LOADING

Type to search

Kommentarer

Nima Zamani: Det er min grundlovssikrede ret at være medlem af Generation Identitær

Nima Zamani så sur over at have fået nej til at være med i Generation Identitær, at han mener at det bryder den danske grundlov.

Radioværten og juristen Nima Zamani, der tidligere var vært på programmet Stram Diskurs på Radio 24syv, blamerede torsdag aften sig selv, da han på live TV i DR2’s Deadline påstod, at Generation Identitær står for en politik, der vil bryde grundloven. Han blev naturligt nok spurgt af den anden gæst i programmet, Morten Uhrskov fra Dansk Samling, hvad han byggede det på? Zamani svarede, at dengang han havde haft vores talsmand, Aurelija som gæst, så havde han spurgt hende om han kunne være medlem af Generation Identitær, og hertil havde Aurelija svaret nej, at det kunne han ikke fordi han er iraner.

Nima mente, at han var blevet afvist på grund af sin hudfarve, at det var racisme, og uden i øvrigt at på nogen måde argumentere for det, at det var et klokkeklart bevis for, at Generation Identitær vil hjemsende herboende migranter uden respekt for retsstaten og Grundloven. Nu er vi jo ikke et politisk parti, men en metapolitisk bevægelse, men havde Nima brugt lige så meget tid på at læse på vores hjemmeside, som han bruger på at se sig i spejlet, så havde han opdaget at vi går ind for remigration, der er en blanding af frivillige incitamenter og hjemsendelse af fx kriminelle, som Nima i øvrigt gentagne gange selv har sagt han går ind for.

En organisation for europæiske interesser

Vi ved godt at vi er en spændende organisation, og forstår godt at Nima er ked af at blive afvist, men vi må desværre skuffe ham med, at hans hudfarve intet har med afvisningen at gøre. Generation Identitær er en interesse-organisation for unge med en europæisk etnokulturel identitet. Det har Nima ikke, for selv om han nok har tilegnet sig meget dansk kultur, så har han ikke europæisk baggrund, og blandt andet derfor fik han et nej, da han spurgte. En anden grund er at han gerne vil have mere indvandring fra ikke-europæiske lande, hvilket han også sagde i den samme udsendelse hvor han blev afvist.

Det samme har folk med hvid hud også fået, når de har ansøgt, hvis de kommer fra Nordamerika. Det er sket flere gange at amerikanere har ansøgt, og her har vi også sagt pænt nej tak. Således har det intet med hudfarve at gøre. Hvis Nima kaster blikket mod de sydlige identitære bevægelser, vil han også se at der er flere med nogenlunde samme nuance i huden som hans egen. Hudfarve er, som vi ofte har sagt, sådan set ikke noget vi går op i. Men etnokulturel identitet, det er derimod vigtigt for os, og naturligvis også at man rent faktisk er enig med os, og det er Nima ikke. Hans interesser ligger ikke hos europæerne.

Kære Nima..

Kære Nima,

vi opfordrer dig til at rent faktisk læse, hvad det er vi går ind for. Vores holdninger er vi ganske åbne omkring og vi tror du får svært ved at finde et sted, hvor vi taler for noget, der ligger udenfor retsstatens grund eller som overtræder grundloven. Det er ikke din grundlovssikrede ret at blive medlem af Generation Identitær, det burde du som jurist vide. Til gengæld opfordrer vi alle unge med europæisk etnokulturel identitet til at komme op af sofaen og gøre noget for Europa- i dag. Bliv aktiv!

Hør udsendelsen med Aurelija, hvor hun sagde nej da Nima spurgte om han måtte være med i Generation Identitær.

Tags: