Den venstreradikale politiker Rosa Lund, der tidligere har løjet i medierne om at Generation Identitær har forsøgt at trænge ind på hendes hjemmeadresse, forsøger sig nu med at anvende sin politiske magt til at lukke munden på sine kritikere. I et spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup kræver hun ”strafferetlig efterforskning” af identitære aktivisters anti-islamisme-aktion i metroen i København, som hun kalder ”hærværk”, på trods af at der ikke blev forvoldt materiel skade. At det netop er Rosa Lund, der retter disse anklager forekommer særligt absurd, da Lund selv har en lang historie bag sig med både civil ulydighed og støtte til terrororganisationer.. Det står klart, at Lund, som det er tradition for den yderste venstrefløj når de kommer til magten, forsøger at anvende det politiske system til at lukke munden på kritikere, der har lidt for meget vind i sejlene.
D. 19.05.2021 stillede Rosa Lund følgende spørgsmål til justitsministeren:
”Vil ministeren oplyse, om der er påbegyndt en strafferetlig efterforskning af organisationen Generation Identitær eller medlemmer af den som følge af det hærværk, der er udøvet på metrostationer i maj 2021? Der henvises til organisationens egen beskrivelse af det udførte: https://identitaer.dk/2021/hold-afstand-til-islamister-beskyt-dig-selv-og-andre”
Spørgsmålet falder efter en succesfuld aktion udført af identitære aktivister på Kristi Himmelfartsdag (samme dag som Rosa Lund fejrede Eid), hvor aktivisterne havde placeret letklæbende bannere på stengulve i metroen. På bannerne stod der ”Hold afstand til islamister – beskyt dig selv og andre”. Aktionen gik viralt og blev blandt andet kaldt racistisk af Kristian Hegaard og Pernille Skipper, selv om den tydeligvis var rettet mod tilhængere af islamisme, altså en særlig politisk ideologi. Dagbladet B.T. kaldte også aktionen racistisk, men dette har de dog ændret. Nok af frygt for at blive hevet for Pressenævnet.
Rosa Lund beskylder i sit spørgsmål Generation Identitær for hærværk. Men den røde krøltop med det iltre temperament ville vide, at det ikke er tilfældet, hvis hun altså havde brugt mere tid på at sætte sig end i landets love, end at skaffe hadefulde islamister til Danmark. Straffelovens bestemmelse om hærværk lyder således:
”§ 291 Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.”
Ved aktionen er der ikke forvoldt materiel skade af nogen slags. Der er brugt letklæbende papir, der uden problemer kan fjernes fra de stengulve de er sat på. Aktionen har symbolsk karakter, og det er et kendetegn ved Generation Identitærs aktioner, at vi aldrig forvolder materiel skade. Det er klassisk civil ulydighed, og det kan højest takseres til en bøde efter ordensbekendtgørelsen. Det samme man får, hvis man råber for højt på gaden eller tisser i en port. Når Lund kalder det for hærværk, er det et forsøg på at blæse aktionen op som værende noget helt andet end den er – nemlig en fredelig måde at gøre opmærksom på det reelle problem, at der færdes islamister i blandt os. Islamister, som en dag kan finde på at angribe os og tage danskeres liv.
At Rosa Lund beskylder os for hærværk, er måske ikke så mærkeligt, da Lund har en fortid med netop hærværksaktioner, vold og andre ulovlige aktionsformer. Tyv tror hver mand stjæler, plejer man sige, og det er nok det, der er tilfældet her.
I 2007 blev Rosa Lund dømt for ulovlig indtrængen på en adresse i Københavns Nordvestkvarter. Allerede året efter var hun talsmand for aktionen ”Luk Lejren”, der havde til formål at begå hærværk mod Sandholmlejren. I invitationen lød det:
“Brug din fantasi: Kravl op på tagene, sæt kontrolposten ud af funktion, medbring bannere og stencils, balloner og graffiti og flag og knibtænger.”
Og videre:
“På et tidspunkt vil aktivister, der vil være med til at klippe eller hive hegnet ned, bryde ud af hoveddemonstrationen og begynde den civile ulydighedsbaserede del af aktionen. Det vil blive signaleret tydeligt, når denne del af aktionen begynder.” (kilde: Wikipedia)
Det var altså Rosa Lunds plan at begå hærværk mod hegnet. Her var ikke tale om stykker af papir man bare kunne tage af, men destruktion af ejendom. Aktionen endte i slagsmål mod politiet, som man så ofte ser det når den yderste venstrefløj går i aktion.
Rosa Lund var også talsmand for aktionen Kirkeasyl, hvor man opbevarede en række afviste irakiske asylansøgere i en kirke, i et forsøg på at forhindre deres hjemsendelse. Denne aktion endte også i voldsomme slagsmål mellem venstreradikale og politiet.
Vold er ikke fremmed for Rosa Lund, der har støttet terrororganisationerne FARC og PFLP ganske åbent. I 2008 gav hun Foreningen Oprør et større beløb, der gik til netop disse grusomme organisationer. Hendes forargelse over klistermærker på et stengulv virker en anelse påtaget, når man ser på hendes synderegister.
Det er ikke første gang lystløgneren Rosa Lund langer ud efter Generation Identitær. Således påstod hun i 2019 for åben mikrofon på P1, at Generation Identitær havde trængt ind på hendes privatadresse. Historien var pure opspind – løgn fra ende til anden, og vi tilbageviste den da også dengang. Aktivisten Lars Andersen foretog dengang et afslørende telefoninterview med hende, der udstillede hendes løgnagtighed i sagen. Lund har aldrig beklaget overfor os, at hun kom med denne usandhed.
Det er ganske muligt, at Rosa Lunds nidkærhed i denne sag har at gøre med et personligt hævntogt mod Generation Identitær, da vi gentagne gange har udstillet hendes had mod danskerne, og altså også har grebet hende i en direkte løgn.
I Generation Identitær benytter vi os engang imellem af civil ulydighed. Det er noget man har gjort på venstrefløjen i de sidste mange årtier. I modsætning til venstrefløjens aktivister, så har vi nogle klare principper: vi anvender aldrig vold og vi skader aldrig ejendom. Vores aktivisme er da som regel også flottere, bedre udført og mere opfindsom end den er på venstrefløjen. Vi lægger vægt på disse ting, frem for bare at smadre et eller andet, som man har for vane på venstrefløjen.
Rosa Lund har selv deltaget i masser af ulovlige aktioner, hvor der er indgået både vold og hærværk og meget andet. Derfor er hykleriet til at tage at føle på, når hun rejser en sag om letklæbende papir på Christiansborg, mens hun aktivt støtter steder som Ungdomshuset, hvorfra der udspringer både voldelige aktioner, hærværksaktioner og meget andet. Altså aktioner, hvor man rent faktisk begår alvorlige ulovligheder.
Vi mener selv, at så længe man holder sig indenfor visse rammer, så er civil ulydighed bestemt en metode man kan tage i brug ind imellem. Det skal dog være ikke-voldeligt og uden at skade ejendom. Derfor frygter vi naturligvis heller ikke en eventuel strafferetlig undersøgelse af aktionen, om end vi synes det er spild af politiets tid.
Vi minder om, at kernen i aktionen er den islamistiske terror, der har ramt Europa igen og igen de sidste mange år. Terror, der er et resultat af den masseindvandring, som blandt andet Rosa Lund og hendes parti har arbejdet for. Vi mener, at afskårne hoveder i Europas gader er en alvorlig sag, og vi mener, at det skal stoppes. Rosa Lund forsøger desperat at få det til at handle om postuleret hærværk, for at dække over den trussel, som vi med aktionen gør opmærksom på.
Det må og skal være legitimt at gøre opmærksom på islamismens fare i Danmark, og det skal vi ikke lade politikere som Rosa Lund, Pernille Skipper, Kristian Hegaard og andre forsøge at ændre på. Europa skal være sikkert igen.