I disse dage forsøger en lille gruppe af de mere ukendte personager fra arbejdsgiver- og vækstpartiet, Det Konservative Folkeparti, sig med et håbløst projekt: At fjerne opmærksomheden fra deres eget partis uformåenhed på det udlændingepolitiske område ved at skyde med spredehagl mod Morten Uhrskov Jensen i særdeleshed, og Generation Identitær i almindelighed.
Som vi tidligere har nævnt, så har den har den hidtil uvalgte byråds-, Folketings- og europaparlamentskandidat, Ali Aminali, der i bedste konservative stil beskriver sig som gamer (How are you doing, my fellow kids?), og går i for stort tøj og Mario-hat på trods af at han er en voksen mand, kaldt Generation Identitær for hipster-fascister i Berlingske. Et udtryk, der normalt optræder på klistermærker sat op på vore aktivisters døre af voldelige venstreradikale, men altså nu er blevet comme il faut i de nominelt konservatives kredse.
Uhrskov korreksede Aminali og hans venstreradikale ven Yazdani i Jyllands-Posten for deres angreb på Generation Identitær, hvilket affødte en del kritik fra de gamer-konservative. Den kritik har Uhrskov selv forholdt sig til, så det kan du læse her. Det er værd at bide mærke i, at Uhrskov i høj grad har vist, at netop Det Konservative Folkeparti har spillet en stor rolle i at ødelægge Danmark, helt siden de var med til at vedtage Udlændingeloven af 1983, og i kraft af deres efterfølgende uvilje til begrænse masseindvandringens skader (har du mere interesse i dette, så læs Uhrskovs bog ”Et delt folk” gratis her).
Aminali selv kvitterede dog ved at skrive et indlæg hos Berlingske, hvor han både beskylder os for at ”bryste os af at være islamkritikere”, og det mere farverige, at ”stikke trynen i historiens køkkenmødding”. Lad os med det samme gøre det klart, at vi aldrig bryster os af at være islamkritikere. Der findes mange udmærkede islamkritikere, der kan haditterne både forfra og bagfra, og har gjort et stort og vigtigt stykke arbejde, men det er ikke det Generation Identitær bedriver. Vi er ikke særligt optagede af islam – vi er optaget af Danmark og Europa og hvordan vi sørger for at opretholde vores egen historie, folk og kultur. Vores holdning til islam er ganske simpelt, at det ikke skal dominere her. Udover det, er det ikke noget vi bruger tid på.
Pudsigt er det dog, at Aminali siger at, vi spiser af historiens køkkenmødding, når vi mener at både den folkelige kontinuitet man indgår i og det kulturelle er uadskilleligt. For det er vores mening, og vi siger det gerne igen: En kultur kan ikke skilles fra det folk, der har skabt den. Aminali selv har ved flere lejligheder sagt, at han er stolt af sit persiske ophav, hvilket er en positiv ting. Man skal nemlig være stolt af den man er, for det er med til at definere en. Man kan ikke tage sit ophav af og på som en dragt, og man kan ikke fravælge at være den man er. Dette er ikke ensbetydende med, at man ikke kan passe godt ind i et samfund, som man ikke er født ind i.
I Generation Identitær læser vi bøger, som Aminali åbenbart mener hører til på en mødding. Herunder Grundtvig, som vi er meget glade for, der ligesom os påpegede det vigtige ved både den folkelige kontinuitet og ved kulturen, især modersmålet. Tit citeres ”Til et Folk de alle hører, Som sig regne selv dertil”, men oftest glemmes stroferne fra samme værk: ”Præst og Adel, Borger, Bonde, Konstner, Skipper, Skolemand Kalde alt Udansk det Onde,Værge Danskens Fædreland, Og mens hver har Sysler sine, Alle dog hinanden ligne, Har tilfælles Byrd og Blod, Modersmaal og Løvemod!”. At såkaldt konservative vil smide den danske kulturarv på møddingen er desværre ingen overraskelse. For det er det samme de er ved at gøre med Danmark.
Samme citat anvendtes i øvrigt af ingen ringere end Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet, da han uden dog at specificere hvorfor, sagde at Generation Identitær bevæger sig på et ”farligt overdrev”, og delte Aminalis Artikel på Facebook. Jo, de gamer-konservative og socialdemokraterne står sammen, og det kan vel ikke undre nogen, for ingen af dem har udrettet noget på udlændingeområdet.
Uvilligheden til tage fat ved nældens rod og vende den udvikling som masseindvandringen har medført begrundes med moral. Det kan man ikke, for det ville være uanstændigt. Men uanstændigt overfor hvem? Hvem er det, som disse nominelt konservative føler sig forpligtede overfor? Det er ikke det danske folk, men det er derimod de migranter, som de selv har været med til at lukke ind, som de føler sig moralsk forpligtede overfor. At det ikke behøver at være så farligt eller udemokratisk at vende udviklingen og gøre Danmark til et land, hvor flere ikke-vestlige migranter vandrer ud end der kommer til, har vi netop anskueliggjort i vores publikation ”30 tiltag for remigration og til fremme af dansk identitet”. Ikke at vi tror, at det vil ændre Aminalis holdning, for hvis de utilpassede ikke-vestlige forlader Danmark, så mister han sit job i integrationsindustrien.
“INGEN skal modtage trusler for at have en mening i Danmark. Vi kender alt til det, for vores aktivister og deres familier har modtaget både trusler og chikane mange gange, pudsigt nok fra folk, der i høj grad beskylder os for det samme som Ali Aminali og Storgaard gør: At være væmmelige fascist-ekstremister-racister og den slags.”
Helt tosset bliver det dog, når den forholdvis ukendte Anders Storgaard, der som formand for Konservativ Ungdom har haft stor succes med at gøre organisationen fuldstændigt usynlig, går amok i hvad der må karakteriseres som et hysterisk indlæg i Jyllandsposten for at påkalde sig opmærksomhed, selv om han intet seriøst har at byde ind med. Ja ja, vi ser dig nu, Anders – det er svært at undgå på samme måde, som det er svært at undgå et forholde sig til et skrigende barn, der plager om slik i supermarkedet. Men før vi tager fat på selve det fjollede indlæg, så vil vi først behandle noget, som vi mener er ganske alvorligt.
I følge Storgaard har Ali Aminali modtaget trusler i sin indboks. Det er vi oprigtigt kede af at høre, for INGEN skal modtage trusler for at have en mening i Danmark. Vi kender alt til det, for vores aktivister og deres familier har modtaget både trusler og chikane mange gange, pudsigt nok fra folk, der i høj grad beskylder os for det samme som Ali Aminali og Storgaard gør: At være væmmelige fascist-ekstremister-racister og den slags. Det er sært at på den ene side begræde at nogen modtager trusler, og på den anden side tale det samme sprog som de venstreradikale, som Storgaard gør. Uanset vores uenighed, er vi dog ganske klare omkring den slags: chikane og trusler og politisk vold hører ikke hjemme i et demokratisk land.
Storgaards indlæg kammer dog også på dette punkt over i det absurde, når han mere end antyder at årsagen til at Aminali har modtaget trusler og at Storgaard ikke har skulle være en form for strukturel racisme. Her må vi, som ofte har modtaget trusler og endda også er blevet fysisk overfaldet, sige at årsagen nok ikke ligger i strukturerne, men nærmere er at finde i at Storgaard ikke er et særligt interessant menneske. Hvis folk skal true en, så skal man jo først gøre sig bemærket på en eller anden måde. Det er fx det vi gør i Generation Identitær, når vi stiller os op på et tag midt i Gellerup med et banner, hvorpå der står: Stop bønnekald! Og genstarter debatten om både bønnekalds plads i Danmark, og gør det tydeligt, at den integration som Storgaards parti drømmer om er slået fejl.
Storgaard fremsætter en række vanvittige påstande, han dog selv kunne have afkræftet ved bare at læse på vores hjemmeside. Blandt andet denne: ”Generation Identitærs politik er ikke bare en almindelig højrefløjskritik af indvandring krydret med lidt venstrefløjsaktivisme, men et ekstremistisk ideologisk projekt, der har som erklæret mål at gøre Danmark til et etnisk homogent land.” – Her skriver vi på vores hjemmeside: “Vi sigter ikke efter et Danmark helt uden udlændinge, men ønsker blot, at der ikke er flere end vi kan absorbere, hvilket der desværre er nu.” eller som en anden kendt hipster-fascist, nemlig Mette Frederiksen, har sagt: ”Antallet af udlændinge betyder noget”.
“Uanset hvor meget de gamer-konservative skaber sig råber, så kan det ikke skjule sandheden: Det Konservative Folkeparti ønsker ikke at gøre noget ved at, andelen af ikke-vestlige migranter og efterkommere vokser i Danmark.”
Derudover bliver der slynget om sig med ord som ”racetækning” og det påstås at danskhed i vores øjne er genetisk. Ak ja, man kunne fristes til at tro, at indlægget var skrevet af fuld autonom med næsering og et stort had til far og mor, men det er altså formanden for en stor politisk ungdomsorganisation, der har fattet pennen her. Niveauet er så lavt, at det er lattervækkende. Hvis man gerne vil se, hvad vi egentlig mener, så anbefaler vi at man i stedet læser vores introduktion til begrebet etnokulturel identitet.
Uanset hvor meget de gamer-konservative skaber sig og råber, så kan det ikke skjule sandheden: Det Konservative Folkeparti ønsker ikke at gøre noget ved at, andelen af ikke-vestlige migranter og efterkommere vokser i Danmark. De ønsker IKKE at forsøge at vende udviklingen, og få denne andel til at blive mindre. I stedet ønsker de mere af det som har fejlet de sidste fyrre år – mere social ingeniørkunst, flere integrationsprojekter, osv.
De kan råbe skældsord og kalde os fascister, præcis ligesom venstrefløjen og ”den pæne borgerlighed” gjorde ved Dansk Folkeparti og andre, der har kastet sig ind i den debat før os. Vi vil utrætteligt arbejde for at fremme idéen om at Danmark ikke er tabt, at vi ikke skal give op, og at vi kan sikre et Danmark til vore efterkommere, også om 200 år.
Vi synes du skal læse vores udspil ”30 forslag for remigration og til fremme af dansk identitet”, som vi netop har udgivet og dømme selv, i stedet for at tage andres ord for, hvad vi mener. Hvis du synes tiltagene er gode, så del dem endelig med folk du kender. Det er første skridt på vejen mod en anden udlændingepolitik.