LOADING

Type to search

Kommentarer

Generation Identitær inviterer Jakob Scharf til en kop te

Du skal slet ikke være så bekymret, Jakob.

Den tidligere PET-chef, Jakob Scharf, har gentagne gange udtalt i medierne, at Generation Identitær vækker bekymring hos ham, på trods af at vi udelukkende betjener os af ikke-voldelige aktionsformer. Vi tror at Scharf har misforstået noget, og vi er kede af at han sådan går og er bekymret uden grund. Derfor inviterer vi hermed Jakob Scharf til en kop te og en snak, så han med egne øjne kan se, at vi er ganske almindelige unge mennesker, der på demokratisk vis er engageret i samfundets udvikling.

Uvidenhed er roden til alt ondt

Jakob Scharf har udtalt sig om Generation Identitær, men når man ser hans udtalelser, så er det tydeligt, at han ikke ved så meget om os. Det ville da også være mærkeligt, hvis han besad særlig viden om Generation Identitær, da Scharf forlod PET i 2013, året efter at Generation Identitaire blev grundlagt i Frankrig og hele fire år før Generation Identitær blev grundlagt her i Danmark.

Ingen af os har nogensinde talt med Jakob Scharf, så det kan heller ikke være igennem personlig kontakt, at han har fået så meget viden om os, at han mener at det gør ham kvalificeret til at udtale sig om Generation Identitær i medierne igen og igen.

Da Scharf var i Radio 24syv for at tale om os, var det da også et lettere pinligt øjeblik, da han ikke helt kunne begrunde, hvorfor han var så bekymret. Han måtte derimod indrømme, hårdt presset af studieværten, at vi aldrig havde gjort noget, der kunne give anledning til bekymring.

Da han udtalte sig i TV2 Lorry angav han som grund, at fordi at vi i Generation Identitær kan finde på at dyrke selvforsvar når vi mødes, så giver det anledning til bekymring. Det tiltrækker nemlig,i følge Scharf, ”voldsparate typer”. Det billede kan vi ikke genkende, men det er til gengæld nok noget som de mange tusinder selvforsvarsudøvere her i landet bliver kede af at høre.

Så det står meget klart for os, at problemet med Scharf er at han ikke har nogen konkret viden om hvem vi er og hvad vi laver. Det kunne vi godt tænke os at ændre på og derfor vil vi meget gerne i dialog med Jakob Scharf.

Demokrati – en europæisk tradition

Igennem flere tusind år har vi haft mange forskellige former for demokrati rundt omkring i Europa. Det har man ikke alle mulige andre steder. Det er et særligt kendetegn ved europæisk civilisation. Demokrati er med at til at mindske konflikter i samfundet, hvor man i stedet mødes på tingstedet, i parlamentet eller hvad for en demokratisk institution man nu har haft, og er kommet til enighed.

Vi er sikre på, at Scharf også er en demokrat og værdsætter den demokratisk samtale, og frugtbare meningsudveksling, som er nødvendig i et hvert demokratisk samfund. Desuden virker Scharf som en mand, der gerne vil være klogere og derfor vil vi meget gerne give ham chancen for at møde os og drikke en kop te (eller hvad Scharf nu drikker), og tage en snak med ham. Her kan han stille os spørgsmål om, hvad det egentlig er vi står for og meget andet, ligesom han får muligheden for at forklare os om sine bekymringer.

En invitation

I dag har vi derfor sendt en buket blomster og kort til Scharf med denne invitation:

”Kære Jakob,
du har i medierne sagt, at vi vakte din bekymring. Vi synes det er ærgerligt, at du går og er bekymret og derfor vil vi gerne invitere dig til en kop te og en snak. Vi synes nemlig, at samtale er vejen frem i et demokratisk samfund.

Vi ser frem til dit svar på info@identitaer.dk

Mvh

Generation Identitær”

Vi håber, at Scharf han modtager denne varme invitation fra vores side, og ser frem til en god og frugtbar samtale.

Tags: