LOADING

Type to search

Kommentarer

Fakta om Erdogans moskéer

Den tyrkiske diktator Recep Erdogan har travlt i disse dage, og udvider hastigt hans moskenetværk i Danmark. Lige nu er der en stormoské i Holbæk på vej, som vi gerne ser ikke bliver opført. Men hvorfor er det er problem at han har moskéer i Danmark? Hvad er Diyanet? Og hvorfor bygger en tyrkisk diktator moskéer i Danmark? Få svar på alle dine spørgsmål om de tyrkiske moskéer i Danmark her.

Hvor mange Erdogan-styrede moskéer er der i Danmark?

Der er 29 Erdogan-styrede moskeer i Danmark. Disse hører alle under Dansk-Tyrkisk Islamisk Stiftelse, som er en del af den tyrkiske religiøse myndighed Diyanet. Den seneste Erdogan-styrede moske blev bygget i Roskilde i 2018, og de forsøger nu at bygge endnu en i Holbæk.

Hvad er Diyanet?

Diyanet er det tyrkiske Direktorat for Religiøse Anliggender, og er en myndighed under den tyrkiske stat. Diyanet har eksisteret siden 1984, men er vokset betydeligt under Erdogan-styret, der har tilført myndigheden mange flere midler.
Under Diyanet hører 85.000 moskéer inden for Tyrkiets grænser, og omkring 2.000 moskéer udenfor. De uddanner samtlige imamer der arbejder i moskéerne i ind og udland, og forfatter de tekster, som der prædikes ud fra i alle moskéerne hver fredag. Diyanet styrer på den måde tyrkisk islam både indenfor og udenfor landets grænser, ved for eksempel at udstede såkaldte ”fatwas” om hvad der er haram (forbudt). Diyanet står i Danmark bag Dansk-Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der administrerer moskeerne herhjemme.

Hvorfor er det et problem med Diyanet-moskéerne i Danmark?

Erdogan er en politisk ekstremist, og hans islamisme og politiske budskaber spredes gennem moskéerne. Forskere har gentagende gange påvist, at fredagsbønnens prædikener indeholder propaganda for Erdogans politiske styre, ligesom et større antal af lederne bag de danske moskéer er blevet afsløret i at støtte voldelige og ekstremistiske organisationer på de sociale medier.

Diyanet-moskeerne fremmer direkte Erdogans politiske dagsorden blandt herboende tyrkere, og i 2017 blev det for eksempel afsløret, at moskéerne anvendes til at spionere på tyrkere i Danmark, for at finde mennesker, der er kritiske overfor hans styre.

Erdogans Divanet-moskéer prædiker altså værdier, der er uforenelige med danske værdier, og er med til at skabe tyrkiske parallelsamfund i Danmark. Ved det tyrkiske valg i 2017 fik Erdogan 60% af de afgivne stemmer i Danmark. Den højeste andel i Norden.

Hvorfor bygger Erdogan moskéer i Danmark?

Erdogan anser også tyrkere udenfor Tyrkiets grænser for at være hans borgere, og har opfordret alle tyrkiske familier i Europa til at få fem børn og dermed overtage de lande de bor i. Han ser nemlig tyrkere i blandt andet Danmark som ”Europas fremtid”, og det er med andre ord en form for stille kolonisering af Europa, som Erdogan ønsker.

Her spiller hans moskéer en vigtig rolle. For det er igennem dem, at herboende tyrkere fastholdes både religiøst og kulturelt, ligesom de spiller en central rolle i udbredelsen af Erdogans politiske propaganda.

Før Erdogan blev præsident, blev han fængslet for at læse et islamistisk digt op, som lyder: ”Moskéerne er vores barakker, kuplerne vores hjelme, minareterne vores bajonetter, og de trofaste vores soldater” – Ikke meget lader til at have ændret sig for Erdogan, og det tyder nu på, at Erdogan agter at bruge digtet som sin strategi for at føre sine drømme om et tyrkisk Europa ud i livet.

Tags: