Omgivet af gul røg opsatte identitære aktivister lørdag morgen et kæmpestort skilt med påskriften ”Vi har intet at skamme os over” på soklen, hvor den rædselsfulde Queen Mary-statue normalt står i København. Første udgave af statuen gik i stykker under et stormvejr, og soklen afventer nu en mere robust udgave lavet i bronze for skatteydernes penge. Der er ovenikøbet planer om at lave et slaveri-museum i pakhuset bagved statuen, hvor dansk selvhad skal fremmes endnu mere. Generation Identitær vil ikke se den skamstøtte af en statue igen, og vi mener ligeledes, at et museum inspireret af amerikaniseret identitetspolitik ikke hører hjemme på dansk jord. Vi siger nej til dansk selvhad og nægter at lade vores historiske arv definere af gutmenschen, venstreradikale, politisk korrekte akademikere og andet rak. Vi tager ejerskab over vores egen historie på godt og ondt – vi har intet at skamme os over!
Skal støbes i bronze
For et lille år siden mistede statuen ”I Am Queen Mary” sit hoved i et stormvejr. Tilbage står i dag kun soklen, hvor den syv meter høje flamingostatue plejede at stå. Men allerede i foråret 2019, inden stormen ødelagde den, gav Københavns Borgerrepræsentation, Kulturministeriet samt Folketingets Finansudvalg tilsagn om mere end én million kroner til at opføre statuen i holdbart materiale.
Og det er lige præcis, hvad planen er. Øjebæen ”I Am Queen Mary” skal således støbes i bronze, og statuen er anslået til at løbe op i seks millioner kroner, hvorfor man foruden den million, som den siddende regering af uransagelige årsager har bevilliget, er ved at samle yderligere fem millioner kroner ind.
Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle, som de to kunstnere bag statuen hedder, er overbeviste om, at de får skrabet pengene sammen, og det er derfor formentlig blot et spørgsmål om tid, før en kæmpestor Queen Mary i bronze skal skæmme København og reducere vores nations stolte og lange historie til racisme, kolonisering, udnyttelse og ondskab. Vi vil ikke se den statue igen, og mener at det bør stoppes.
Eksemplerne på selvhad står i kø
Den form for statsbetalt historieforvanskning og kulturelt selvhad er desværre ikke noget, der isolerer sig til Queen Mary-statuen. Det er derimod blevet et hyppigt fænomen. I sommer gik Generation Identitær i aktion mod Statens Museum for Kunst, der havde en udstilling af Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner. De to tyske maleres kunst var dog ikke udstillingens omdrejningspunkt; de skulle blot bruges som påskud til at lave politisk aktivisme.
Udstillingen var fyldt med løgnagtige påstande som denne: “Man forestiller sig altid Tyskland som hvidt, men der har altid været Sorte tyskere eller Sorte mennesker i Tyskland”, og der var også en række samtalekort, som museumsgæsterne blev opfordret til at snakke ud fra. På dem stod der bl.a.: ”I hvilke sammenhænge bliver du opmærksom på hudfarve?” og ”Hvordan synes du vi skal forholde os til fortidens racistiske sprog- og billedbrug?”. Formålet var tydeligt, og det var ikke at udstille to store kunstneres værker til danskernes fornøjelse, men derimod ren propaganda.
Statens Museum for Kunst har også afholdt en række såkaldte debatarrangementer, hvis egentlige formål blot har været at styrke venstrefløjens narrativ om, at europæerne er et særligt ondt folkefærd. Katrine Dirckinck-Holmfeld, der er kendt for at have begået groft hærværk på en buste af Frederik d. 5. ved at kyle den i havnen, var bl.a. en af de indbudte gæster. Normalvis straffes kriminelle, men anderledes forholder det sig for venstreradikale aktivister som Dirckinck-Holmfeld, der belønnes på statens regning.
Statens Museum for Kunst har da også en direkte relation til kunsterne bag ”I Am Queen Mary”. Således fik Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle deres egen udstilling sammen med ”en række andre kvindelige kunstnere, der de seneste 10 år har brugt deres praksisser til at skabe samfundsmæssige forandringer”. Med ”forandringer” menes der åbenlyst en bekæmpelse af det påståede patriarkat og den ditto systemiske racisme. Vi ser således mere og mere at museer og andre kulturinstitutioner anvendes til at fremme et narrativ, der er hadefuldt overfor danskere og europæere.
Vi tager vores historie tilbage
Dette selvhad, også kaldet etnomasochisme, stopper næppe her. Det, vi oplever nu, er formentlig kun små bølgeskvulp fra den flodbølge af amerikansk identitetspolitik, der langsomt driver ind over Europa. Det er et forsøg på at skabe en ensidig fortælling om europæere som undertrykkende racister, hvis storhed udelukkende er bygget på kolonisering og slaveri.
Dette giver dog ikke mening, for slaveriet var en Danmarkshistorisk parentes. Det har på ingen måde været definerende for Danmark og danskerne. Det har ingen særlig indflydelse haft på vores historie, vores selvforståelse eller vores økonomi. Forsøget på at give lige præcis disse historiske begivenheder en særlig plads handler udelukkende om et forsøg på at fortrænge alt det, som vi har at være stolte af, så der skabes mere grobund for at danskerne kan skamme sig over hvem de er.
Men vi har intet at skamme os over. Historien er fyldt med kampe, krige, erobringer, tabere, vindere, drama, storhed, fald og meget andet. Det er det hele, der har bragt os derhen, hvor vi er i dag, og vi skal eje det hele på godt og ondt. Det er vores historie. Den tilhører os.
Hverken danskere eller andre europæere skal se passivt til mens politiske aktivister bedriver historieforfalskning og nedbryder vor arv for vores egen surt tjente skattekroner. Vis modstand! Vi tager historien tilbage. Vi har intet at skamme os over!