Grundtvig hjælper museumsdirektør: Danskhed er ikke universelt!

I dag var identitære aktivister mødt op foran Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot med Grundtvig-skilte for at minde museumsdirektør Ulla Tofte om, at det at være dansker er at tilhøre et folk, der har historie, skikke og traditioner tilfælles. Ulla Tofte gjorde sig bemærket for et par uger siden, da hun påstod, at vi ikke behøver at have en fælles historie for at dele en nationalfølelse med hinanden. I Generation Identitær finder vi det uacceptabelt, at en direktør for et nationalhistorisk museum udvander, hvad det vil sige at være dansk. Heldigvis har vi arvet nogle dybe indsigter fra N.F.S Grundtvig, der kan hjælpe os med at forstå, hvem vi er som folk. Sig nej til angrebet på danskerne – husk, hvem du er!

Museumsdirektør på afveje

I podcasten ‘Østergaards salon’ på Berlingske påstod Ulla Tofte, direktør for Det Nationalhistoriske Museum, at det ikke er vores fælles historie, der skaber et nationalt fællesskab. Tværtimod kan det være ekskluderende for en lang række “danskere”, mener hun.

Ulla Tofte siger også, at Dannebrog ikke er så vigtigt et symbol og bare er ét blandt mange symboler. Tofte peger på moderne værdier som det samlende, men ignorerer det faktum, at værdier, herunder politiske overbevisninger, er dynamiske og ikke nødvendigvis definerende for, hvem der tilhører et folk. 

Museumsdirektørens syn på danskhed reduceres til noget legalistisk og universalistisk. Legalistisk, fordi man fejlagtigt sætter lighedstegn mellem det at være dansker og at have opnået statsborgerskab som et resultat af noget politisk-juridisk. Universalistisk, fordi Ulla Tofte tror, at alle kan blive danskere, hvis blot de opfylder en række kriterier.

Forfejlet menneskesyn

Netop den universelle opfattelse af danskhed skinner igennem, når Tofte i samme moment slår til lyd for, at danske og europæiske værdier skal udbredes til resten af verden. Denne ambition har rod i en – måske uudtalt og ubevidst – foragt for andre folk og deres kulturer.

Tofte er af den arrogante holdning, at alle mennesker dybest set ønsker at være som os, og at vores værdier er universelle. Dette forfejlede menneskesyn ligger både til grund for imperialismen og den masseindvandring, som på få årtier har ændret vores samfund radikalt og truer med at udskifte den indfødte, danske befolkning.  

Misrepræsenterer Grundtvig

I podcasten deltager liberalisten Anna Libak også. Ligesom så mange andre begår hun en fatal misrepræsentation af Grundtvigs forståelse af Danmark og danskerne.

»Der er ikke givet nogen bedre definition, end den som Grundtvig har givet i ‘Folkeligheden’: At folket er dem, der har for modersmålet ører. Det er dem, der lærer dansk, hvis de bor her, og dem med fædrelandets ild. Det vil sige dem, der holder af Danmark, orienterer sig mod Danmark og føler sig danske.«

Libak undlader behændigt at citere en anden strofe i selvsamme digt, som lyder: 

»Præst og Adel, Borger, Bonde,
Konstner, Skipper, Skolemand
Kalde alt Udansk det Onde,
Værge Danskens Fædreland,
Og mens hver har Sysler sine,
Alle dog hinanden ligne,
Har tilfælles Byrd og Blod,
Modersmaal og Løvemod!«

Grundtvigs syn på danskhed

Grundtvigs syn på Danmark og det særligt danske gennemsyrer hele hans enorme forfatterskab og mange bidrag til vores sangskat. 

I 1849 skrev han:

»Siden Menneske-Slægten blev delt i mange ’Folk og Stammer og Tungemaal’, da kan der, menneskelig talt, slet ikke være nogen bare og blotte Mennesker til, uden det skulde være de nøgne Vilde, thi ellers finder man kun folkelige Mennesker.«

Ligesom Grundtvig er inde på, mener vi, at idéen om menneskeheden er en meningsløs abstraktion. Der findes ingen global kultur. Kultur udspringer af konkrete mennesker på forskellige egne af kloden. Vi er altid produkter af særlige steder, forfædre og en unik historie. Det “rene menneske” eller “den blanke tavle” eksisterer ikke. Af samme grund er danskhed ikke universelt, men et produkt af danskere på samme måde, som japansk kultur er et produkt af japanere.

Grundtvigs værker bærer tydeligt præg af hans forståelse af identitet samt hans enorme patriotisme. Det har vi skrevet en hel artikel om her.

Husk hvem du er

Vi ser i dag et massivt angreb på vores organiske identiteter. Ud over hele kønsvanviddet forsøges vores nationale identitet reduceret til et rødbedefarvet pas, frikadeller, valgdeltagelse og andre overfladiske ting. Det samme gør Ulla Tofte sig skyldig i her. 

I Generation Identitær mener vi, at det er uacceptabelt, at en direktør for et nationalhistorisk museum udvander, hvad det vil sige at være dansk. 

Her er Grundtvigs dybe indsigter om, hvem vi danskere er, yderst brugbare. 

Danskhed er et etnokulturelt vilkår. Man kan ikke adskille en kultur fra det folk, som har skabt den! Vi har både historie, slægt, sprog, skikke og traditioner til fælles. Den danske kultur eksisterer kun i kraft af den kontinuitet, som findes i det danske folk. Uden danskere ingen danskhed. 

Når den kulturelle elite på denne måde angriber os som folk og forsøger at nedbryde os og gøre os til en del af den globale, homogene masse, skal vi stå op, sige fra og huske på, hvem vi er!