Det er ikke Paludan, der kaster med sten og brænder biler

Unge med migrantbaggrund har de sidste dage kæmpet mod politiet, og brændt biler og andet af på Nørrebro og en lang række andre steder rundt om i landet. Urolighederne var udløst af Rasmus Paludan, der i et par minutter kastede med koranen. Siden da har politikerne haft travlt med at tage afstand til Paludan, der uanset hvad man så måtte mene om hans budskab, benytter sig af sin ret til at demonstrere og til at ytre sig. Til gengæld har de i langt mindre grad taget ansvar, for at den vold og de ødelæggelser vi har set, er et direkte resultat af de selvsamme politikeres indvandringspolitik.

Brande – ikke kun på Nørrebro

Paludan har optrådt med sine provokerende demonstrationer mange gange før, men da han indtog Blågårds Plads, der er kendt for at være centrum for bandeaktivitet på Nørrebro, udløste det både et angreb mod Paludans person, og voldsomme kampe mod politiet. Mens de råbte ”Allah Akhbar” smed de med stole, sten og andet mod politiet. Natten igennem var der bål i gaderne og biler blev sat i brand.

Som bølger bredte aggressionen sig, og så langt væk som Odense blev der sat ild til biler. Det samme skete mange andre steder i områder i København, der ligger et godt stykke vej fra Nørrebro. Politiet rapporterede om i alt 70 brande. Vi har ikke tidligere set en så omfattende hærværksbølge begået af unge med migrantbaggrund herhjemme, men vi kender det fra andre lande, hvor befolkningsudskiftningen er mere fremskreden, som fx Sverige eller Frankrig.

Reaktionerne gentog sig dagen efter i Albertslund, uden at Paludan overhovedet nåede at optræde, og i dag, hvor politiet måtte evakuere ham fra Lyngby og rykke frem mod en flok truende, formummede unge med indvandrerbaggrund. Politiet har desuden både beslagtlagt en håndgranat og skydevåben i forbindelse med protesterne mod Paludan.

Politikernes reaktioner

På trods af dette, har de fleste politikeres reaktion haft fokus på Paludan. Værst var nok reaktionen fra landets statsminister på Twitter:

”Tager kraftig afstand fra Paludans meningsløse provokationer, der ikke har andet formål end at så splid. Mød ham med argumenter – ikke med vold. Værn om demokratiet og ytringsfriheden. Lad ikke nedsættende handlinger rettet mod bestemte grupper i DK ødelægge vores sammenhold.”

Paludan er måske nok provokerende ud over det sædvanlige, men det er ikke ham, der begår vold og hærværk. Det er ikke ham, der i ført ISIS t-shirt kaster sten på politiet. Ligesom det næppe er Paludan, der ødelægger det ikke-eksisterende sammenhold, som Løkke fabler om. De stenkastende unge foragter i forvejen danskerne og det omgivende samfund, og er milevidt fra den oprindelige befolkning i det land, der har taget imod dem.

Vor justitminister skruede helt op for sin berømte Pape Power, og udtalte, at ”Folk er jo lige skøre på begge sider af det her.” – For ministeren er der ingen forskel på at anvende ord og at anvende vold. Det er det samme for ham.

Rosa Lund fra Enhedslisten skrev: ”Rasmus Paludan har ytringsfrihed ja. Men det han har gang i er en fuldstændig unødvendig provokation. Jeg tager jo heller ikke Brøndbytrøje på i parken”, og retfærdiggjorde dermed volden og hærværket.

Og sådan fortsatte det – Socialdemokraterne vil have blasfemiparagraffen tilbage, og en politiker med pakistansk baggrund fra Alternativet vil have Paludan arresteret. Fælles for de fleste var at de valgt det, der var gratis for dem: at tage afstand til Paludan, der måske nok var en udløsende faktor, men næppe var årsag til at det hele pludselig eksploderede.

De lave forventningers racisme

Men det er ikke kun den manglende vilje til at anerkende, at urolighederne bunder i den fejlslagne indvandringspolitik, der gør at man peger på Paludan, snarere end de unge hærværks- og voldsmænd. Det er i høj grad det man kalder ”de lave forventningers racisme”, der ligger bag.

Man forventer af danskeren Paludan, at han er ansvarlig for sine provokationer og det, der følger af dem. Anderledes forholder det sig med de unge med migrantbaggrund, som man behandler som om de nærmest ikke kan gøre for deres egne handlinger. De blev jo provokeret – og så kan de ikke andet end at reagere med de mest primitive midler, synes at være den gængse holdning blandt politikerne.

At vi altid ser på os selv og vore egne og lægger ansvaret der, i stedet for forvente af migranter og deres efterkommere, at de skal kunne finde ud at tage ansvar på lige fod er usundt – både for os selv, og for dem. Usundt for dem, fordi ingen lærer at tage et ansvar ved at blive behandlet som et barn. Usundt for os, fordi der i den grad ligger en form for selvforagt – det vi kalder etnomasochisme – bag tendensen til altid at lægge skylden og ansvaret på os selv. Det eneste vi selv bærer skylden for, er at vi har valgt de politikere, der har tilladt masseindvandringen, der har bragt os hertil, hvor vi er i dag.

Ekko af Muhammedkrisen

Paludan har flere steder fået forbud mod at demonstrere de næste dage. Det sker af hensyn til den offentlige orden, skal man forstå. Voldsmanden veto virker, og de unge med migrantbaggrund og deres venstreradikale medhjælpere har sejret i en tid: Paludan får indskrænket sin frihed til at demonstrere og til at ytre sig alene af frygt for mere hærværk fra de antidemokratiske horder.

Politikerne ser for de flestes vedkommende intet problem i dette, men hilser det derimod velkommen. For hvorfor skal han stå der og sige grove og fornærmende ting. De har glemt, at ytringsfrihed kun betyder noget, når man siger noget, som nogen ikke bryder sig om. Ligesom Paludan har udstillet mange muslimers voldsomme reaktioner med sine handlinger, så har han også udstillet de danskere, der er villige til at se stort på retten til at ytre sig, når det er et budskab de ikke er enige i.

Sagen om Paludan er på nogen måder et ekko af Muhammedkrisen. Dengang var der også mange, der gerne så ytringsfriheden indskrænket, eller i hvert fald mente, at den kun skulle bruges til at sige ting som vores nye medborgere ikke fandt krænkende. Men vold må ikke stoppe ytringer i et frit samfund – og det bør heller ikke ske her, for vi kommer uden tvivl til at se mere vold og hærværk, når man belønner den slags adfærd.

Samtidigt skal vi minde om at det kun er få uger siden, vi så en ekstremistisk islamisk gruppe mobilisere flere hundrede mennesker til en meget fjendtlig fredagsbøn foran vores parlament. Noget der i den grad provokerede en stor del af danskerne, men som ikke blev forbudt. De danske reaktioner dengang var nemlig hverken at sætte ild til biler eller andet, men derimod at protestere med ikke-voldelige midler.

Løsningen ligger lige for

Når man sammenligner de nævnte reaktioner på henholdsvis Paludan og fredagsbønnen ved Christiansborg, bør forskellen være tydelig for enhver. Der er enorme kulturforskelle, og den integration vi er blevet lovet af politikere fra det meste af spektret er udeblevet, selv om der nu er gået flere generationer. Ser vi på andre europæiske lande med en længere historie for masseindvandring end os selv, giver det ikke meget håb. Her er integrationen heller ikke lykkedes, ja det er nærmere kun blevet værre.

Hvad vi har set de sidste dage, er kun en forsmag på det vi vil se mere af i fremtiden, hvis ikke vi er villige til at sætte gang i den remigrationsproces, der for første gang siden masseindvandringens begyndelse vil føre til, at der kommer færre migranter og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, i stedet for at andelen udelukkende øges fra år til år.

Remigration nu!