LOADING

Type to search

Kæmpebanner i Gellerup: Stop bønnekald!

Lørdag morgen indtog identitære aktivister ghetto-området Gellerup i Aarhus med ildrød røg, og et 90 kvadratmeter banner med budskabet: Stop bønnekald! Flere og flere islamiske organisationer ønsker for tiden at kalde offentligt til bøn i Danmark, og i Gellerup er det allerede sket. Derfor er det vigtigt at markere, at islamiske bønnekald ikke er noget vi ønsker i Danmark, heller ikke i det stærkt islamiserede Gellerup. Dette er Danmark, ikke Mellemøsten.

Tag Gellerup tilbage

Gellerup har i årevis været præget af de mange migranter og deres efterkommer, som har slået rod i området. Bydelen har været kendt for sin utryghed, vold og kriminalitet. Selv de få tilstedeværende danske institutioner, som Folkekirken og kommunen har fuldstændigt underkastet sig den tilvandrende befolkning. Dette var tydeligt da Fredens Moské d. 24. april kaldte offentligt til fredagsbøn. Noget de gjorde i samarbejde med den lokale kristne kirke, og med en kommunalt ansats velsignelse.

“Lad bønnekaldet i Fredens Moské være et ”wake up call” til de mange danskere, der i årevis har troet at alt var fint – der foregår store demografiske forandringer, og med dem følger også en islamisering af det danske samfund.”

Det er ikke acceptabelt, at der er dele af Danmark, som reelt set er udenlandske kolonier med andre sprog, anden religion og kultur og helt egne regler. Når der kaldes til bøn i Gellerup er det et symbol på, at her har nogle andre overtaget vores land. Det er en krigserklæring mod alt, hvad Danmark står for. Islam er som bekendt en ekspansiv religion, og i Gellerup er det lykkedes at fortrænge danske skikke. Da kirkeklokkerne ringede d. 24. april var det for at gøre lokalbefolkningen opmærksomme på, at der om fem minutter ville lyde et kald til fredagsbøn. Kirken i Gellerup er reduceret til at være den islamiske tros tjener, der ydmygt kan få lov til at ringe med klokken i profetens navn.

Vi skal ikke underkaste os. Vi skal derimod vise, at vi står fast på, at Danmark er vores land. Her er vores kultur og religion de ledende. Gellerup og andre områder ligesom det, skal tages tilbage. Derfor valgte vi netop denne bydel til vores aktion – for den er om noget et symbol på den befolkningsudskiftning, der er foregået, ikke kun i Danmark, men i store dele af Europa de sidste mange år. Lad bønnekaldet i Fredens Moské være et ”wake up call” til de mange danskere, der i årevis har troet at alt var fint – der foregår store demografiske forandringer, og med dem følger også en islamisering af det danske samfund.

Islamiske organisationer forsøger

Midt i coronakrisen har islamiske organisationer i hele Europa forsøgt at indføre offentlige bønnekald. I nogle byer, fx Frankfurt, har man haft held med det, og her gjalder bønnekaldet ud over husets tage. Udover Fredens Moské i Gellerup, har også Dansk Islamisk Trossamfund, der er en stærkt islamistisk organisation fra Tyrkiet, ansøgt om at få lov til at kalde offentlig til bøn. Det er dog ikke sket indtil videre.

“Der er med andre ord brug for en lovgivning, der kan forhindre, at vi udsættes for disse mellemøstlige ritualer i det offentlige rum.”

Men der er ikke noget til hinder for, at moskéerne i Danmark kan kalde til bøn offentligt, da ingen love forbyder dette. Dermed kan det være end dog meget svært for kommunerne at regulere, hvis moskéerne skulle finde på at indføre faste bønnekald, fx til fredagsbønnen. Der er med andre ord brug for en lovgivning, der kan forhindre, at vi udsættes for disse mellemøstlige ritualer i det offentlige rum. Det islamiske bønnekald bør forbydes i Danmark.

Folkelig modstand

Men lovgivning tager lang tid, og kan være svært at få gennemført. Derfor mener Generation Identitær, at den folkelige modstand er det allervigtigste. Ligesom vi her til morgen har lavet en banneraktion i Gellerup, så håber vi også, at I derude vil vise jeres modstand mod islamiske bønnekald på dansk jord.

Vi opfordrer jer til at bestille vores gratis sæt med løbesedler, klistermærker og badges, og sprede ordet i jeres lokalområder. Jo mere modstand, der er i befolkningen mod bønnekald, jo større sandsynlighed er der for at vi kan få lovgivning på området. Se her, hvordan du kan hjælpe.

Ingen bønnekald i Danmark!

Generation Identitær kræver, at der bliver sat en stopper for den tiltagende islamisering af danskernes land. Der skal ikke være iftar-fejringer på vores pladser, ramadan-koncerter i vores statsmedier, koranlæsninger i vores kirker og bønnekald i vores byer. I Danmark skal danske skikke og dansk kultur være det, der fylder.

Stop islamisering!

Forbyd bønnekald!

Tags: