LOADING

Type to search

Terrorzone i Jomfru Ane Gade: Al færdsel er på eget ansvar!

Identitære aktivister, iklædt som sikkerhedsvagter, var lørdag i Jomfru Ane Gade for at advare borgerne imod terrortruslen fra islamister. Det sker i kølvandet på, at Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi har lavet terrorsikring i festgaden. I Generation Identitær mener vi, at terrorsikring blot er symptombehandling på den masseindvandring, som har foregået i årtier. Terroren kan kun bekæmpes ved at vende den demografiske udvikling. Remigration nu!

Terrorsikring i Aalborgs festgade

I marts i år gik Aalborg Kommune – på anmodning af Nordjyllands Politi – i gang med at terrorsikre Jomfru Ane Gade. Man gravede ud til pullerter, der skal forhindre blodtørstige islamister i at dræbe uskyldige med et køretøj, sådan som vi har set muslimske terrorister gøre det et utal af gange i Europa i de senere år.

Terror som normaltilstand

I 2015 slagtede IS-krigere 130 personer i Paris. Året efter dræbte en islamist 12 mennesker med en lastbil under et julemarked i Berlin. Samme fremgangsmåde brugte en terrorist i Nice samme år, hvor 86 blev myrdet og næsten 450 såret. 

I 2020 blev Nice igen ramt af terror, da en islamist brød ind i en kirke og blandt andet skar halsen over på en ældre kvinde. Få dage senere åbnede en muslimsk terrorist ild på gaden i Wien og dræbte flere personer. Listen af islamiske terroranslag i Europa er lang.

Også herhjemme oplevede vi i 2015 et terrorangreb, da islamisten Omar Abdel Hamid El-Hussein slog filminstruktør Finn Nørgaard og vagten Dan Uzan ihjel. 

Siden da har trusselsniveauet været meget højt i Danmark, og PET har forhindret en række islamiske terrorangreb – senest et planlagt angreb, der trak tråde til Holbæk. 

Slut med symptombehandling

I Generation Identitær mener vi, at terrorsikring i vores gader blot er symptombehandling på den egentlige årsag, som er masseindvandringen.

Magthaverne i Europa har i grotesk uansvarlighed importeret radikalt fremmede mennesker, der for en stor dels vedkommende hader os og vores levevis. Hadet mærker vi dagligt i form af overfald, voldtægter og drab. Mest ekstremt manifesterer hadet sig gennem terrorisme, hvor målet som regel er at slagte så mange europæere på så kort tid som muligt.

Disse mordere lader vores magthavere rende rundt iblandt os. Som det fremgår af PET’s seneste trusselsvurdering, så er truslen mod Danmark skærpet.

Terroren kan kun bekæmpes ved at vende den demografiske udvikling. For første gang siden masseindvandringens begyndelse skal der år for år være færre migranter i Europa i stedet for flere. Remigration nu!

Tags: