LOADING

Type to search

Nej til kvoteflygtninge!

Fredag morgen protesterede identitære aktivister foran Socialdemokratiets partikontor på Islands Brygge i København imod regeringens plan om at importere 200 nye migranter i form af kvoteflygtninge. På banneret stod: ”Nej til kvoteflygtninge”, og der blev ikke sparet på kritikken i megafonen.

Før valget lovede Socialdemokraterne at føre en stram udlændingepolitik, men det løfte har de på ingen måde indfriet. I stedet åbner de nu porten for endnu flere migranter. Det mener Generation Identitær ikke, at vi skal acceptere i Danmark.

Det socialdemokratiske bedrag

Alle meningsmålinger og undersøgelser viser, at danskerne ønsker en hård og fast udlændingepolitik, og det var blandt andet dét løfte, som Socialdemokratiet vandt seneste folketingsvalg på.

Socialdemokratiet lovede blandt andet, at det ikke længere skulle være muligt at søge spontan asyl i Danmark, og at man skulle iværksætte hjemsendelsesordninger.

Men det er ret og skær bedrag. Ingen af løfterne er blevet holdt. I stedet skal Danmark modtage flere migranter. Regeringen forværrer et i forvejen enormt problem, der tilmed er voksende år for år. Det svarer til at hælde benzin på et brændende hus, alt imens man påstår at være ved at slukke ildebranden.

Danmark skal være et udvandringsland

Vi har i forvejen så enorme problemer med migranter og deres efterkommere, at vi ikke bør lukke flere ind og forværre situationen.

Selv hvis vi lukkede grænserne for indvandring fra dags dato ville andelen af ikke-vestlige fortsat vokse. Den såkaldt “stramme udlændingepolitik”, hvor man blandt mange andre modtager kvoteflygtninge, kan således ikke løse vores problemer. Derfor bør regeringen i stedet arbejde for at vende udviklingen og standse de voldsomme demografiske forandringer.

Det gør man ved at have en ambition om, at Danmark bliver et udvandringsland frem for et indvandringsland som nu, og dernæst fremlægge konkrete løsninger på remigration.

Nej til kvoteflygtninge!

Remigration nu!

Læs vores forslag til en remigrationspolitik her.

Tags: