Af den netop offentliggjorte “Medborgerskabsundersøgelse 2021” fremgår det, at muslimer, der er født i Danmark eller er kommet hertil som børn, i højere grad ønsker at islam skal præge det danske samfund, end migranter med islamisk baggrund, der er kommet til Danmark som voksne. Undersøgelsen tyder på, at de nye generationer af efterkommere er langt mere bevidste om, at de har mulighed for at sætte deres aftryk på det danske samfund, og derved kan få Danmark til at ligne deres hjemlande mere. Dette kunne vi også se i forhold til sidste folketingsvalg, hvor den “muslimske stemme” blev mobiliseret i en hidtil uset grad. At det netop især er efterkommere, der ønsker disse særlige hensyn til islam, viser også, at integrationen ikke virker, og aldrig kommer til at virke. I stedet må vi lægge vores udlændingepolitik om, fra fokus på integration, til fokus på remigration.
Efterkommere vil gøre Danmark mere muslimsk
Medborgerskabsundersøgelsen 2021, der kan findes på Integrationsbarometer.dk, er en årlig undersøgelse foretaget af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Den har fokus på integration af ikke-vestlige migranter og efterkommere. I år har dens konklusioner særligt fokus på migranter og efterkommere fra MENAPT-landene, da deres holdninger i særlig grad afviger fra holdningerne hos den danske befolkning.
I forhold til religiøse særhensyn handler det om at bede i arbejdstiden, at offentlige institutioner skal tage hensyn til særlige religiøse spiseregler (fx halal), samt om, hvorvidt arbejdsløse må afvise et jobtilbud ud fra deres religiøse overbevisning. Undersøgelsen er således ikke en generel undersøgelse af, om disse grupper generelt ønsker sharia-lovgivning eller lignende. Det,undersøgelsen derimod viser, er at der er et klart ønske hos migranter og særligt efterkommere fra MENAPT-landene om, at det danske samfund skal ændres, således at det passer til de muslimske befolkningsgrupper.
I forhold til særlige religiøse spiseregler i offentlige institutioner, er det således 79 procent af de muslimske kvinder og 69 procent af mændene, der er opvokset i Danmark, der støtter dette. For muslimer, der er kommet til landet senere, er tallene lavere, og de udgør henholdsvis 57 og 59 procent. Ligeledes ligger både migranter og især efterkommere væsentlig højere end den indfødte befolkning, når det kommer til spørgsmålene “Offentligt ansatte skal have lov til at bede i arbejdstiden” og “Arbejdsløse skal kunne afvise et jobtilbud ud fra egen religiøs overbevisning, uden konsekvenser for dem”.
Af andet kan nævnes, at undersøgelsen også omhandler emner som kønsopdelt svømning, samt om man mener, at det er i orden at ens børn får kærester med en anden religion end ens egen. Ikke overraskende, så adskiller migranter og efterkommere fra MENAPT-landene sig også væsentligt her.
Indflydelse på det danske samfund
I forbindelse med omtalen af undersøgelsen i Kristeligt Dagblad, blev den danske religionsforsker Brian Arly Jacobsen citeret for følgende:
“Hvis man skal prøve at fortolke det i en mere positiv retning, kan man se dem som en gruppe, der er blevet så integreret, at de faktisk kender til de forskellige muligheder, der er som borger for at få gjort sin indflydelse gældende – også når det gælder religion”
Udover, at det nok er en lidt liberal tolkning af, hvad det vil sige at være “integreret”, som Jacobsen her fremfører, så har han en pointe, som er svær at komme udenom. De migranter og efterkommere, der har vokset op her, har nok en bedre forståelse for det danske samfunds institutioner, og ønsker at bruge dem til at ændre samfundet, så det bedre kan rumme islamisk tro og muslimer. En forståelse, danske politikere selv har bidraget til med deres ønske om at øge gruppens demokratiske deltagelse og viden.
At det er sådan, er ikke nogen overraskelse. For mennesker kan ikke bare opgive deres oprindelse, deres kultur og deres tro, fordi de pludselig befinder sig et andet sted. Identitet og tilhørsforhold er stærke bånd, som man ikke bare kan gøre sig fri af, og man kan også spørge: Hvorfor skulle man det? Hvem har ønske om at være en anden end den han er?
Den etniske stemme
Ved sidste folketingsvalg så vi en udvikling, der netop understreger Jacobsens pointe. Her så vi, hvordan muslimer blev mobiliseret til at stemme i fællesskab, blandt andet via Facebook-grupper som “Muslimer til stemmeboksen”. Man søger i højere grad end tidligere at få politisk indflydelse på det danske samfund, for at ændre det i islamisk retning.
Der er i Danmark et enormt fokus på radikal islam, men sagen er at den største trussel mod et dansk samfund, båret af dansk kultur og tradition, er den stigende mængde af beboere i landet med baggrund i meget anderledes kulturer. I takt med at de udgør en større andel af landets befolkning vil deres indflydelse på landet stige, og det både kulturelt, religiøst og politisk.
Hvis integrationen skal handle om, at disse nye beboere i landet skal tilpasse sig det land, som har modtaget dem, så er integrationen intet andet end en løgn. Tværtimod, så er efterkommere mindre velvilligt indstillet overfor Danmark og danskerne, og vil i langt højere grad end deres forældre søge at ændre vores land. Dette bør vi ikke lade ske.
Remigration er nødvendig
Efter over fyrre års forfejlet integrationspolitik og et voldsomt forandret samfund, er det på tide at vi sadler om. Idéen om integration må smides på historiens mødding, hvor den hører til. I stedet er det på tide, at vi i udlændingepolitikken ændrer vores fokus, så den i stedet handler om remigration, altså hvordan vi får så mange som muligt fra disse lande til at rejse tilbage til deres hjemlande, samtidigt med at vi står hårdt fast på, at det er os selv som danskere, der skal forme fremtiden for vores efterkommere, og ikke de tilvandrede.
Den nuværende regerings løfter om “stram udlændingepolitik” har vist sig at være varm luft, og det samme gælder desværre også den borgerlige fløj, der intet gjorde for at vende udviklingen, da de sad ved magten, og bovlamt lod migranter vælte ind i landet i 2015. Uden en reorientering af udlændingepolitikken mod et mål om at blive herrer i eget hus, vil vi kun se mere af det samme, og migranter vil i stigende grad udøve indflydelse på vores samfund, så det efterhånden ændres til ukendelighed. Det er noget vi kan afværge, men det kræver at vi siger farvel til konventionerne og løgnen om integration, og i stedet taler om remigration.