LOADING

Type to search

Hold afstand til islamister! – Beskyt dig selv og andre!

Identitære aktivister var i denne uge i aktion i Københavns metro og på togstationer, hvor de satte store mærkater på gulvene med teksten: ”Hold afstand til islamister – Beskyt dig selv og andre!”. Aktionen skal minde danskerne om, at der går islamister rundt i blandt os, som kan slå til når vi mindst venter det. Noget vi har set igen og igen, senest i Paris, hvor en kvindelig ansat hos politiet fik skåret halsen over på vej ind på politistationen i et grufuldt terrorangreb.

Flere terrorsager i Danmark

Sidst i april måned blev fem personer anholdt og varetægtsfængslet for at have finansieret terror. To af dem har angiveligt været i Syrien, hvor de har ladet sig hverve af Islamisk Stat. I februar måned blev tretten personer anholdt og varetægtsfængslet. Seks af dem er siden blevet løsladt, men syv af dem er sigtet for at have planlagt et eller flere terrorangreb eller medvirket til forsøg på terror, og sidder fortsat varetægtsfængslet. Dette er bare de to seneste sager, hvor islamister har bevæget sig frit rundt i Danmark. Islamister som sagtens kunne have gennemført et angreb, og de er naturligvis ikke de eneste, der er i landet.

Det samme ses i andre lande. I Norge blev en kun 16-årig syrisk dreng pågrebet i februar og sigtet for at planlægge terror. Værre er det gået i lande som Frankrig og Østrig, hvor vi i slutningen af sidste år så en decideret bølge af terror, da islamister besluttede sig for at angribe. Det endte som bekendt med afhuggede hoveder i Paris og Nice, og folk der blev skudt i Wiens gader.

Vi skal ikke være naive. Det kommer til at ske igen (og igen), så længer vi lader islamister færdes frit iblandt os. Næste gang kan det ske her.

Remigration er den eneste vej

Langt de fleste islamister er kommet ind i Europa som et resultat af masseindvandringen eller som en del af såkaldte ”flygtningestrømme”. Når de går rundt imellem os, så er det fordi vi i alt for lang tid har ladet store mængder af mennesker, der foragter vores kultur komme til vores lande i Europa og bosætte sig. Vi kommer ikke til at løse problemet med terrortruslen, hvis ikke vi er villige til at begynde at arbejde for, at flere vender tilbage til deres oprindelseslande.

I Generation Identitær har vi udarbejdet 30 forslag til, hvordan man griber den opgave an. Dem kan du læse her. Det skal være slut med, at europæere bliver slagtet i egne lande. Det skal være slut med terror.

Stop terror – remigration nu!

Tags: