LOADING

Type to search

Indlæg i JP: Derfor siger vi nej til bønnekald

Forleden bragte JP Aarhus et debatindlæg under overskriften “Stop Generation Identitærs intolerance”. Indlægget var skrevet af en repræsentant for Mellemfolkeligt Samvirke og handler om vores aktion mod Bønnekald i Gellerup.

JP Aarhus havde lagt det ud, så det kunne læses af alle. En af Generation identitærs aktivister har forfattet et kort svar, og JP Aarhus bringer det godt nok, men i modsætning til det oprindelige indlæg, er vores svar placeret bag betalingsmur, så det kun kan læses af få.

Det er måde, hvor man på den ene side kan leve op til sin forpligtelse som medie om at lade begge sider komme til orde, men samtidig kan man begrænse rækkevidden af den ene parts budskab. Dette overrasker os dog ikke. Det er hvad vi forventer fra de danske medier.

Vi synes dog ikke I skal snydes for for vores svar. Derfor kan I læse det her i fuld længde.

Derfor siger vi nej til bønnekald

Koordinator i Mellemfolkeligt Samvirke i Aarhus, Jacob Lang Laursen (JLL), angriber i nærværende avis Generation Identitær (GI) for intolerance og diskrimination, fordi vi hængte et banner op i Gellerup med teksten “Stop Bønnekald” – I den forbindelse skrev vi om vores aktion »I Danmark skal danske skikke og dansk kultur være det, der fylder,«

JLL sætter spørgsmålstegn ved, hvilke skikke og værdier vi ønsker, når vi, med hans ord, ikke lader den grundlovssikrede religionsfrihed fylde?

Den 12. maj i år svarede statsminister Mette Frederiksen på et spørgsmål om bønnekald i Danmark. “Jeg bliver spurgt til, om jeg synes, det er en god udvikling, og det synes jeg ikke. Vi har religionsfrihed i Danmark, vi har ikke religionslighed, og det synes jeg er utrolig vigtigt at holde fast i, også i fremtiden.“ Præcis som Mette Frederiksen, synes vi, at det er utroligt vigtig at holde fast i.

Når migranter kommer hertil, ønsker mange at bevare deres traditioner og kultur, præcis som vi ønsker at bevare vores. Netop derfor må vi holde fast i, at ønsker migranterne ikke at indordne sig i det danske samfund, må de vende hjem.

Vi ønsker ikke, at islam og islamisk kultur skal øve indflydelse på det danske samfund. Det må efterhånden stå klart, at hvis der er en trussel imod tolerance og sameksistens, imod Danmark og danske værdier, så er det den islamisering som vi tydeligt ser forsøge at gøre indtog med de bønnekald der har været i Aarhus.

Vi har religionsfrihed, ikke religionslighed, og det synes vi er utrolig vigtigt at holde fast i, også i fremtiden – Derfor siger vi nej til bønnekald.

Tags: