Nej til ikke-vestlig arbejdskraft: Danmark er danskernes hjem – ikke et marked

I sin nytårstale åbner Statsministeren op for, at det skal være muligt for flere ikke-vestlige at komme til Danmark. Et stort løftebrud er under opsejling, og Socialdemokratiet er dermed villige til at sælge ud af danskernes kultur, sikkerhed og sammenhængskraft for at sikre lave lønninger på arbejdsmarkedet. Generation Identitær siger nej til import af flere ikke-vestlige. Dem har vi så rigeligt af. For Danmark er danskernes hjem – ikke et marked.

Socialdemokratiets løftebrud

Den socialdemokratiske regerings ønske om at øge antallet af ikke-vestlige skal ses i lyset af, at Danmark aldrig i historien har haft så mange herboende ikke-vestlige som nu. I flere områder er danskerne allerede i mindretal, og de i forvejen enorme problemer med de ikke-vestlige bliver kun større i takt med antallet. I løbet af de seneste seks år er mere end 120.000 ikke-vestlige allerede indvandret, men det er ikke nok for Socialdemokratiet, der ønsker at accelerere denne udvikling, på trods af at Integrations- og Udlændingeminister Mattias Tesfaye før har været talsmand for et loft på 5.000 ikke-vestlige om året. 

Statsministeren udtaler i nytårstalen, at hun ønsker at øge antallet af ikke-vestlige, fordi ”det er godt for virksomhederne og dansk økonomi”. Med andre ord er statsministeren åben om, at hun vil øge antallet af herboende ikke-vestlige, hvis bare det betyder, virksomhederne så kan sænke danske lønninger, for hos Socialdemokratiet betyder penge mere end danskernes råderet over eget land.

I udlændingeudspillet “Retfærdig og Realistisk”, som Socialdemokratiet fremsatte før seneste Folketingsvalg, afviste partiet ellers at nedsætte beløbsgrænsen, da ”det vil betyde, at helt almindelige lagerarbejdere, buschauffører og postbude skal konkurrere med folk uden for EU’s grænser”, hvilket ifølge deres eget udspil ”vil presse danske løn- og arbejdsvilkår”. Løn og arbejdsvilkår, som man nu er villige til at sætte på spil, så virksomhederne kan slippe for at hæve danske lønninger. Vi er vidner til en overlagt forværring af danskernes sikkerhed og tryghed, når Socialdemokratiet nu vil åbne yderligere op for sluserne, hvis bare migranterne arbejder og tjener mere end den beløbsgrænse, man nu overvejer at sænke.

Danmark: danskernes hjem eller et marked?

Idéen om at lade beløbsgrænsen og arbejdsmarkedstilknytningen være afgørende for, hvorvidt folk skal have ophold i Danmark, hviler på en forståelse af mennesket som et produkt af sin økonomiske formåen. Et menneskesyn, der sætter penge og økonomi over den kultur, som vi har fået i arv, og som er villig til at fortsætte med at bringe danskerne i mindretal i eget land, så længe det bonger positivt ud på excelarket. Der tages ikke forbehold for, at de ikke-vestlige arbejdstagere, man ønsker at importere, også vil være i landet udover deres arbejdstimer, hvor de vil udgøre et kulturelt fremmedelement og dermed være en trussel mod Danmarks sammenhængskraft. Det er naivt at forestille sig, at mennesker udenfor Europa – med egen kultur og identitet – kan eller bør adoptere dansk kultur, uanset deres eventuelle påvirkning på socialdemokratiets regneark.

Forestillingen om, at Danmark kan importere fremmede mennesker, som efter endt arbejde bare rejser hjem igen – som om Danmark er en virksomhed der ansætter og afskediger medarbejdere – har intet historisk fortilfælde. Mange, hvis ikke de fleste, vil blive boende her, og ikke frivilligt rejse hjem, ligesom fremmedarbejderne. Dét er der historisk fortilfælde for. For det var den samme fortælling, danskerne fik i 1960’erne og 1970’erne, hvor ”gæstearbejdere” fra særligt Tyrkiet og Pakistan kom hertil, uden at rejse hjem som lovet. En migrantgruppe, som vi nu hænger på og har særligt store problemer med i form af deres efterkommere, fordi vores politikere mangler viljen til at iværksætte seriøse remigrationstiltag.