I dag bekendtgjorde Macrons indenrigsminister, at man har opløst Generation Identitaire. Angiveligt for at opildne til had, diskrimination og vold. Dette sker på trods af at ingen er dømt for disse ting. Generation Identitaire har insisteret på at være en ikke-voldelig højreorienteret bevægelse, der igennem opfindsom aktivisme har kritiseret magten i Frankrig. Man har tidligere forsøgt at gå rettens vej, for at ramme Generation Identitaire, men da der ikke var noget at komme efter, har man så valgt at bruge sin politiske magt til at opløse organisationen.
Udstillede regeringen
Opløsningen af en de stærkeste og mest kritiske stemmer på den indvandringskritiske fløj i Frankrig sker midt i den valgkamp, der går forud for valget i 2022. Macrons regering forsøger i høj grad at vise sig som islams stærkeste modstander, for at at udkonkurrere Marine Le Pen, der indtil videre står stærkt i meningsmålingerne. Generation Identitaires sidste aktion, hvor de patruljerede i Pyrenæerne og afslørede, at man ikke bevogtede grænserne, sådan som man havde påstået, var pinligt for Macrons regering, og forbuddet mod organisationen er sket helt specifikt som reaktion på denne aktion. En aktion, hvor intet lovbrud blev begået, men hvor magthavernes løgne til gengæld blev udstillet for den brede befolkning.
Forbyd franskmænd!
Forud for opløsningen har der været stor støtte til Generation Identitaire både fra højrefløjen, men også fra den brede befolkning. Et flertal blandt franskmænd mener, at der er store problemer med indvandringen i Frankrig og mange så gerne at man satte i gang i remigrationen. Marine Le Pen har i den forbindelse spurgt om det næste der bliver forbudt bliver den franske befolkning?
Op til i dag har der også været meget kritik af forbuddet fra forskellige jura-eksperters side. For mange af de sager, som Macron-regeringen nævner i forbindelse med forbuddet, er der ikke kød på. Fx skulle det være diskrimination, da Generation Identitaire krævede at man kun gav sociale overførselsindkomster til franske statsborgere, men det er naturligvis et helt legitimt krav, og det kan næppe siges at være diskriminerende, at man vil begrænse visse rettigheder til statsborgere. Det er sådan set helt normalt. Og igen skal det understreges, at den slags i forvejen er kriminelt i Frankrig, der ligesom mange andre lande har love mod racediskrimination og den slags. Men man har altså ikke valgt at gå rettens vej, som man vel kunne have gjort, hvis man mente at det var tilfældet at, man kunne vinde en sag mod Generation Identitaire.
Masseindvandringens pris
I dokumentet, hvor opløsningen bekendtgøres hentydes der specifikt til en række udtryk og aktioner, som Generation Identitaire har udført, der skal retfærdiggøre anklagerne om at opildne til had, diskrimination og vold. Blandt andet nævnes det, at man i forbindelse med mordet på Samuel Paty på åben gade i Paris sagde, at han var et “nyt offer for immgrationens invasion”. Uanset, at det jo er 100% faktuelt korrekt, at hans død uløseligt hænger sammen med en stor tilstrømning af ikke-vestlige. At Generation identitaire har udtalt sig kritisk om masseindvandringen lægges på denne måde direkte til grund for opløsningen af gruppen. Det påstås i dokumentet, at denne form for retorik skaber had, splittelse og opildner til vold. Det samme mener regeringen gør sig gældende for anti-islamisk retorik.
En privat milits?
En af de love man har brugt til at opløse Generation Identitaire er en lov fra 1936, der forbyder private militser. Her lægges til grund, at man ved aktionerne i Alperne og Pyrenæerne har haft ens blå jakker på. Men det man gjorde ved disse aktioner, var at holde øje med grænserne og derefter kontakte myndighederne, hvis man så nogen migranter, der forsøgte at krydse dem. Dette kan på ingen måde siges at være i nærheden af at være en milits, uanset om man bærer en letgenkendelig blå jakke. Derfor ligner dette også noget af et figenblad, som man forsøger at anvende til at dække over sin politisk motiverede beslutning.
Når man læser dokumenterne fra den franske regering om grundlaget for beslutningen, er der ingen tvivl om, at der lægges vægt på de identitære idéer som hovedårsagen til forbuddet, snarere end kriminelle handlinger. Det er modstanden mod masseindvandringen, mod islam og ønsket om remigration, der specifikt nævnes. Dette må forstås som et angreb, ikke bare på Generation Identitaire, men på alle, der ikke køber ind i den globalistiske orden og forestillinger om at vi alle er ens. Dette er et angreb på alle, der kritiserer islam. Dette er et angreb på alle, der advokerer for udvandring i stedet for indvandring.
I dag er en trist dag for det franske demokrati, hvis løfte om politisk pluralisme viser sig at være en løgn. Uanset hvad fremtiden bringer for de identitære aktivister i Frankrig, så stopper kampen naturligvis ikke her. De kan forbyde en organisation, men en idé kan man aldrig forbyde.
Patrioter kan ikke stoppes!