Den massive tilstedeværelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som med den førte politik vokser år for år, belaster vores velfærdsstat og tillidssamfund i voldsom grad. Danmarks Statistik udgav forleden den årlige rapport ved navn Indvandrere i Danmark, og konklusionen er krystalklar: Masseindvandringen fra den ikke-vestlige verden er en katastrofe.
Uanset om vi kigger på andelen, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller andelen, der er i beskæftigelse, præsterer ikke-vestlige indvandrere og efterkommere langt dårligere end den danske befolkning. Intet tyder på, at det vil ændre sig i fremtiden. På trods af vores beslutningstagere det ene år efter det andet slår fast, at nok er der problemer med integrationen, men nu laver vi lige en boligreform, en bandepakke og et integrationsprojekt, og så bliver det bedre, så har gruppen af ikke-vestlige klaret sig elendigt i Danmark på nævnte parametre i alle de år, vi i Danmark har lavet statistik på området.
Du skal med andre ord heller ikke tro på, at det bliver anderledes i fremtiden, når politikerne i dag står og taler om, at nu har de løsningen. For når man ved, at karaktergennemsnittet i grundskolens afgangsprøver er en god indikator på, hvorvidt en given gruppe ender med at fuldføre en uddannelse på et højere trin og efterfølgende komme i job, og Danmarks Statistik år efter år fastslår, at både første-, anden- og selv tredjegenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande præsterer væsentlig dårligere i grundskolens afgangsprøver end danskere, står ikke-vestliges manglende fremtid på beskæftigelses- og uddannelsesområdet mejslet i granit. Faktisk er det eneste område, hvor personer af ikke-vestlig herkomst præsterer bedre end danskerne, når der skal begås kriminalitet. Her når etniske danskere dem til gengæld ikke til sokkeholderne.
Danmarks Statistik fremhæver som eksempel generation 87’, hvor 44% af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande havde fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven, før de blev 32 år. For ikke-vestlige efterkommere var tallet på 38%, mens den for danskere var på 18%. Tager man den ti år yngre generation, generation 97’, havde 7% af danskerne minimum én dom for brud på straffeloven, inden de fyldte 22 år. Samme tal for ikke-vestlige indvandrere lå på hele 20%, og for ikke-vestlige efterkommere på 21%.
Tallene er skyhøje, og der er ikke engang medtaget brud på færdsels- eller særlove, der dækker over ting som våben- og narkolovgivningen. Selv hvis man justerer for socioøkonomiske forhold, som om det var en formildende omstændighed, at gruppen af ikke-vestlige heller ikke her formår at tilpasse sig her, forbliver billedet nogenlunde det samme, nemlig at ikke-vestlige er betydeligt mere kriminelle end danskere.
Tager vi eksempelvis udgangspunkt i ikke-vestlige efterkommere, er de, justeret for alder og socioøkonomi, næsten 3,5 gange så kriminelle som gennemsnittet for hele befolkningen, mens særligt somaliske og libanesiske efterkommere skiller sig ud ved at være over syv gange så kriminelle som gennemsnittet af befolkningen. Det er ikke for sjov, Kriminalforsorgen kom frem til, at godt halvdelen af alle landets indsatte i de danske fængsler og arresthuse pr. 27. november 2018 havde udenlandsk baggrund, selvom gruppen kun udgjorde rundt regnet 13 procent af Danmarks samlede befolkning. Man kan i øvrigt kritisere, at der justeres for socioøkonomiske faktorer, da mængden af kriminalitet og ofre i den virkelige verden jo stadig vil være den samme. Dermed kan det være med til at forklejne problemet.
Dertil kan vi lægge alle de sager, vi på efterhånden daglig basis kan læse om i lokalmedier, hvor gerningsmændene ikke bliver fundet og straffet, oveni. Og det mest graverende er, at den mest problematiske gruppe, hvad angår personfarlig kriminalitet, justeret for socioøkonomiske forhold og alder, nemlig ikke-vestlige efterkommere, forventes at blive fordoblet i antal inden for de næste 35 års tid. Det er dermed forventeligt, at udviklingen i kriminalitet vil stige massivt, efterhånden som befolkningsandelen af ikke-vestlige vokser.
Men kriminalitetsindeks, uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad er i og for sig ikke det væsentlige. Det væsentlige er at nå frem til en fælles erkendelse af, at Danmark som udgangspunkt tilhører danskerne, og at kulturfremmede grupper derfor bør udgøre et minimum. For man kan ikke kvalificere sig til at blive dansker gennem eksemplarisk adfærd som at gennemføre en uddannelse, få et job, afholde sig fra at begå kriminalitet og så i øvrigt leve som var det i Mellemøsten eller Afrika. Statistikkerne viser ikke, hvordan vores samfund drastisk forandres ved den blotte tilstedeværelse af mennesker, der kommer fra steder, der er radikalt anderledes end Europa. Det er folk med en anden historie, de er kommet ud af en anden kontinuitet og har en anden kultur, og alt dette tager de med sig. Er der en større mængde af disse mennesker, så vil Danmark forandre sig voldsomt i retning af de oprindelseslande, som disse mennesker kommer fra. Derfor kan et overdrevent fokus på uddannelse, beskæftigelse og den slags lulle os ind i en søvn, hvor vi overser, at det vi kalder integration egentlig ikke siger særligt meget i forhold til konsekvenserne for vores samfund.
Dette betyder dog ikke, adfærd er ligegyldigt, for ikke-vestliges manglende evne til tilpasse sig har konkrete ofre. De 54.596 ofre for personfarlig kriminalitet, hvoraf 44.411 var danskere, er ikke bare tal i et excel-ark, men konkrete mennesker, hvis liv ændres drastisk til det værre hvert eneste år, fordi vores magtelite har tilladt masseindvandringen og ikke standser den igangværende befolkningsudskiftning.
Den gode nyhed er, at sådan behøver det ikke være. Vi kan rent faktisk gøre noget for at rive kilden til vores problemer op med rødderne. Men det kræver, at vi aktivt siger fra og gør mere end blot at putte afkrydset papir i stemmeboksene hvert fjerde år. For sandheden er, at alt det, magthaverne har fortalt dig, er løgn. Integrationen af masserne med rødder uden for Europa er en løgn, den har aldrig ladet sig gøre, og den kommer aldrig til at lade sig gøre. Vi står derfor overfor en skillevej. Vi kan enten læne os komfortabelt tilbage i de bløde lænestole og se til, at antallet af ikke-vestlige vokser massivt hvert eneste år. De barske realiteter er, tager vi det valg, vil det få voldsomme, negative konsekvenser for vores fremtid.
Alternativet er, at vi rejser os fra sofaerne og skriver læserbreve, laver videoer, blander os på sociale medier, arrangerer demonstrationer, eller hvad man nu kan finde på. Engager dig i et parti, en forening eller en organisation, der aktivt modarbejder det nuværende paradigme. Lad det ikke længere handle om, hvor mange vi skal tillade at indrejse. Lad det heller ikke handle om, hvordan vi får dem, der allerede er her, til at tilpasse sig, for det kommer ikke til at ske. Gør i stedet dit for at kræve, et stort antal af de herboende migranter hvert eneste år forlader landet. Kræv remigration! Gør aktivt noget for rent faktisk at få det til at ske. Lad dem ikke ødelægge landets fremtid, for lad os se det i øjnene. Danmark er vores land, og Danmarks fremtid er vores fremtid. Rejs dig op og kæmp for den!