har skabt mere klarhed omkring vores positioner og holdninger. Vi er lige så lidt etn-nationalister, som vi er kultur-nationalister. Ja, vi er slet ikke nationalister. Hvis man mangler et navn til os, så kan man jo altid bruge vi selv anvender: Vi er identitære.