Af en ny undersøgelse publiceret af Justitsministeriet fremgår det, ”at 76 procent af de adspurgte indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia mener, at det bør være ulovligt i Danmark at kritisere islam.” Det er overvældende tal, men desværre på ingen måde overraskende. Tidligere undersøgelser har vist, at migranter og efterkommere fra muslimsk dominerede lande, har det særligt svært med demokratiske værdier.
På trods af, at det på ingen måde kan komme bag på nogen, så ærgrer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye sig:
”Man kan ikke takke ja til høj velstand, tryghed og social sikkerhed, og så samtidigt vælge ytringsfriheden fra. Vores demokratiske værdier er ikke en slags overbygning på velfærdsstaten eller flødeskum på lagkagen. Det er selve grundlaget for vores velfærdssamfund,” siger han til Berlingske.
Han fortsætter med at påpege, at det er ”blevet mere og mere klart, at det er sværere at omplante mennesker fra en kultur til en anden, end man lige havde forestillet sig”, og siger videre: ”Derfor befinder vi os i en årtier lang værdikamp, og det havde vi nok ikke forestillet os, da man åbnede grænsen i slutningen af tresserne. I dag må vi så bare konstatere, at opgaven er langt større og langt vigtigere, end vi havde forestillet os dengang,”
På den måde erkender Mattias Tesfaye det som indvandringskritiske røster har sagt i årevis, og har måtte betale dyrt for at mene – at integration ikke uden videre lader sig gøre. Men samtidigt er der intet i Tesfayes kurs, der tyder på andet end, at man bare skal arbejde endnu hårdere for at integrere, så skal det nok lykkes. På trods af at man igennem årene har postet milliarder af danskernes skattepenge i integrationsprojekter, er det stadig ikke noget man har haft succes med. Hvornår er det vi giver op, og forsøger en anden vej end den vi har vandret ad så mange gange uden resultater?
Det er ikke så mærkeligt, at migranter og efterkommere med baggrund i muslimske lande har det svært med demokratiet. Det er ikke en tradition, som findes i deres hjemlige kultur. Som vi tidligere har skrevet:
”Uanset form, så kræver demokratiet demokrater. Dermed sagt, en befolkning, der respekterer de demokratiske idéer, og finder det vigtigt at deltage i demokratiske processer. Dette er tæt knyttet til etnokulturel identitet. Demokrati er, som nævnt ovenfor, noget der i høj grad er europæisk. Derfor har det også været svært at eksportere det til andre dele af verden, som ellers var en populær tanke da neokonservatismen var udbredt.
Med en stadigt stigende befolkning af migranter og efterkommere med ikke-europæisk baggrund, oplever vi at der kommer flere og flere, der ikke er en del af de demokratiske traditioner, og derfor ønsker de naturligvis et samfund indrettet på en anden måde. Således ønsker en stor del af de muslimer, der bor i Danmark fx at dansk lov bør bygge på koranen i større eller mindre grad.”
Her er pointen den samme, som den Tesfaye kommer med: at man ikke bare kan forvente, at folk flytter til et nyt land og skifter noget så dybtliggende som deres kultur. Men ministeren tager bare ikke konsekvensen af denne indsigt. For den må nødvendigvis være, at integration som strategi for de store mængder af migranter og efterkommere, der bor her i landet som resultat af masseindvandringen ikke fungerer. Andelen af beboere i Danmark med baggrund i muslimske lande er stigende og det vil den fortsat være i fremtiden, og derved vil grundlaget for at have demokrati i Danmark forsvinde.
Strategien bør derfor skifte til remigration. Andelen af ikke-vestlige migranter og efterkommere skal ned, så vi også i fremtiden kan nyde godt af det danske demokrati, og hvad der følger med af rettigheder og pligter. Anbefalingen er hermed givet videre til Mattias Tesfaye.