Nima Zamani trækker nazikortet
I forbindelse med aflysningen af debatarrangementet på Vartov, hvor bl.a. den tidligere radiovært Nima Zamani og forfatteren Rasmus Hage Dalland var inviterede, har Zamani skrevet et indlæg i Ekstra Bladet, hvor han brillerer i skinger retorik, der mest af alt minder om de venstreradikale han desperat forsøger at distancere sig fra.
Nazikortet
Arrangementet, der skulle have fundet sted på Vartov i København, blev aflyst af stedet selv, efter at voldsparate venstreradikale havde truet med at blokere stedet. Som vi har skrevet andetsteds, så mener vi, at demokratisk debat er vigtig, også selvom vi i sagens natur er uenige med Nima Zamani. Sådan er det nu engang i et demokrati, og sådan skal det være, mener vi.
Zamani har således ret til sine holdninger, uanset hvor outrerede de er – og det er netop det de er i indlægget i Ekstra Bladet. Her præsterer Zamani, trods sin relativt unge alder, at lyde som et ekko af firsernes og halvfemsernes udlændingedebat. I ved, dengang enhver modstand mod masseindvandringen blev betegnet som nazisme, om det så var Vestegns-borgmestrene fra Socialdemokratiet, når de advarede danskerne om konsekvenserne af at lade så mange med en kultur der er så forskellig fra vores egen tage bolig i vores land, eller om det var Dansk Folkeparti eller andre, der vovede at kritisere det dengang gældende dogme. Folk, som de fleste i dag ved havde ret. Nazikortet blev trukket i ét væk, og som de fleste i dag ved, så har det for længst mistet sin magi. Når nogen trækker det i dag, så er det tegn på en form for desperation. Man har bevæget sig derud, hvor man er blevet mere skinger end Carsten Jensen eller andre dinosaurer, og som bekendt er han og andre af den slags i dag komplet irrelevante.
I sit indlæg skriver Nima Zamani:
”Og jeg foragter naturligvis ungdomsbevægelsen, Generation Identitær, der har det sørgelige formål at fremme et hitlerisk budskab om et bedre etnisk udrenset Europa. Det gør ethvert velopdragent og ikke-omsorgssvigtet menneske, der ikke har behov for at hade andre for at kunne elske sig selv.”
For Zamani er det at mene, at der bør være en mindre andel af uintegrerbare migranter og efterkommere end der er i Danmark dag, altså lig med et holocaust-lignende scenarie. Som det er sket med Pia Kjærsgaard, Søren Krarup, Ole Hasselbalch og mange andre gode folk, der har været villige til gøre opmærksom på problemet og arbejdet for at der også skal være et Danmark om hundreder af år, så skal vi naturligvis også sammenlignes med den lille østriger med overskægget. Der er noget næsten rituelt over det, men også noget nostalgisk.
For de folk, der har vægt i debatten i dag holder sig for gode til at trække nazikortet. I dag har de mere skarpe modstandere af at begrænse masseindvandringen forstået, at det ikke virker. I firserne og halvfemserne troede man, at man kunne undgå at forholde sig til problemerne ved at påkalde sig brunskjorterne igen og igen. Men problemerne forsvandt ikke, og ritualet blev impotent.
Pudsigt nok, er nogen af de få, der i dag trækker nazikortet netop dem på den alleryderste venstrefløj, som Zamani så gerne vil distancere sig fra. Dem som forsøger at overfalde os, chikanerer vores familier, udøver hærværk og mødeterror, benytter sig nemlig af den samme ekstremistiske retorik som Zamani. På trods af at han tager afstand fra volden (og det er positivt at han alligevel gør det), så deler han samme paranoide og forskruede verdensopfattelse, der ligger bag voldsanvendelsen.
Hvad er det vi egentlig vil?
På trods af at han har haft besøg i en hel time af en af Generation Identitærs talspersoner dengang han var radiovært, og havde mulighed for at spørge hende om hvad som helst, og det i øvrigt fremgår af vores hjemmeside, hvad vi vil og hvad vi står for, så har det åbenbart været svært for Zamani at forstå. Så her ridser vi det kort op.
Generation Identitær er ikke et politisk parti, men en såkaldt metapolitisk bevægelse. Før folk går ned og sætter deres kryds på en stemmeseddel, og før politiske partier kan fremsætte forslag, så skal der skabes et politisk rum til det. Det er det vi arbejder med at fremme: at der skabes et politisk rum, hvor der kan arbejdes for at bevare Danmark og Europa.
Vi er store tilhængere af demokrati – ja, vi mener faktisk at der er for lidt demokrati i Danmark og EU i dag. Det har vi skrevet om her. Vi tager afstand fra kommunisme, nazisme og andre totalitære ideologier.
Generation Identitær arbejder for det ydmyge mål at stoppe masseindvandringen, og at vende udviklingen således, at der for første gang siden vi fik verdens mest ”progressive” udlændingelov i 1983, er en bevægelse i retning af ikke-vestlige migranter og efterkommere, der udvandrer i stedet for at indvandre. Dette mener vi skal ske på retsstatens grund – ved en blanding af hjemsendelser af migranter til sikre hjemlande, hjemsendelse af kriminelle migranter, og frivillige incitamenter. Det kalder vi remigration. Det kan man læse om her.
Vi mener desuden, og nu bliver det rigtigt radikalt, at dansk kultur skal være den dominerende i Danmark. Danmark er det eneste land vi har. Det er kun her vi taler dansk, det er danskernes hjemland,og det er kun kun her vores kultur lever. Derfor bør dansk kultur have klar forrang.
Det sidste vi gerne vil, er at tale om, hvad det vil sige at være dansker og europæer. Generation Identitær mener, at mange af de problemer vi oplever i Danmark i dag, blandt andet det, at vi har tilladt en så massiv indvandring, har at gøre med et identitetstab, som har fundet sted over hele Vesteuropa, hvor vi har haft travlt med at smide alle normer og al historie og kultur ud i emancipationens navn.
Det er det, som Zamani åbenbart mener minder om ingen ringere end Hitler. Vi synes dog han kan undskyldes med, at han har gået i dansk folkeskole, som jo for mange år siden besluttede sig for at skrotte det meste af historieundervisningen, så endnu engang er det danskernes egen skyld.
Loyal overfor migranter
I sit nu hedengangne radioprogram kunne man i en udsendelse, hvor folketingskandidat for Nye Borgerlige, Anahita Malakians var gæst, høre Zamani fortælle, at hans loyalitet lå hos migranter, frem for danskere.
Her sagde Malakians, ”Mit hjerte banker altså ikke for flygtninge i resten af verden”, med henvisning til, at det hun fandt vigtigt, er det nære og det er derfor hun er kandidat for Nye Borgerlige.
Dertil svarede Zamani: ”Jeg ville føle, at jeg var hyklerisk, hvis ikke jeg var villig til at gå ned på levevilkår, så andre kunne få samme muligheder, som jeg har.”
I disse dage ser vi, hvordan utilpassede migranter og efterkommere skaber utryghed i Danmarks gader med fyrværkerikrige og angreb på brandmænd og politifolk. Det er blot det seneste eksempel på nogle af de mange og store negative konsekvenser masseindvandringen har haft, men Zamani ønsker at åbne grænserne yderligere, om så det betyder at danskerne skal gå ned i levestandard. Noget der sådan set allerede er sket, for vi anvender enorme summer på indvandringen hvert år, der bedre kunne anvendes andetsteds, og trygheden og sammenhængskraften i vores samfund er ikke ligefrem stigende.
At Zamani har den loyalitet er ikke så mærkeligt. På trods af evindelige historier om hans typiske danske gøremål som håndbold og alt muligt andet, så er han naturligvis præget af sit ophav. For identitet er ikke noget man gør, det er noget man er – og hvorfor skulle Zamani ikke også have, i hvert fald en delt loyalitet imellem det land som har taget imod hans forældre, og som han er født og opvokset i, og så det land han stammer fra?
Det er netop en af Generation Identitærs pointer, at når man tager en stor mængde mennesker ind i et land, som det er sket med masseindvandringen, så vil de have andre skikke, andre loyaliteter og så videre, og netop det vil erodere Danmark og omforme det til noget andet. Danmark kræver danskere for at kunne overleve – danskere, hvis loyalitet er hos Danmark. Noget de fleste danskere har, fordi de er en del af den kontinuitet, den historie, det folk, som danskerne udgør.
Nu sammenlignes Generation Identitær så med Hitler af en mand, der åbent går ind for mere af den indvandring som de fleste, undtagen ekstremisterne på den yderste venstrefløj, godt kan se har været katastrofal for Danmark. Absurditeten i dette bør være tydelig for enhver.