Ny Erdogan-moske forklædt som kulturhus opføres lige nu i Ballerup
I Ballerup er der fuld gang i opførelsen af en ny moske, der er underlagt Erdogans religiøse ministerium, Diyanet. Ingen har fået noget at vide om dette, da moskéen hele tiden har figureret som et ”tyrkisk kulturhus” hos kommunen. Det er dog meget tydeligt, at der er tale om en ny Erdogan-moske, som vi kan dokumentere i denne artikel.
Det var et kulturhus, men er en moske
Hvis man skal opføre en moske, der er styret af en fremmed magt i Danmark, må man som minimum forvente, at borgerne får mulighed for at have kendskab til dette, så de har mulighed for at gøre indsigelse. Diyanet, som moskéen hører under, er et ministerium, der tidligere har stået bag spionage mod herboende tyrkere, og som sørger for at Erdogans idéer bliver udbredt via moskéer i hele Europa.
Borgmesteren i Ballerup, blev så vidt vi erfarer, i 2017 bemyndiget til at sælge den grund, som moskéen nu bygges på til foreningslivet. Når man bemyndiger borgmesteren til at gøre dette, så betyder det at salget går udenom Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. De normale demokratiske mekanismer sættes således ud af kraft. Tyrkisk Kulturforening, der i forvejen driver Faith Moske i Ballerup, var eneste byder på grunden og den blev dermed solgt til denne forening. Senere blev det vedtaget som en del af lokalplanen, men det er vigtigt at være opmærksom på, at bygningen her ikke optrådte som en moske, men som et kulturhus. At bygningen omtales som et kulturhus fremgår af dagsordenen i Økonomiudvalget d. 20-02-2018:
”Arkitektfirmaet Adept har tegnet et kulturhus, der både favner omgivelserne og brugere. Et hus hvor materialitet, form og funktion understøtter en ydre urban og en indre landskabelig side. ”
Det nævnes ingen steder, at der er tale om en moske. I marts måned skriver Michael Jensen, der er kommunalbestyrelsesmedlem for DF i Ballerup om, at det fremgår tydeligt af tegningerne af ”kulturhuset”, at der er tale om en moske.
”Efter min bedste overbevisning er der nu en moske på vej her i Ballerup. Hvis man laver en imamindgang samt en imambolig, og efterfølgende ifølge plantegningerne (alle i øvrigt kan finde under punkt 18), planerer et bederum, kvindeforening og et wuduu (et sted man vasker sig før bøn). Så kan der efter min mening, kun være tale om en moske.
Hele denne sag har intet med religionsfrihed at gøre, men er et spørgsmål om at kalde tingene ved deres rette navn.”
Huset bliver altså indrettet til at rumme en moske. På siden Cami Ballerup omtales projektet dog også fuldstændigt åbent som en moske, og der indsamles penge til finansiering af den nye moske. Man skal derfor være mere end almindeligt doven for ikke at kunne se, at der er tale om en moske og ikke blot et ”kulturhus”.
Hvad er Diyanet?
For dem der ikke ved det, gennemgår vi her hvad Diyanet er:
Diyanet er det tyrkiske Direktorat for Religiøse Anliggender, og er en myndighed under den tyrkiske stat. Diyanet har eksisteret siden 1984, men er vokset betydeligt under Erdogan-styret, der har tilført myndigheden mange flere midler.
Under Diyanet hører 85.000 moskéer inden for Tyrkiets grænser, og omkring 2.000 moskéer udenfor. De uddanner samtlige imamer der arbejder i moskéerne i ind og udland, og forfatter de tekster, som der prædikes ud fra i alle moskéerne hver fredag. Diyanet styrer på den måde tyrkisk islam både indenfor og udenfor landets grænser, ved for eksempel at udstede såkaldte ”fatwas” om hvad der er haram (forbudt). Diyanet står i Danmark bag Dansk-Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der administrerer moskeerne herhjemme. Tyrkisk Kulturforening i Ballerup er en del af dette.
Erdogan er en politisk ekstremist, og hans islamisme og politiske budskaber spredes gennem moskéerne. Forskere har gentagende gange påvist, at fredagsbønnens prædikener indeholder propaganda for Erdogans politiske styre, ligesom et større antal af lederne bag de danske moskéer er blevet afsløret i at støtte voldelige og ekstremistiske organisationer på de sociale medier.
Diyanet-moskeerne fremmer direkte Erdogans politiske dagsorden blandt herboende tyrkere, og i 2017 blev det for eksempel afsløret, at moskéerne anvendes til at spionere på tyrkere i Danmark, for at finde mennesker, der er kritiske overfor hans styre.
Erdogans Diyanet-moskéer prædiker altså værdier, der er uforenelige med danske værdier, og er med til at skabe tyrkiske parallelsamfund i Danmark. Ved det tyrkiske valg i 2017 fik Erdogan 60% af de afgivne stemmer i Danmark. Den højeste andel i Norden.
Du kan læse mere om Diyanet her.
Det er ikke ønskeligt, at en udenlandsk magt opererer på denne måde på dansk jord. Som minimum må det være klart for de danske borgere, hvad det er der bliver opført her i landet, så de kan tage stilling til det. Skal der bygges en ny Diyanet-moske, så skal alt dette fremlægges for borgerne. Det er ikke sket i sagen om moskeen i Ballerup.
Formand bag militær ceremoni
Indtil for nylig hed formanden for Tyrkisk Kulturforening Tolgay Bozkurt. Af en artikel i det tyrkiske dagblad Haberler fra 2015, fremgår det at han har stået for en militaristisk arrangement, hvor man har hyldet tyrkiske martyrer. Dette er foregået i Diyanet-regi.
Arrangementet, der blev afholdt i Ballerup, bestod blandt andet af forevisning af videoer med den tyrkiske hær og begravelser af martyrer. Der blev læst højt af koranen, den tyrkiske nationalsang blev afsunget og der blev råbt slagordene: ”Martyrer dør aldrig – hjemlandet kan ikke splittes”. Overskuddet fra arrangementet gik til den tyrkiske hærs Mehmetçik-fond, hvis formål er at være til nytte for slægtninge til martyrer og veteraner.
Ved arrangementet deltog en delegation af Diyanet-imamer fra rundt omkring i landet og den daværende tyrkiske ambassadør i Danmark, Mehmet Dönmez. Der er tale om et stærkt nationalistisk og militaristisk arrangement, og det er tydeligt at det går langt ud over almindelig dyrkelse af islamisk tro. Der er intet der tyder på, at denne linje er ændret selv om der er en anden formand nu.
At den slags foregår i det stille Ballerup i regi af Diyanet, er der næppe nogen der ved. Borgerne har derfor ikke mulighed for at forholde sig til hvad der for tiden bygges i deres område på et oplyst grundlag. Det vil vi gerne ændre på.
Ingen moske – tak
Igen og igen ser vi, hvordan politikere medvirker til at det bliver muligt for Erdogan at ekspandere sin politiske sfære i Danmark igennem udvidelse og nybygning af moskeer. At det er tale om en form for ekspansion er der ingen tvivl om.
”Der er bygget tusindvis af nye moskéer i Tyrkiet, siden Erdogan kom til magten i 2002. Og det, der sker i Tyrkiet, skal også afspejle sig i udlandet, mener den tyrkiske regering. For der er også potentielle vælgere for Erdogan i Europa. I Danmark er der omkring 30.000 tyrkere, der kan stemme ved valget i Tyrkiet. Og for Erdogan handler det i høj grad om at vinde hjerter – også uden for Tyrkiet. Det kan han gøre igennem moskéerne,” sagde journalist Deniz Serinci tilbage i 2017.
På trods af dette, har borgmester i Ballerup intet sagt til borgerne, men han har velvilligt besøgt Tyrkisk Kulturforening, som er en del af denne ekspansion. Der er ikke noget nyt i at politikere deltager i ekspansionen. Således så vi hvordan den nuværende ligeledes socialdemokratiske kultur- og kirkeminister både tog første spadestik til, og holdt åbningstale for en stor ny Diyanet-moske i Roskilde.
På trods af Joy Mogensens overbevisning om, at denne moské ikke ville været noget problem, er der beviser for det modsatte: ”Landsforrædere. Må Gud straffe jer. I er snigmordere for terrorapparatet. I kommer til at bøde,” – sådan skrev imam ved moskéen Mehmet Kurumahmut til en kritiker af den tyrkiske stat på Facebook. Også i Roskilde bliver der ført autoritær tyrkisk politik på dansk grund.
Historien gentager sig og byggeriet i Ballerup er i gang. Derfor kan det blive svært at stoppe moskéen denne gang. Men vi kan i det mindste forsøge at oplyse befolkningen om, hvad det er der sker. Borgmesteren i Ballerup har ført folk bag lyset og det er naturligvis ikke i orden. Det synes vi han skal holdes ansvarlig for.
I en tidligere udgave af denne artikel stod der at Tolgay Bozkurt var den nuværende formand for Tyrkisk Kulturforening. Han figurerer stadigvæk som sådan blandt andet på Diyanets hjemmeside. Angiveligt skulle Ahmet Karakoc være navnet på den nuværende formand, Det er rettet i artiklen.