LOADING

Type to search

Kronik om remigration i Information

I dag har Dagbladet Information bragt en kronik af to af vores talsmænd. I kronikken forklarer vi, hvad remigration er, og hvorfor det er nødvendigt.

I den seneste tid har dansk og international presse dækket demonstrationerne mod højrefløjspartiet Alternative für Deutschland. Desværre udlægges sagens omdrejningspunkt, remigration, helt forkert af samtlige medier. Derfor føler vi i Generation Identitær et ansvar for at korrigere de mange misforståelser i den offentlige debat og forklare, hvad remigration reelt går ud på.

Remigration har været et kernebegreb for vores bevægelse siden den spæde start, og i 2020 udgav vi en pjece med 30 tiltag til remigration.

I kronikken i Dagbladet Information skriver vi blandt andet:

»Det første, man skal forstå ved remigration, er, at det grundlæggende er en mentalitetsændring. Vi skal holde op med at tro, at migranter fra fjerne himmelstrøg kan eller ønsker at blive som os. Disse mennesker har deres egen kultur, religion, traditioner og skikke, og det er derfor utopisk at tro, at de vil opgive alt dette, blot fordi de er rejst til vores land.«

Og videre skriver vi:

»Først og fremmest handler det om at lappe hullet, så der ikke strømmer yderligere ind. Derfor bør vi indføre et totalt asylstop og lave et tiårs moratorium for tildeling af nye statsborgerskaber. Der er allerede blevet givet en kvart million statsborgerskaber til udlændinge i Danmark fra 1983 til 2018, så for ikke at forværre et i forvejen stort problem bør vi sætte denne praksis på pause, indtil vi igen har kontrol over situationen.«

Læs hele kronikken her.

To glade aktivister med kronikken og pjecen med de 30 tiltag til remigration

Tags: