Etnokulturel identitet – Forklaret

Et af de definerende træk ved den identitære strømning, er den måde vi opfatter identitet på. Vi mener at identitet er baseret på både kultur og etnicitet, og er på den måde et samspil mellem noget dynamisk og noget kontinuerligt. Det er det vi kalder etnokulturel identitet.

Vores forståelse bygger på en helhedsopfattelse, hvor vi anerkender at identitet er en kompleks størrelse, der ikke kan reduceres til hudfarve, om du spiser frikadeller eller fejrer jul. I stedet handler det om at være del af en lang historie, og den gradvise udvikling af kulturelle praksisser, der har rod i det folk de er vokset ud af. De forskellige dele kan ikke skilles ad, for det er helheden, der udgør identiteten. Kulturen svæver med andre ord ikke frit i luften.

Vores syn står derfor i modsætning til det gamle højre, hvor man typisk har haft et ensidet syn på identitet, igennem forskellige forståelser af race, IQ-kvotienter og så videre. På samme vis står det også i modsætning til den opfattelse man har indenfor liberalismen, nationalismen og på venstrefløjen, hvor man udelukkende opererer med identitet som et kulturelt produkt, eller som en legalistisk konstruktion der opnås igennem statsborgerskaber eller valgdeltagelse.

Hvorfor er det så vigtigt?

Hvorfor er den etniske del vigtig? Er det ikke nok med kultur?

Helhedsopfattelsen af identiteten er vigtig, fordi det er det der gør at et samfund kan hænge sammen. I diskussioner om dansk identitet i dag, ender det ofte med at der fokuseres på enkelte, løsrevede praksisser, som bruges til at definere vores identitet. Her fremføres det ofte, at man skal være en del af det danske demokrati og stemme til valg, eller at man skal tro på ligestilling og spise nogle bestemte ting.

Debatten om den danske identitet kan derfor nemt komme til at virke lidt fjollet, når den baserer sig på så simple, enkelte praksisser. Den danske identitet er en helhed som er noget man har, fordi man er en del af det danske ”vi”.

Det danske ”vi”, er det ”vi”, der går på tværs af generationer. Det ”vi” der gør at vi kan handle i fællesskab. Det ”vi”, der blev besat af tyskerne under Anden Verdenskrig, og det ”vi” der besejrede svenskerne ved Ölands Odde. Det ”vi” og det etniske element, er det der gør at der er en kontinuitet. For kulturelle praksisser og værdier ændrer sig langsomt over tid, men det er uforanderligt hvem dine forfærdre er.

Havde vi ikke den etniske kontinuitet var vi ikke et folk, men løsrevne individer uden forbindelse til vores lange historie, og de skikke og traditioner vi havde, kunne ikke sættes i forbindelse til en lang række af vores forfædre.

Det er det danske ”vi” der skaber det fællesskab og den homogenitet, som gør at vi kan have et stabilt og demokratisk samfund. Kommer der for mange med helt anderledes kulturer, som ikke er en del af det fællesskab, begynder samfundet at slå revner.

Identitet i flere niveauer

Vi forstår identitet, som noget der består af flere niveauer. Det er det, der gør det muligt at være både dansker og europæer på samme tid. Her skelner vi mellem tre niveauer: Det overordnede, det nationale og det regionale.

Det overordnede niveau er det civilisatoriske. Som danskere er vi en del af den europæiske civilisation, og vi deler delvist historie og kultur med vores naboer i Europa. På det nationale plan, er er vi danskere, og herunder er den regionale identitet. Det er her vi er bornholmere, sønderjyder, københavnere, eller hvad det nu kan være.

På den måde, mener vi ikke at det at være dansk ekskluderer det at være europæer; vi ser det som en supplerende del af vores identitet. Dette er også en af de ting, der adskiller os fra det gamle højre.

Hvad etnokulturel identitet ikke er

Det bliver ofte problematiseret at tale om etnicitet. Selv om de fleste mennesker anerkender, og agerer efter det i deres hverdag, så bliver vi ofte beskyldt for at gå ind for ”racerenhed”.

Lad os slå fast en gang for alle, at vi ikke tror på idéen om racerenhed. Det findes ikke.

Etnokulturel identitet handler derimod om at have forfædre, og om at være et produkt af den historie, den kultur og den slægt der er gået før dem.

Betyder det at man slet ikke kan have indvandring?

Vi mener, at man godt kan have indvandring og at indvandrere godt kan assimileres i befolkningen. Det kræver dog flere ting.

For det første kræver det at den modtagende befolkning ønsker dem, og accepterer deres tilstedeværelse. Ligeledes skal den indvandrende part ønske at blive en del af befolkningen. Det kræver at man gifter sig ind i lokalbefolkningen, og lægger sin egen kultur til side, som migranter i tidligere indvandrebølger har gjort.

Den indvandring vi har set i nyere tid er dog af en anderledes karakter, både i antal og i kulturforskelligheder, og der er tale om decideret masseindvandring. Når der er tale om masseindvandring på den måde vi oplever i dag, kan man ikke assimilere dem der kommer, fordi de aldrig vil kunne gennemgå den proces der er beskrevet ovenfor. I stedet vil de organisere sig i parallelsamfund, som vi allerede ser det nu. Det er dermed kun noget, der kan lade sig gøre med indvandring i meget mindre skala end vi oplever nu.

Ryk tættere sammen – Der kommer flere migranter

Identitære aktivister gennemførte her til morgen en flyeraktion i metro og S-tog, så de pendlende københavnere kunne udnytte deres rejsetid fornuftigt.

Teksten på flyeren:

Ryk tættere sammen – Der kommer flere migranter

I 2017 fik omkring 10.000 migranter asyl i Danmark eller kom hertil ved familiesammenføring.

Flygtningekrisen” er altså ikke ovre, selvom vi ikke ser migranter vandre på vores veje som i 2015.

Tværtimod er den blevet hverdag, og vil kun vokse efterhånden som befolkningstallene i de ikke-vestlige lande stiger.

Siden masseindvandringen startede, er andelen af ikke-vestlige migranter i Danmark udelukkende steget, og den stigning fortsætter. Det påvirker vores samfund voldsomt. For eksempel er antallet af moskeer i Danmark steget med ca. 50 % de sidste 10 år –den etnisk danske befolkning er dermed langsomt ved at blive udskiftet med folk som har radikalt anderledes værdier.

Hvis vi gerne vil bevare vores værdier, kultur og identitet må vi vende strømmen af migranter: Den store udskiftning af den danske befolkning skal stoppes!

Derfor ønsker vi:

  • Totalt asylstop
  • Udvisning af alle kriminelle migranter

  • Remigration af herboende migranter
  • Stop for sociale overførselsindkomster til migranter

  • Sæt hårdt ind overfor islamisme

https://identitaer.dk

facebook.com/identitaer

#RemigrationNu

Bliv aktiv: https://identitaer.dk/bliv-aktiv

Støt os: https://identitaer.dk/donation

Remigration – Hvad betyder det egentlig?

Remigration kan kort opsummeres på denne måde: At ikke-vestlige migranter igennem tiltag på samfundsniveau tilskyndes til frivilligt at migrere tilbage til deres lande eller andre steder udenfor Europa, således at tilvæksten af ikke-vestlige migranter og efterkommere falder, i stedet for at stige.

Remigration og repatriering er ikke det samme

Remigration og repatriering bliver ofte forvekslet, men der er store forskelle på de to. Repatriering indebærer en tvungen hjemsendelse af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, og er det man tidligere har haft som løsningsmodel på det gamle højre. Vi tror ikke på, at det er en gangbar strategi, af flere grunde.

Repatriering bygger på en utopisk forestilling om ”Den rene etnostat”, hvor alle bortset fra den rene kernebefolkning sendes væk. En væsentlig forudsætning for repatriering er altså, at man klart kan identificere hvem der hører til og hvem der ikke gør. Vi mener ikke at virkeligheden er så sort/hvid, og at utopien om den rene etnostat derfor vil mislykkes, ligesom alle andre utopiske tankesæt.

Vi er anti-utopister, og stræber efter en langt mere pragmatisk løsning: Vi mener at det er muligt at have afgrænset immigration, som vi havde det i tiden før masseindvandringen – så længe vores etnokulturelle identitet styrkes og bevares.

Der er dog visse grupper, vi mener bør stå udenfor remigrationens frivillighedsprincip: Illegale migranter, kriminelle migranter og migranter der ikke er selvforsørgende.

Hvorfor er remigration så vigtigt?

Siden starten af 80’erne har vi set en ukontrolleret masseindvandring til Danmark. Den har været i konstant stigning år efter år, og på intet tidspunkt har tendensen været faldende. Det betyder at ikke-vestlige migranter langsomt er ved at udskifte den etnisk danske befolkning. Uden danskere, intet Danmark. Det er altså vores eksistens som folk, der er tale om at bevare.

Stop for asylbehandling, familiesammenføring og ikke-vestlig indvandring er åbenlyse og nødvendige tiltag, men vi ved allerede nu at det ikke vil være nok. Som nyligt påpeget af Pew Research Center, vil den muslimske befolkning i Danmark og Europa vokse, om vi så stoppede al indvandring i dag. Derfor er det vigtigt at migrantstrømmen ikke kun stopper – den skal vendes.

Hvordan sætter man gang i remigrationen?

Remigration er en bred strategi, hvor man igennem forskellige tiltag motiverer ikke-vestlige migranter og utilpassede efterkommere til at rejse ud af Europa. Remigrationen skal altså foregå frivilligt, og som organisk reaktion på det omkringlæggende, danske samfunds kulturnormer.

De migranter vi i Europa har størst problemer med, er typisk migranter fra muslimske lande. Dette ses både i forhold til demografi, men også kriminalitet, bandekrige, terrorisme og belastning på vores velfærdsstater. Der er tale om store grupperinger, og det er også dem vi ser organisere sig i parallelsamfund.

Derfor er det vigtigt at vi differentierer mellem indvandrere. Alt for ofte nævnes europæiske immigranter i samme åndedræt som ikke-vestlige indvandrere. Men der er forskelle – På godt og ondt deler vi kultur, historie og ånd med de andre europæiske folk. Al erfaring og data peger da også på, at en etnisk europæer nemmere bosætter sig i Danmark end en syrer.

Er vi først i stand til at differentiere, bliver det også muligt at målrette remigrationsindsatsen overfor de specifikke grupper der volder problemer. Her kan man igennem forskellige tiltag gøre det klart, at deres levevis er uønsket her. For eksempel ved at forbyde udenlandsk finansierede moskeer, moskeer der prædiker på ikke-europæiske sprog eller prædiker had. Ved at begrænse Islam i det offentlige rum, kan det gøres svært for de mest ekstreme islamister at trives i Danmark. Et tiltag som burkaforbuddet i Østrig har for eksempel allerede resulteret i at folk rejser fra Østrig, fordi de ikke har kunnet gå tildækket.

Der findes mange andre tiltag, som for eksempel at belønne visse grupper for at migrere hjem. Dette gøres faktisk allerede i Danmark. Fælles for alle tiltagene er dog, at de kun giver mening at indføre, hvis man samtidig stopper med at give ikke-vestlige migranter ret til ophold i landet.

Vi arbejder for remigration

Identitær er ikke et politisk parti. Vi arbejder med metapolitik og idéer, som er de områder der i sidste ende afgør, hvilken politik der føres på Christiansborg. Derfor ser vi det ikke som vores hovedopgave at formulere realpolitiske løsninger, men derimod at skubbe udviklingen i en retning, så flere og flere får øjnene op for nødvendigheden i remigration. På den måde vil der komme mange flere idéer til hvordan man kan sætte skub i remigrationen, og fjerne de barrierer der eksisterer for at det sker. Er der politiske partier der deler vores betragtninger, er det kun godt.

Igennem aktivisme forsøger vi at skabe opmærksomhed omkring den store udskiftning, etnokulturel identitet og remigraion. Du kan også komme op fra sofaen, og blive aktiv – Det kan du læse mere om hér.

Artikel om Identitær i Zetland

Det er en bevidsthed om, at den kultur, vi har, er i den unge generations hænder. Derfor har jeg også et ansvar for at sikre, at dansk kultur og vores fælles europæiske kultur eksisterer til den næste generation,” siger Aurelija Aniulyte.

Det er en følelse af, at jeg har et ansvar for min kultur. Det forpligter, at generationer før mig har forsvaret og opbygget en kultur, der nu er i mine hænder.”

Truslen kommer udefra. Fra flygtninge, migranter og indvandrere.

Vi er i en kamp mod tiden,” siger hun.

Hvis ikke vi vender den demografiske udvikling, er det for sent.”

Læs Zetlands artikel om Identitær her. 

Udestuen og den identitære ungdom

Identitærs talskvinde i samtale med Niels Jespersen og Mikkel Andersson fra podcasten Udestuen.

“Vi fortsætter diskussionen med repræsentanter for det nye højre, for denne gang er det Aurelija Aniulyte, talsmanden for den patriotiske identitære bevægelse, der gæster udestuen til en diskussion om indvandring, identitet og demokrati. For hvad er de identitære ude på? Vil de omstyrte det liberale samfund eller forsvare det? De angste midaldrende borgerdyr i form af Niels Jespersen og Mikkel Andersson stiller kritiske spørgsmål til den vitalistiske ungdom. Vi kommer ind på ligheder og forskelle mellem det aktivistiske venstre og den identitære bevægelse og prøver at få afklaret, hvad der menes med ”etno-kultur”, for er det bare gammel racisme på nye flasker eller kan den identitære bevægelse styre fri af det yderste højres historiske fejltagelser?

Panelet består denne gang af
Aurelija Aniulyte, Ba. i engelsk og kunsthistorie fra KU, og profesionsbachelor i tekstildesign, samt talsmand for Identitær
Mikkel Andersson, cand.public, satiriker og radiovært
Niels Jespersen, cand.mag og klummeskribent”

Listen to “Udestuen og den identitære ungdom” on Spreaker.