Identitet handler om hvem vi er. Det er en kompleks størrelse, og består af både noget individuelt og noget fælles. Vi har fokus på den fælles del, som er den etnokulturelle identitet.
Vi taler om etnokulturel identitet, fordi både det etniske og det kulturelle er vigtige elementer i vores identitet. Det etniske er det “vi”, der går på tværs af generationer og gør at man kan sige at “vi” var besat af Tyskland under anden verdenskrig eller “vi” besejrede svenskerne ved slaget ved Ölands odde. Derfor kan vores identitet ikke kun reduceres til kultur, ligesom den ej heller kan reduceres til etnicitet. Disse elementer er uadskillelige.
Vores fælles etnokulturelle identitet er skabt af den udvikling som vi deler med vores forfædre, som fx vores fælles historie, slægt og sproget vi taler. Det betyder at vi alle, selv med vores store forskelle, er en del af den samme historie, udvikling og tradition, som udgør en fælles referenceramme. En referenceramme som for os både er europæisk, men også særligt dansk.
Vi mener at identitet er vigtigt, fordi man kun kan anerkende “den anden”, når man ved hvem man selv er. En stærk etnokulturel identitet er derfor særligt nødvendig i en globaliseret verden, og af flere grunde. Både fordi identitet kan komme under pres i sammenstødet med andre identiteter og kulturer, men også fordi man kun kan give rum til at andre kan have deres egen identitet, når man ved hvem man selv er.
Som identitære mener vi at alle, og ikke kun os selv, har ret til at have en etnokulturel identitet, ligesom identitære ikke anser egen etnokulturelle identitet som overlegen i forhold til andres.
Læs vores artikel om etnokulturel identitet her.
Se også Hvad er Etnopluralisme? nedenfor.
Nej. Vores aktivisme retter sig aldrig mod enkelte migranter eller flygtninge. Vi er derimod stærkt kritiske overfor det system, der har resulteret i masseindvandring til Danmark og mange andre europæiske lande. Det er altid dette system, og den multikulturelle ideologi bag det, vi arbejder imod.
Migranter der kommer til Danmark, gør det for at forbedre deres livsvilkår. Det er forståeligt. Men det er os selv som folk, der må sætte grænsen for hvor mange migranter her skal være. Derfor er det ikke migranterne i sig selv der er problemet, men selvhadende ideologier såsom multikulturalismen, der fortsat tillader masseindvandring og udviskning af identitet og kultur, der er problemet.
Vi sigter ikke efter et Danmark helt uden udlændinge, men ønsker blot at der ikke er flere end vi kan absorbere, hvilket der desværre er nu.
Remigration kan kort opsummeres på denne måde: At ikke-vestlige migranter igennem tiltag på samfundsniveau tilskyndes til frivilligt at migrere tilbage til deres lande eller andre steder udenfor Europa, således at tilvæksten af ikke-vestlige migranter og efterkommere falder, i stedet for at stige.
Læs en grundig gennemgang af begrebet her.
Nej. Vi er kritiske overfor både kommunismen, liberalismen og nationalsocialismen. Vi er imod totalitære ideologier, og for selvbestemmelse og frihed.
Etnopluralisme betyder, at vi ikke betragter andre folkefærd som mindreværdige, men respekterer alles ret til egen etnokulturelle identitet, så længe den ikke kompromitterer andres. Etnopluralisme er et nøgleord for at forstå hvem de identitære bevægelser er, da det bl.a. er det, der adskiller os, Det Nye Højre, fra det gamle højre.
Vores kultur er udviklet over mange generationer, delvist endda over årtusinder. Denne kultur, som vi har arvet, er formet af vores forfædre, som ligeledes har arvet den fra deres forfædre. På den måde er der en klar sammenhæng mellem et folkefærd og en kultur. For at bevare vores kulturs særegenhed, er det nødvendigt at den er den dominerende her i Danmark. Det samme gælder naturligvis andre folk, i de områder, hvor de kommer fra.
Befolkningsudskiftning, er den gradvise udskiftning af de europæiske folk med ikke-vestlige migranter. Etniske europæeres fødselstal er dalende, mens migranter generelt føder flere børn, ligesom der konstant migrerer flere hertil.
Det er den franske forfatter og politiske tænker Renaud Camus, der først advarede mod befolkningsudskiftning. Hans advarsel kan udtrykkes således: Vi har et folkefærd, og i løbet af een generation – eller nogle få – har vi et helt andet.
Oversat til dansk betyder reconquista generobring, men udtrykket har en mere konkret betydning qua dets historiske sammenhæng. Dele af Spanien var fra begyndelsen af det 7. århundrede og indtil den sene middelalder under islamisk kontrol. Reconquista er det udtryk som er blevet brugt til at beskrive de europæiske kristne hæres kampe mod muslimerne, og den langsomme generobring af kontrollen over Spaniens territorie. Når vi Identitære i dag bruger udtrykket, er det fordi islam har fået en plads i samfundet som vi ønsker at se fjernet. Vi ønsker at Europæisk kultur skal dominere i de europæiske lande.
Læs mere her.
Vores mål er at værne om det europæiske folk, og vores fælles civilisation med særskilte nationale og regionale kulturer.
Vi ønsker masseindvandringen stoppet og at remigrationen påbegyndes. Vi ønsker at se Fort Europa bygget, hvor de europæiske nationer sammen værner om hvad der retmæssigt er vores.
Vi ønsker en debat om vores etnokulturelle identitet, og igennem vores aktioner og fælleskab ønsker vi at skabe et patriotisk alternativ til den nuværende venstredrejede ungdomskultur.
Nej. Generation Identitær er en metapolitisk organisation, uden nogen form for tilknytning til politiske partier. Vi er udenomsparlamentariske i den forstand, at vi igennem aktioner, happenings, kampagner, oplysning og andre fredelige metoder ønsker at påvirke den offentlige diskurs.
Metapolitik, er den ”kultur”, der i sidste ende definerer det rum realpolitikken kan realiseres indenfor. I mange år har det fx været ufint at kritisere masseindvandringen, og folk der gjorde det blev anset for ikke at være ”stuerene”. Vi ønsker, at metapolitikken rykkes, så patriotiske værdier kommer i centrum.
Alle afdelinger i den identitære bevægelse er selvstyrende. Det vil sige, at vi ikke har nogen “moderafdeling” eller lignende. Den danske afdeling styrer sig selv, og det samme gælder alle de andre afdelinger rundt omkring i Europa.
Det vi har til fælles, er at vi er samlet omkring nogle principper og mål som vi deler. Ligeledes anvender vi de samme symboler. Både aktionsformer og emner, som man behandler, kan variere fra land til land.