LOADING

Type to search

Aktion i København: Tak grækerne for færre voldtægter i Europa!

Søndag var identitære aktivister ude på en dobbeltaktion, der startede med skilteopsætning på EU’s bygning, Europa-huset, på Gothersgade i København, og som sluttede med uddeling af flyers i S-togene. Budskabet var klart: Vi bør takke de heroiske vagter ved Grækenlands kyst for at forsvare Europas ydre grænser. Det er deres fortjeneste, at vi i Europa ikke er blevet overrendt af endnu flere migranter, som vil øge risikoen for terror, voldtægter og ydmygelsesvold.

Færre voldtægter, mindre terror

”Tak grækerne for færre voldtægter i Europa” – sådan stod der på de skilte, der blev sat op på Europa-huset. Samme slogan var at finde på de uddelte flyers, ligesom der også stod ”Tak grækerne for mindre ydmygelsesvold i Europa”, og ”Tak grækerne for mindre terror i Europa”. Alle sammen fænomener, hvor migranter og efterkommere er overrepræsenteret som gerningsmænd.

Ikke-europæiske migranter er stærkt overrepræsenterede når det kommer til seksualforbrydelser. I Tyskland gruppevoldtages i gennemsnit to kvinder hver dag, og hver anden mistænkte i disse sager er har ikke tysk statsborgerskab, men stammer typisk fra lande som Irak, Syrien og Afghanistan. Også når det kommer til overfaldsvoldtægt herhjemme, er disse grupper overrepræsenteret.

Ydmygelsesvold var tidligere ukendt i Europa. De senere år har vi set, hvordan unge med migrantbaggrund har tvunget andre til ydmygende handlinger, optaget det, og delt det på sociale medier. Den mellemøstlige æreskultur gør, at det ofte ikke er nok at bruge vold. Ofrene skal også ydmyges.

Terrorister er kommet ind med de store migrantstrømme. Det gælder flere af terroristerne bag nogle af de mest blodige angreb vi har set på europæisk jord. Blandt andet nogle af gerningsmændene bag angrebet på Bataclan, og terrorangrebet på kirken i Nice, hvor tre blev myrdet på bestialsk vis.

Når grækerne beskytter Europas ydre grænser er de med til at gøre vores lande mere sikre. Det skylder vi dem tak for.

Hjælp grækerne

I september meddelte Udlændinge- og Integrationsministeriet, at man vil sende 33 millioner kroner ned til Tyrkiet med det formål at styrke landets grænse. Taget i betragtning af, at Erdogan og hans regering ad flere omgange har brugt migranterne som et våben ved at true med at sende millioner af dem op gennem Europa, mener Generation Identitær, at Danmark og EU bør bistå grækerne i at forsvare vores ydre grænser frem for at yde økonomisk støtte til et muslimsk land, der har udvist en sådan form for disrespekt og fjendtlighed overfor os.

Grækerne har taget en stor tørn ved at sende migranterne tilbage over Middelhavet, og de er blevet kritiseret massivt for det fra mange leder og kanter. Det er nu vores tur til at udvise samme grad af ansvar for vores fremtid.

Byg Fort Europa

Magthaverne er efterhånden ved at indse, at masseindvandringen ikke kan fortsætte, og at man er nødt til at gøre noget aktivt for at holde masserne ude. Pigtrådshegn og meterhøje mure er da også begyndt at skyde sporadisk op rundt omkring på vores kontinent, men der er behov for en sammenhængende indsats for at holde vores grænser i hævd.

Med befolkningstilvæksten i Afrika og Mellemøsten bliver presset på Europas porte kun større fremover, og man kommer derfor ikke uden om, at vi må bygge et fort, der kan garantere vores sikkerhed. Desto før det sker, desto bedre.

Vi kan ikke forvente, at grækerne vedbliver med at trække læsset og gør det beskidte arbejde for hele Europa, hvad angår grænsebevogtningen. Det er tid til at tage ansvar. Byg Fort Europa!

Tags: