Vi siger det ofte: det sande oprør findes kun til højre. Det seneste eksempel på denne påstands relevans stammer fra Østrig, hvor regeringen onsdag kom med en nyt anti-terrorpakke, foranlediget af det seneste islamiske terrorangreb i Wien. En del af pakken handler nemlig om helt andet: man vil forbyde den identitære bevægelses symbol. Dette uanset, at den identitære bevægelse er en ikke-voldelig bevægelse, og den østrigske bevægelses leder, Martin Sellner, konsekvent har taget afstand fra al politisk vold og peget på ikke-voldelig aktivisme som den eneste farbare vej. Det er tydeligt, at dette fremstød, hvor man laver en pakke med en række tiltag, der skal ramme voldelige islamiske bevægelser, og samtidigt indsætter indgreb mod en fredelig og demokratisk bevægelse, er en del af den politiske studehandel, som Sebastian Kurz har indgået med det venstreeksstreme parti, De Grønne, for at beholde regeringsmagten. Det er endnu et forsøg på at lukke munden på de indvandringskritiske stemmer i Europa.
Hvordan kan det være, at en regering, hvis ene part er det konservative parti ÖVP, ledet af Sebastian Kurz, i den grad forsøger at angribe en patriotisk ungdomsbevægelse? Som det er i dag, ligger regeringsmagten hos ÖVP og De Grønne, der har indgået en meget umage koalition. Selv om Kurz ofte er betragtet af mange som en ”strammer” på indvandring, så har han tit været et mål for kritik fra den identitære bevægelse, som man må forvente som magthaver. Det samme har De Grønne, som har været genstand for adskillige aktioner fra den østrigske identitære bevægelse. Det er forventeligt, at venstreekstreme partier vil gribe til autoritære midler for at kvæle deres modstanderes stemmer, men at et konservativt parti også er villige til at gå så langt, vil nok overraske mange.
Her skal vi huske, at da regeringen blev dannet så blev det skrevet ind som en del af regeringsgrundlaget, at man havde til hensigt at forbyde den identitære bevægelse i Østrig. Dette har ingen gang på jorden, da venstreorienterede kræfter i Østrig tidligere forgæves har forsøgt at føre retssag mod den østrigske identitære bevægelse, for at få dem dømt som kriminel organisation. Organisationen blev dengang pure frifundet ved to instanser. Men dette faktum, skal naturligvis ikke afholde regeringen fra at forsøge at genere organisationen så meget som muligt. Den østrigske justitsminister er en bosnisk muslim ved navn Alma Zadić, der tidligere har udtalt sig meget kraftigt imod den identitære bevægelse. Zadić har bånd til de østrigske så kaldt ”antifasciske miljøer”. Alt dette taget i betragtning, er det ikke en overraskelse, at man vil bruge et islamisk terrorangreb som anledning til at chikanere en politisk modstander.
Dette tiltag, der i skrivende stund ikke er vedtaget, er kun det seneste i en lang række chikanøse handlinger fra den østrigske stat, regering og retssystem. Udover den allerede nævnte retssag, som ikke førte til noget, har der også været en finansiel undersøgelse af organisationer, der ligeledes heller ikke viste nogen ulovlig eller kriminel adfærd. Martin Sellner og andre har været udsat for utallige husransagelser, hvor man har beslaglagt udstyr, som stadigvæk ikke er fuldstændigt leveret tilbage, selv om det ikke har ført til sigtelser eller noget, der ligner.
Det er klart, at mens voldelige venstreorienterede grupper frit kan udsprede deres propaganda på sociale medier, udøve politisk hærværk og af og til også fysisk vold mod anderledes tænkende uden at der sker det store, så anser man en ikke-voldelig demokratisk bevægelse som den identitære for at være en trussel, som der må gribes ind overfor. De der tror, at det ikke betyder det store, når vi stiller os op med bannere, hyrer et skib for at sejle rundt i Middelhavet eller hvad det nu kan være, tager fejl. At der findes en bevægelse, der åbent kritiserer masseindvandringen og den liberale orden, som har forårsaget den, er en torn i øjet på de europæiske magthavere. Vi kommunikerer og argumenterer intelligent, og på trods af løgnekampagner fra politikere og medier, så insisterer vi på ikke-voldelig aktivisme, og det er netop derfor vi fremkalder så stærke reaktioner fra magthaverne. For det vi står for, er i modsætning til venstrefløjen, et reelt alternativ til den globalistiske dagsorden: en verden med selvbestemmelse og respekt for det enkelte folk, den enkelte kultur og den enkelte nation.
Vi står midt i en informationskrig, og når man forsøger at gøre selve det at vise vores symbol til en forbrydelse, så er det for at lukke munden på den identitære bevægelse i Østrig. Vi har set mange lignende tiltag de senere år, især i de tysktalende lande, der som mange ved, har ondt i demokratiet. For nyligt blev den identitære bevægelse i Tysklan erklæret højreekstrem af efterretningstjenesten, der blandt andet brugte en aktion, hvor man havde brugt sloganet ”Grundloven frem for sharia”, som begrundelse herfor. I samme ombæring havde efterretningstjenesten understreget, at den identitære bevægelse var en ikke-voldelig bevægelse. I stedet valgt man så at betegne dem som ”åndelige brandstiftere” – et retorisk greb, der skal gøre demokratisk aktivisme til en farlig aktivitet.
Således er det de frygter ikke vores aktiviteter. Alle ved, at de identitære bevægelser er ikke-voldelige. Nej, det de frygter er vores holdninger og det dem de forsøger at bekæmpe. De vil have, at vi holder op med at gøre opmærksom på de demografiske forandringer. At vi holder op med at vise, at der er mulighed for at løse de problemer, som årevis med masseindvandring med har medført. At vi lader være med at tale om, at den globalistiske dagsorden med ønsket om en ensrettet verden bygget op omkring markeder og profit ødelægger lokale identitet og er en trussel mod europæiske folk og kultur.
Sådan går det naturligvis ikke. Skulle den østrigske regering forbyde den identitære bevægelses symbol, så fortsætter kampen ligeså indædt som altid. For nok kan man forbyde et symbol, men man kan ikke forbyde de idéer som vi står for, ligesom de problemer som masseindvandringen forårsager heller ikke forsvinder, bare fordi man lukker munden på dem, der taler om dem.
Vores identitære kammerater i Østrig bliver naturligvis ved, uanset hvad og aktivister i hele Europa er klar til at støtte dem.