Flyeraktion mod ny Erdogan-moske i Ballerup
Identitære aktivister husstandsomdelte lørdag tusindvis af løbesedler i Ballerup, for at oplyse borgerne om den nye moske, der er ved at blive opført i byen. Moskeen har kun været omtalt som et “kulturhus” af kommunen, men der er tale om en ny stor moske, som har tætte bånd til Erdogan-styret i Tyrkiet.
Du kan læse om baggrunden her og her.
Generation Identitær har tidligere skrevet et brev til borgmester Jesper Würtzen med spørgsmål omkring moskeen, men han har ikke svaret. Da Ballerup Kommune ikke selv vil oplyse deres borgere om den nye moske, har vi besluttet at gøre det.
På løbesedlen stod:
Ny Erdogan-moske opføres lige nu i Ballerup!
Forklædt som et ”kulturhus” er der lige nu ved at blive opført en moske med tætte bånd til Erdogan-styret i Tyrkiet. Bag byggeriet står Tyrkisk Kulturforening, som købte grunden på Bispevangen af borgmester Jesper Würtzen med det formål at bygge et ”kulturhus”. ”Kulturhuset” er dog en moske og foreningen er en del af det tyrkiske religiøse ministerium Diyanet, der anvender moskeerne til at sprede Erdogans budskaber i hele Europa.
Diyanet-moskeer i Danmark og Europa er i vid udstrækning blevet anvendt til at spionere på herboende tyrkere, der er modstandere af Erdogan-styret. PET har for nyligt rejst 4 sigtelser for spionage mod herboende tyrkere på vegne af Erdogan-styret.
Kredsen bag den nye moske har tætte bånd til Erdogan-styret. De har tidligere afholdt et arrangement for tyrkiske martyrer, hvor der blev vist videoer af tyrkisk militær, og det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Musa Kekec, som tidligere har siddet i bestyrelsen i foreningen bag moskeen, har repræsenteret en Erdogan-lobbyorganisation i Danmark. Musa Kekec er med i Økonomiudvalget og har været med til at godkende salg af grunden med formålet at bygge et ”kulturhus”.
Hvorfor har kommunen skjult, at der skulle bygges en moske? Hvorfor har de ikke fortalt borgerne om foreningens bånd til Erdogan-styret? Hvilken rolle har Musa Kekec, der er aktiv i kredsen bag moskeen, spillet i forbindelse med salget af grunden?
Kræv svar af Borgmester Jesper Würtzen.
Læs alle detaljerne om moske-sagen på Identitaer.dk