Mindeoptog for slaget ved Kahlenberg – 1683

Medlemmer af Generation Identitær, samt venner og støtter, deltog også i år ved mindehøjtideligheden for slaget ved Kahlenberg i Østrig, hvor tyrkerne i 1683 blev slået tilbage. Trods talrige venstreradikale forsøg på at knægte forsamlings- og ytringsfriheden, endte vi med at gennemføre en fin og højtidelig mindebegivenhed– dette år blev det dog, til alles overraskelse, midt i Wien.

Igen i år var der blevet indkaldt til mindebegivenhed i Wien, på bjerget Kahlenberg, der ligger lidt udenfor byen. Sidste år var en utrolig smuk og fredfyldt begivenhed, som du kan læse om her. I år tog Generation Identitær afsted i en stor gruppe, for at mindes denne vigtige begivenhed. Var tyrkerne ikke blevet slået tilbage, ville de være kommet op til os, og Europa havde set meget anderledes ud. Det er vigtigt at kende sin egen historie, og at mindes de helte, der har været med til at sikre vores lande igennem historien. Mindebegivenheden er ikke en demonstration, men derimod en begivenhed, der samler patrioter fra hele Europa for at hylde dem, der gik før os.

Afsted til bjerget – troede vi

Optoget skulle finde sted lørdag aften, og vi havde meldt os til en af de mange busser, som arrangørerne af mindebegivenheden havde hyret ind. Den skulle køre os fra centrum i Wien op på bjerget Kahlenberg – troede vi. For det stod snart klart for os, at sådan skulle det ikke være. Venstreradikale moddemonstranter havde nemlig, i silende regn, blokeret begge vejene op på bjerget. Dagen i forvejen havde de endda angrebet et kontor tilhørende den østrigske identitære bevægelse, som en slags opvarmning.

Arrangørerne af mindebegivenheden havde dog en plan B. Og hvilken en! I stedet for tage op på bjerget, skulle vi nu på en lille sightseeing-tur rundt i Wien og så skulle selve optoget afholdes midt inde i byen. En vild plan, for venstreradikale moddemonstranter ville normalt gøre alt for at forhindre patrioter i at bevæge sig igennem byens gader.

Angreb på bussen

Mens vores bus holdt og ventede, blev den dog angrebet af en mindre gruppe venstreradikale, der smed en form for hård malerbombe på bussens forrude, der smadrede med et højt brag. De feje venstreorienterede stak hurtigt af, men bussen måtte ikke køre i den tilstand. Heldigvis var der sørget for busser nok, og vi røg over i en anden bus og kørte afsted uden problemer.

Efter en smuk tur igennem Wien stod vi af ved universitetet, hvor en højttalervogn bød os velkommen. Der var omkring 300 patrioter, hvilket var imponerende, når man tænker på at det nye mødested kun var blevet offentliggjort en halv time tidligere. Venstreradikale så vi næsten ingen af, for de befandt sig oppe på Kahlenberg.

Så gik turen roligt igennem Wiens gader og efter lidt tid, fik vi udleveret fakler, flag og bannere og derefter bevægede vi os højtideligt og i stilhed gennem byen. Det var et smukt syn og de forbipasserende kiggede overraskede på optoget med faklerne og de mange mennesker, der gik i alvorlig stilhed.

Taler og afslutning

Til sidst stoppede vi på en plads, hvor der blev holdt flere taler, bl.a. af en kvindelig politiker fra FPÖ. Især talen af arrangøren, Philip Huemer, var stærk og smuk. Den handlede om at vi i Europa har glemt hvem vi er, og hvordan det at mindes begivenheder som den på Kahlenberg, kan være med til at styrke vores egen identitet, minde os om dem der gik og at vi er mennesker med både en fortid og en fremtid, hvis vi altså vil det.

De venstreradikale nåede lige at komme ned fra bjerget til sidst og råbe lidt på afstand. Politiet satte dog hurtigt hundene ind og fik dem på afstand. Derefter tog vi videre på en bar, hvor vi fejrede den gennemførte mindebegivenhed.

Stort tak til arrangørerne, for at lave et fantastisk arrangement og sørge for at det kunne gennemføres på trods af anti-demokratiske kræfters forsøg på at forhindre det.

Som en lille ekstra afsluttende bemærkning, kan det nævnes, at aviserne dagen efter beskrev hvorledes de venstreradikale, der blokerede bjerget, havde overfaldet en gruppe tilfældige mennesker på bjergvandring, fordi de troede det var deltagere i mindebegivenheden. Her havde politiet heldigvis også grebet ind.