Rosa Lund grebet i grov løgn!
Onsdag eftermiddag kom Rosa Lund fra Enhedslisten med en frit opfundet påstand om Generation Identitær på DR P1. Lund sagde, at vi skulle have forsøgt at komme ind på hendes private adresse. Denne grove anklage, er naturligvis ikke sand. Generation Identitær kender ikke engang Rosa Lunds adresse, vi har aldrig været der eller forsøgt at komme ind. Der er tale om, at en folkevalgt politiker misbruger den taletid hun får stillet til rådighed i medierne, til at lyve om Generation Identitær.
Den usande påstand faldt i programmet P1 Debat på Danmarks Radio onsdag eftermiddag. Her var Rosa Lund gæst i programmet sammen med Pernille Vermund, Søren K. Villemoes fra Weekendavisen og Poya Pakzad, der er økonomisk rådgiver for Enhedslisten. Anledningen var den meget omtalte venstreradikale chikane mod den tidligere folketingskandidat for Nye Borgerlige, Anahita Malakians og hendes arbejdsplads, der desværre endte med hærværk mod arbejdspladsen og at Malakians fandt sig tvunget til at sige op. Emnet var ”Er Nørrebro tabt?”.
I forbindelse med debatten blev det nævnt, at folk med tilknytning til Generation Identitær er blevet overfaldet på Nørrebro, og omkring 20 minutter inde i udsendelsen siger Rosa Lund:
“De har jo f.eks. også altså sendt alle mulige t-shirts, og breve og altså jeg ved ikke hvad, til mig. Altså de prøver også at komme ind på min privat addresse som jeg så har fået hemmelig nu ikk’? På grund af Generation Identitær. Selvom jeg bor på Nørrebro.”
Der er ingen tvivl om at Rosa Lund her kommer med en lodret løgn. Vi i Generation Identitær kunne aldrig finde på at forsøge at komme ind på Rosa Lunds private adresse. Hvad i al verden skulle vi dér? Ligeledes har vi ikke sendt hende ”alle mulige breve” – Vi sender af og til høflige breve til politikere i forbindelse med de kampagner vi laver. Vi har fx sendt breve til samtlige retsordførere for de partier, der sidder i Folketinget i forbindelse med EU og dansk udlændingepolitik. Vi har ikke sendt disse breve til retsordførernes private adresser, men til partiernes kontorer på Christiansborg. Det er meget muligt, at Rosa Lund har været modtager af et brev i forbindelse med en af disse kampagner, men i så fald er det altså ikke sendt til hendes private adresse (som vi ikke kender), men til et at hendes partis adresser. Endvidere finder vi det mærkeligt, at Rosa Lund problematiserer, at borgere i Danmark sender breve til politikerne. Det er en helt almindelig fremgangsmåde i et demokrati. Vi kan røbe, at vi også har tænkt os at sende breve til politikere i fremtiden.
Det er ganske rigtigt, at vi har sendt Rosa Lund en trøje, men den blev heller ikke sendt til hendes private adresse, men til Enhedslistens partikontor i Studiestræde i København, og adresseret til hende. Vi er glade for at høre at hun har modtaget den, for hun skrev aldrig og sagde tak. Trøjen var en gave vi sendte, så hun kunne færdes trygt blandt bander og islamister, efter at, hun i forbindelse med urolighederne på Nørrebro havde udtalt ”Rasmus Paludan har ytringsfrihed ja. Men det han har gang i er en fuldstændig unødvendig provokation. Jeg tager jo heller ikke Brøndbytrøje på i parken” og dermed var med til at retfærdiggøre volden mod Paludan.
Kun én anden gang, har vi beskæftiget os med Rosa Lund. Da hun mente at, Danmark skulle tage imod en tyrkisk IS-kriger som ikke var dansk statsborger. Da vi ikke mente, at manden skulle ind i landet, så valgte vi at tilbyde at betale for at Rosa Lund kunne tage til Kurdistan og hjælpe IS-krigeren, så vi slap for ham her i landet. Dengang sendte vi hende ikke noget som helst, men delte blot vores generøse tilbud på diverse sociale medier.
Fri fantasi
Som det fremgår, har vi aldrig sendt noget til hendes private adresse (som vi stadig ikke kender), og ligeledes har vi aldrig forsøgt at komme ind på den, hvad det så end skal betyde. Vi har sendt en t-shirt til Enhedslistens kontor, som en satirisk kommentar til hendes bemærkninger om Paludan og balladen på Nørrebro, og vi har skrevet en artikel på vores website og tilbudt hende en rejse til Kurdistan. Det er ingen hemmelighed, at vi i Generation Identitær ofte benytter os af humor, når vi kritiserer magten. Det mener vi er meget sundt at gøre i et demokratisk samfund, og satire er da også en stolt og sund dansk tradition, som vi ser os som en del af. Det mener vi at, politikere skal kunne tåle, og det kan langt de fleste sådan set også. Man skal være mere end almindeligt magtfuldkommen, for at se det som en negativ ting, at man får tilsendt en gratis trøje til sit partikontor.
Hvis Rosa Lund har fået hemmelig adresse (som du nok husker, at vi ikke kender) på grund af Generation Identitær, fordi vi har sendt en trøje til Enhedslistens partikontor, så virker det altså en kende mærkeligt.
Åbent brev til Rosa Lund
Til
sidst vil vi gerne sige noget til Rosa Lund direkte:
Kære
Rosa Lund,
vi har aldrig forsøgt, at komme ind på din private adresse. Vi ved ikke engang hvor du bor, og vi har ingen interesse i det. Vi kontakter politikere igennem deres officielle kanaler eller skriver til dem i medierne, ligesom alle andre.
Det er en grov anklage du kom med i Danmarks Radio, og den er ikke sand. Vi forstår slet ikke, hvorfor du har behov for at sige den slags.
Vi vil gerne bede dig om at gøre rede for, hvornår det er sket, at Generation Identitær har forsøgt at komme ind på din private adresse. Hvis du ikke kan det, så vil vi gerne bede dig om at trække din usande påstand tilbage. Det er en ærlig sag, hvis du er ”kommet til” at sige noget forkert og så bare melder ud, at det var en fejl. Det kan jo ske for os alle.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Mvh
Aktivisterne
i Generation Identitær