Se Generation Identitærs nye, episke video her – og sørg for at dele den med dem, du kender!
Danmark og Europa står over for en skillevej. Udskiftningen af vores folk fortsætter uhindret, som den har gjort siden masseindvandringens begyndelse, identitetspolitikken skyller ind over vores kontinent som en flodbølge fra USA, og markedssamfundet buldrer med sit ensidige fokus på økonomisk vækst derud af uden hensyntagen til vores arv, kultur og historie.
Men vi har et valg! Vi kan vælge at gå en anden vej og gøre krav på, hvad der retmæssigt er vores. Vi har kun et hjemland og en civilisation, hvis nogen aktivt kæmper for dem. Uret tikker.
Følg et af disse link.
Bitchute
Odysee
Rumble
Telegram
At Danmark og Europa altid vil eksistere, er ikke noget, vi kan tage for givet. Det er ikke en selvfølge, at vi altid vil have et hjemland. Det er noget, som vi må kæmpe for.
Ønsker vi at give dette land og denne civilisation trygt videre til vores børn og børnebørn, er vi nødt til at forsvare vores territorier og vende den demografiske katastrofekurs, som truer os på vores eksistens.
Vi står i en skæbnetid, hvor vi skal gøre op med os selv, om vi vil tillade, at den befolkningsudskiftning, som har pågået siden masseindvandringens start skal fortsætte, indtil vi kommer i mindretal, og om vækstideologien skal have lov til at trumfe alt andet på bekostning af vores kultur, arv og traditioner. Vi skal beslutte, hvad vi vil, og hvor vi vil hen. At bestemme over egen skæbne kræver vilje og mod.
Mens politikerne hylder diversitet og tolerance, møder unge europæere importeret vold og had i skolegården og på vores gader og stræder. Interesseorganisationer propaganderer for kønsskifte til børn, og vores statsstøttede medier promoverer og glorificerer det. Bybilledet er domineret af mellemøstlig og amerikansk junkfood og politisk korrekte reklamekampagner fra multinationale selskaber. Selskaber, som tjener fedt på at gøre dig rodløs, så du er nødt til at købe dig til identitet og mening, og som propaganderer for LGBT-særrettigheder og Black Lives Matter.
Alt dette er blot symptomer på en langt mere alvorlig og faretruende sygdom, som vores samfund lider af. Når unge danskere går på gaden for at demonstrere til støtte for en sort kriminel, som er død i politiets varetægt, og råber med på amerikanske paroler, er det udtryk for et dybtliggende selvhad, som det moderne samfund forsøger at socialisere os til at føle. En foragt for dig selv og det, du kommer af, og dermed en forpligtelse på at dele det, du har fået i arv, med hele verden. Derfor strømmer fremmede menneskemasser ind i vores lande, uden at vi gør et oprigtigt forsøg på at forhindre det.
At have et trygt og sikkert hjem, som vi kan kalde vores, forudsætter, at vi er villige til at forsvare det. En forsvarsvilje, som det moderne, humanistiske samfund har mistet.. Et samfund, der ikke kan hævde og forsvare sit eget, går til grunde.
Hvis Danmark og Europa skal have en fremtid, må vi bryde ud af den vrangforestilling, at vi bør føle skam over, hvem vi er. Europa har en stolt historie, som strækker sig mere end to tusinde år tilbage i tiden. I det antikke Grækenland opfandt vi demokratiet, vi har udviklet nogle af de mest storslåede former for litteratur, musik, kunst, arkitektur og filosofi. Vi er en smuk, civilisatorisk mosaik af nationalstater med mange forskellige sprog, kulturer, traditioner og folk. Alt sammen tilhørende samme europæiske skæbnefællesskab, men med forskellige nationale, regionale og lokale særpræg, der gør områderne unikke. Dette er Europas ægte mangfoldighed, som vi skal bevare.
Alt dette har vi fået overleveret af dem, der kom før os. Det er dem, vi er. Vores sande identitet, som vi har arvet fra vores forfædre. Vi nægter at skamme os.
Vi må eje historien på godt og ondt. Den tilhører os, og vi nægter at se passivt til, mens venstrefløjen og de højere læreanstalter forsøger at omskrive den. Vi tager historien tilbage og afviser, at den skulle være defineret af historiske parenteser som slaveri og undertrykkelse. Vi står op og siger fra, når hele vores historie forsøges reduceret til begivenheder, der har mere med USA, end de har med os at gøre.
Inspireret af vores forfædre vil vi hævde vore grænser og fortrænge den fjende, som vil os til livs. Vores logo, lambdaet, stammer fra Slaget ved Thermopylæ, da spartanerne kæmpede heltemodigt for at holde den persiske overmagt fra døren. Vi vil genopdage den forsvarsvilje og det heltemod, som har sikret, at vi har et Europa i dag. Europa har flere gange tidligere været truet på sin eksistens, ligesom mange folk og civilisationer er blevet udslettet gennem historiens løb. Vi europæere risikerer at lide samme skæbne, hvis vi ikke står op for os selv og kæmper for alt det, vores forfædre har efterladt os, og som retmæssigt er vores.
Vi arbejder ikke med 2030-planer som de kortsigtede, taburetklæbende karrierepolitikere, men har tværtimod blik for det lange perspektiv. Vores kamp handler om at sikre, at Danmark og Europa også eksisterer om 200 år. Vi nægter at overgive vores fortid og fremtid til masseindvandringen, globalismen, vækstregimet, den amerikanske identitetspolitik og LGBT-ideologien. Vi tager sagen i egen hånd. Vi vil selv bestemme vores egen skæbne!
Det etablerede politiske system forsøger at bekæmpe den identitære bevægelse med næb og klør. Knebene er feje og metoderne udemokratiske. Hver dag mærker vi patrioter censurens hårde hammer på sociale medier alene pga. vores holdninger. Journalister og mainstreammedier mistænkeliggør os, og for lige knap et år siden opløste den franske regering vores søsterorganisation Génération Identitaire, fordi den har været en torn i øjet på præsident Macron ved bl.a. at udstille regeringens manglende vilje til at forsvare Frankrigs grænser. I sommer vedtog Østrig et symbolforbud, der de facto har opløst vores østrigske afdeling.. I Tyskland betragter statens efterretningstjeneste Verfassungsschutz vores søsterorganisation som højreekstrem, ligesom Alternative für Deutschland overvåges, fordi det højreorienterede parti bliver anset som en trussel.
Repressionen mod patrioter er voldsom, og den vil givetvis kun tage til i styrke fremover. Men det er ikke afgørende. Nøjagtig som vores franske og østrigske brødre og søstre allerede har gjort, efter afdelingerne blev ulovliggjort, vil den øvrige del af Europas patriotiske ungdom finde på nye måder at organisere sig for at kunne bidrage til den vigtigste kamp af dem alle. Ingen form for repression kan slå den patriotisme, som driver os, ihjel. Vi fortsætter uhindret og ufortrødent kampen for vores fremtid.
På samme måde som et frø plantet i jorden spirer og en dag vokser sig til noget stort og smukt, er de identitære tanker og idéer så småt ved at manifestere sig i vores samfund. I dag diskuterer vi politik på en måde, som var fuldstændig utænkelig for fem eller 10 år siden. Der er stadig lang vej, men debatten rykker sig hele tiden i vores retning, og kampen er først ovre, når fremtiden for vores børn og børnebørn er sikret.
Men Danmark og Europa har brug for flere unge patrioter, som vil kæmpe. Og vi har travlt. De radikale demografiske forandringer fortsætter dag for dag. Vi står over for et skæbnevalg: Skal Danmark og Europa også eksistere i fremtiden? Så er vi nødt til at gøre noget.
Det er nu, vi skal handle. Uret tikker. Hvad venter du på?