Venstre vil ikke stoppe Erdogans islamisme – Tværtimod
Venstre afviser konkret mulighed for at bremse Erdogans islamisme i Danmark.
I forbindelse med at Venstre i Holbæk støttede opførelsen af en ny Erdogan-støttet moske, skrev Generation Identitær d. 24 august et brev til hver af Venstres folketingsmedlemmer. I brevet gjorde vi dem opmærksomme på at Erdogan-moskéer, også i Danmark, er steder hvor den politiske ekstremisme hersker, og Erdogan-styret udøver kontrol med herboende tyrkere, som en del af Erdogans ekspansionspolitik. Du kan læse hele brevet her, og se dokumentation her.
Den 5. september fik vi så svar af en studentermedarbejder hos Venstre, på partiets vegne:
“Tak for din mail, som jeg vil besvare på vegne af Venstre.
Jeg kan forstå på dig, at du er bekymret for en eventuel opførelse af en ny moské i Holbæk, samt at islam og Tyrkiets agenda derigennem får indflydelse i Danmark.
Venstre støtter ikke ekstrem islamisme eller tilblivelsen af parallelsamfund. Det er hverken i den enkeltes eller i samfundets interesse. Dette har vi også sat hårdt ind på at ændre gennem en lang række af initiativer. Vi har bl.a. indført kontanthjælpsloftet, som øger tilskyndelsen til at tage et arbejde. Vi har herudover indført maskeringsforbuddet, som sikrer, at vi kan genkende hinanden på gaden. Det giver en tryghed, at man kan se sine medborgere i øjnene. Alt dette er med til at sikre sammenhængskraften i vores samfund, og samtidig bekæmpe radikalisering og undertrykkelse af danske værdier.
I Venstre mener vi samtidig, at religionsfriheden er værd at værne om, og at alle skal have lov til at praktisere deres religion, så længe den praktiseres i fred og ro.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg tilføje, at vi sætter pris på dit brev og dit input til debatten.“
Generation Identitær er naturligvis beærede over at Venstre har sat deres studentermedhjælper til at svare os på partiets vegne, men vi finder det forstemmende at Venstre ikke reelt har nogen interesse i at forsvare Danmark mod islamisme. Den nye stormoské i Holbæk er en konkret mulighed for Venstre til at vise, at de oprigtigt ønsker at begrænse tyrkisk islamistisk indflydelse i Danmark, og stoppe yderligere forøgelse af parallelsamfund.
Men i stedet for at støtte modstanden mod moskéen, taler Venstre om kontanthjælpsloft og arbejde. Det er vel efterhånden kun liberalister, der tror at islamiseringen handler om økonomi og at alle problemer forsvinder hvis bare ikke-vestlige migranter og efterkommere kan forsørge sig selv. Her må vi bare sige til Venstre: Penge er ikke alt.
Burkaforbuddet er fint, men det skaber hverken mere eller mindre tryghed at man kan se en islamist i øjnene. Vi må altså konstatere, at Venstre kun er villige til at gennemføre værdipolitik når det kommer til at forhindre en lille gruppe kvinder i at gå med niqab, men handlingslammede når det kommer til de ting, der reelt vil gøre en stor forskel.
Ingen bliver forhindret i at udøve sin tro, hvis man stemmer nej til opførelsen af en Erdogan-styret stormoské i Holbæk. Det betyder kun at det bliver sværere for Erdogans moskenetværk at ekspandere yderligere, hvorfor henvisningen til religionsfrihed klinger hult.
Når nu vi ved, at en stemme på Venstre er en stemme for mere tyrkisk islamisme, kan vi kun anbefale, at du undlader at stemme på Venstre til det kommende valg, og i stedet sætter dit kryds på et af de partier, der har tænkt sig at gøre noget reelt ved problemerne.
Husk, at stormoskéen i Holbæk ikke er endeligt vedtaget endnu, så den kan stadigvæk stoppes. Generation Identitær fortsætter naturligvis med at oplyse om Erdogans moskéer og modarbejde opførelsen.
Du kan også være med. Se her, hvordan du kan blive aktiv!