LOADING

Type to search

Kommentarer

For en ny Reconquista

I 711 invaderede muslimer den Iberiske Halvø. Det blev starten på en kamp for at tilbageerobre området, der varede næsten 800 år. En kamp der sluttede i januar 1492, da de katolske monarker indtog Granada, og halvøen igen var på europæiske hænder. Den kamp kaldes Reconquistaen.

I dag er det ikke kun den Iberiske Halvø, men hele Europa vi står til at miste, hvis vi stiltiende lader stå til. I modsætning til år 711, hvor der var tale om en invaderende hær, er der nu tale om en voldsom demografisk forandring via masseindvandring. En demografisk forandring som en stor del af Europas politikere har arbejdet for i årevis. Politikere som de europæiske befolkninger selv har valgt.

Demokratisk forandring er mulig

Vi kan opgive det hele, vores folk, vores kultur, og lade den demografiske tidebølge skylle os væk, eller vi kan kæmpe for forandring. Vi kan starte en ny Reconquista. Hvor der før blev kæmpet med sværd og skjold, er vores midler anderledes – med megafon, kamera, flyers, aktivisme og meget andet kæmper vi for at bevare europæiske folk og kulturer. Ligesom politikere tog beslutningerne om at åbne grænserne i Europa for masseindvandring, kan beslutningen om at lukke dem, og sætte gang i remigrationen også tages af politikere. Derfor tror vi på en demokratisk forandring.

I modsætning til den oprindelige Reconquista, har vi dog ikke 800 år vi kan bruge på et genvinde vores lande. Dertil går den demografiske udvikling alt for hurtigt. Som vi har set i sidste opgørelse fra Danmarks Statistik går udviklingen hurtigere end forudset, og i de kommende år vil Afrikas befolkning fordobles. Presset på Europa vil ikke aftage i tiden, der kommer.

Der er dog håb. Politikere som Matteo Salvini i Italien og Sebastian Kurz i Østrig og flere andre viser, at det er muligt at vælge repræsentanter, der vil noget andet end destruktionen af vores rige traditioner og kultur. Udviklingen kan vendes.

Men før folk sætter deres kryds ved politikere, der vil bevare Europa, så skal de først flytte deres holdninger. Holdningerne ligger i kulturen, og det er den vi i Generation Identitær arbejder for at forandre. For skift i fokus på politiske enkeltsager er kortvarige, men ændringer i vores kultur er langvarige og mere holdbare. Vi har siden 1968 haft en kultur, der fejrer hedonisme, kulturelt og etnisk selvhad og nihilisme. I stedet bør vi fejre livet, vores kultur og traditioner og fokusere på at give en bedre verden videre til de kommende generationer. Vi er den sidste generation, der kan gennemføre denne kulturelle forandring, inden det er for sent.

Kulturen må ændres

Symbolet for Generation Identitær er et lambda. Spidsen af lambdaet symboliserer vores aktivister, men bagved står der alle dem, der støtter os. Vi er dem, der tør stille os foran og gå forrest med blottet pande, men kun fordi vi ved at vi har mange, mange mennesker bag os.

Tiden er inde til at du gør op med dig selv, om du vil lukke øjnene og fortsætte din hverdag som du plejer, mens det du elsker langsomt forsvinder, eller om du vil gøre en forskel og bevare dit folk og din kultur.

Tiden er inde til en ny Reconquista. Vi tager Europa tilbage!

Se her hvordan du kan blive aktiv!

Tags: