LOADING

Type to search

Kommentarer

Nyt journalistisk lavpunkt: Baserer artikel på et Facebook-opslag

Troels Kølln fra Magisterbladet har begået en artikel om Generation Identitær, som udelukkende er baseret på et Facebook-opslag skrevet af en aktivist fra Socialistisk Ungdomsfront og Enhedslisten. Vi er vant til uduelige journalister, men Troels Kølln tager alligevel prisen, når det kommer til dovenskab og manglende kendskab til almindelig journalistisk praksis, for sjældent har så kort en artikel indeholdt så meget misinformation.

Afskrift af venstreorienteret FB-opslag

Magisterbladet, hvor man nok burde kende til almindelig kildekritik, har i dag udgivet en artikel, der som hovedkilde anvender et noget konspiratorisk Facebook-opslag skrevet af en for os ukendt Yonatan Goldshtein, som åbenbart har været aktiv i både Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront. Et normaltbegavet menneske ville derfor nok anse hans udsagn om en bevægelse, der er kritisk overfor masseindvandring for ikke ligefrem at være objektive, men således forholder det sig ikke for den RUC-uddannede journalist, Troels Kølln, der ukritisk har gengivet opslaget.

Flipper ud over klistermærker

Artiklen i sig selv handler om noget så vigtigt som klistermærker. Ja, du læste rigtigt – Det er en artikel om at Goldshtein har set forskellige klistermærker fra Generation Identitær opsat omkring Aarhus Universitet, og han derfor lettere konspiratorisk konkluderer, at der er tale om at man fra vores side vil ”bruge studiestarten” til at hverve medlemmer.

Det skal siges, at vi ikke aner hvem der har sat GI klistermærker op omkring universitetet. Men De skal da have tak for at ville sprede det gode budskab om patriotisme, om at ville passe på sit folk og sit land og sin kultur. Vi gætter på at det er nogen af vores mange sympatisører, der studerer på universitetet, der har sat dem op.

Vi kan desuden afsløre, at når vi kommer for på demokratisk vis at dele vores positive budskaber om dansk og europæisk identitet på universiteterne, så foregår det ikke ved opsætning af klistermærker, men derimod ved at uddeling af materiale ved højlys dag, som vi har gjort gentagne gange på uddannelsesinstitutioner.

Vi finder det komisk, at en venstreradikal der har været ansat på et universitet, hvor der hver eneste dag serveres uendelige mængder af marxistisk-inspireret undervisningsmateriale for middelklassens børn, sådan flipper ud fordi han ser et klistermærke, hvorpå der står ”Stop den store udskiftning”. Ironien er til at tage at føle på.

Sådan ser det ud når vi rent faktisk deler materialer ud på Aarhus Universitet.

Magisterbladet serverer ukritisk løgne

Det er naturligvis alt sammen meget sjovt, men der er nu også noget, der er ganske alvorligt. Troels Kølln formår nemlig at få skrevet en del usandheder i artiklen. Her citerer han Goldshtein for følgende:

”Hver morgen ses nye klistermærker fra den raceideologiske bevægelse Generation Identitær hænge i og omkring universitetet. ’Stop den store udskiftning’ stod der på et af de klistermærker, jeg så i morges, med reference til konspirationen om at den hvide befolkning er ved at blive udskiftet af ikke-hvide og jøder”

For det første beskæftiger vi os i Generation Identitær ikke med race overhovedet. Vi finder det uinteressant, og det har vi skrevet om gentagne gange. For det andet, så interesserer vi os heller ikke for overfladiske ting som hudfarve, hvilket vi også har skrevet om mange gange. Vi er derimod meget interesseret i mere komplekse emner, som etnokulturel identitet. Et emne, som vi har været så venlige at forklare grundigt her. Måske lidt over niveau for Troels Kølln, men Goldshtein, der er ph.d.-studerende burde være i stand til at forstå det.

Ligeledes mener vi ikke, at der er nogen stor væmmelig konspiration bag de demografiske forandringer som går under navnet ”Den store udskiftning”. Det har vi skrevet en del om her. Information som journalisten let kunne have fundet. Nå ja, og man skal da være velkommen til at vise os et sted, hvor vi har udtalt os anti-semitisk. Det får man svært ved.

Således er anklagerne frit opfundet af Yonatan Goldshtein og ukritisk videregivet af Troels Kølln i Magisterbladet.

Gav os tre timer til at svare

I artiklen kan man læse:

”Magisterbladet har uden held kontaktet Generation Identitær. Artiklen opdateres, hvis det lykkes at få et interview”

Vi var lidt overraskede da vi læste det, for vi havde da ikke set nogen henvendelser fra Kølln. Normalt er det sådan, at man får god tid til at svare, og det er endda noget man ofte får kritik for af Pressenævnet, hvis man er for hurtig på aftrækkeren.

Vi opdagede at Kølln havde sendt en noget grov og amatøragtig besked til os få timer før han havde udgivet artiklen. Det er, ligesom stort set alt andet Kølln har gang i, i strid med almindelig god presseskik. Især hvis man kommer med grove anklager om racisme, anti-semitisme og andet godt.

Lad os hjælpe Troels

Kære Troels,
vi synes at det er synd for dig, at du efter flere års uddannelse ikke mestrer de mest elementære journalistiske færdigheder, så hermed en guide til, hvordan du skal udføre dit arbejde.

  1. Lad være med at skrive en artikel der udelukkende er baseret på et Facebook-opslag fra en eller anden tilfældig person.
    Det burde være en no-brainer, men hey…
  2. Brug almindelig kildekritik.
    Det er en dårlig ide at bruge en ideologisk modstander som eneste kilde til information.
  3. Oplys læserne om at din kilde er forudindtaget.
    For læsernes skyld,så oplys om kildens politiske engagement, så er der deklaration på
  4. Undersøg de påstande som kilden kommer med.
    I dette tilfælde kunne du fx have læst på vores hjemmeside. Lixtallet er ikke SÅ højt. You can do it!
  5. Når du skriver en artikel med grove beskyldninger, så giv folk tid til at svare på dine henvendelser.
    3 timer er ikke nok. Især ikke når de fleste af os er på arbejde og universitetet om dagen. Og så skriv da for pokker en besked som et normalt høfligt menneske. Har din mor ikke lært dig almindelige manerer?

Du behøver ikke at takke os, Troels. Vi forventer at du tager disse råd til dig, og naturligvis også at du opdaterer din let pinlige artikel med den relevante information. Held og lykke med din videre færd i journalist-verdenen.

Tags: