LOADING

Type to search

Stop hjernevask på uni: Der er kun to køn!

I forbindelse med studiestart på landets universiteter har identitære aktivister fra hele landet været ude for at modgå den indoktrinering, som unge studerende udsættes for på de højere læreanstalter. I stedet for rent faktisk at give de studerende reel viden, får de indpodet venstreradikale idéer om alt fra køn til hvidhed, feminisme, såkaldt antiracisme og meget andet. Den frie tanke på universitetet er truet af en altomfattende LGBT-ideologi, og dén udvikling ser vi med bekymring på i Generation Identitær. Stop indoktrinering på universitetet – der er kun to køn!

Ved Aalborg Universitet

Amerikansk idéimport

På universitetet i dag lærer man om alt fra virkelighedsfjerne kønsteorier, feminisme, hvidhed, såkaldt antiracisme og så videre.

Fælles for mange af de skadelige idéer, der hersker i akademia i dag, er, at de er hentet fra den amerikanske universitetsverden. Amerikanske forhold bliver konstant forsøgt appliceret på danske ved brug af en amerikaniseret racediskurs, der ingen mening giver i vores land.

Vi ser også, hvordan feminisme og radikal queer-tænkning fylder på landets universiteter; man kan nærmest ikke læse et humaniora-studie uden at skulle tæskes igennem bl.a. Judith Butler og tilliggende teorier samt begreber som ’oplevet køn’, ’ciskønnethed’, ’nonbinær’, ’heteronormativitet’ og andre falske påfund.

Ved Aarhus Universitet

Der er således tale om en amerikansk idéimport, som danske og europæiske universiteter ukritisk har ladet foregå, og som studerende nu lider under i de akademiske ekkokamre, som moderne universiteter i dag har udviklet sig til.

Stop ideologisk hjernevask

Den frie tanke på universitetet i dag er tydeligvis truet, og det har den været længe. Udover dén indoktrinering, som studerende udsættes for, udspringer meget af den såkaldte forskning, der bliver lavet, af samme venstreradikale tradition. Den akademiske disciplin er i høj grad blevet et studie i selvhad og LGBT-ideologi.

På Roskilde Universitetscenter, bedre kendt som RUC

I Generation Identitær ser vi med bekymring på udviklingen; vi siger klart og tydeligt nej til den ideologiske hjernevask, der foregår på landets universiteter. 

Studerende skal modtage læring og opnå viden på universitetet – ikke indoktrineres med venstreradikal tænkning! 

Stop den LGBT-ideologiske hjernevask – der findes kun to køn! 

To køn

Tags: