Identitære aktivister smed tirsdag morgen et 125 kvadratmeter stort banner ned fra en ny stormoské, der er under opførelse på Vesterbro i København med teksten: ”Sig nej til islam!”
En ny kæmpe moské med tårnhøje minareter, der rager helt op i fjerde sals højde, er ved at blive bygget på Amerikavej 19 på Vesterbro. På adressen har der i årevis ligget en af landets største moskéer, som er pakistansk, og nu udvider de yderligere og laver facaden endnu mere fremmed i sit udtryk.
Moskéen kommer med sin nye kapacitet til at kunne rumme over 1.300 troende muslimer Planen for den nye moské indeholder bl.a. et større bederum samt en række lokaler til det islamiske kulturcenter, som ligger i forlængelse af moskéen. Udvidelsen er en del af den stigende islamisering af Danmark. En islamisering vi ikke ønsker.
Med den nye stormoské er der tale om en yderligere islamisering af København og i særdeleshed af Vesterbro. Et byggeri med store minareter, som man ellers kun ser i islamiske lande, hører bestemt ikke hjemme i Danmark.
Byggeriet kan kun betragtes som et aggressivt islamisk fremstød i Københavns midte. En magtdemonstration, der skal signalere, at man for alvor har overtaget området. Det hverken kan eller vil vi acceptere.
Med masseindvandringen og de ikke-vestlige migranters og efterkommeres voksende antal, kommer også et større antal moskéer, ligesom mange af dem, der eksisterer i forvejen har fået vokseværk, så de kan rumme de mange nye muslimer, der er i Danmark.
Lokale politikere har ofte muligheden for både at bremse moskéudvidelser og for at sige nej til opførelsen af nye moskéer, men det sker sjældent at de gør det. Når du stemmer til kommunalvalget i november, så husk at stemme på en politiker i din kommune, som ikke vil tillade flere moskéer i dit nærområde. Det betyder faktisk noget.
Generation Identitær mener ikke, at islam hører til i Danmark. Vi skal på ingen måde sidde med hænderne i skødet, mens Danmark islamiseres.
Sig nej til islam!
Sig nej til nye moskéer!