Identitære aktivister har i de seneste dage været ude i hele landet med en eftersøgning af farlige svenskere, der render rundt i København og udfører drab på bestilling. Generation Identitær anbefaler, at du holder øjne og ører åbne, når du færdes på gaden. Kontakt straks politiet, hvis du ser disse to farlige svenskere, som er afbilledet på plakaten!
To svenske børnesoldater, bedre kendt som Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe, er eftersøgt i hele Danmark
I de seneste uger har man kunnet læse om, at såkaldte “svenske” lejemordere og børnesoldater har været sendt over Øresund på bestillingsarbejde i Danmark for at likvidere rivaliserende bandemedlemmer.
Der har været flere skudepisoder i København, og politiet har anholdt og sigtet adskillige for drabsforsøg og -planlægning.
På Frederiksberg, hvor en 17-årig for nylig begik drabsforsøg med et skydevåben nær en smykkebutik
Tidligere på måneden affyrede en 17-årig seks skud med en semiautomatisk pistol nær en smykkebutik på Frederiksberg.
En lille uge forinden blev en anden 17-årig varetægtsfængslet og sigtet for drabsforsøg i Kolding.
En 25-årig er nogenlunde samtidig blevet taget af dansk politi med to håndgranater på sig. Han er sigtet for at have haft planer om at sprænge dem i Københavnsområdet.
Vi oplever lige nu en bølge af kriminelle fra det migrantplagede Sverige, der vælter ind over de danske grænser og gør vores gader og stræder utrygge. Den hovedløse indvandringspolitik, som Sverige har ført i årtier, og som er ved at bringe den indfødte befolkning i mindretal, har direkte negative konsekvenser for os i Danmark også.
I Kolding, hvor en 17-årig skød og forsøgte at dræbe
Danske medier omtaler konsekvent disse hårdkogte kriminelle som “svenskere”, selvom hovedparten af dem er efterkommere af ikke-europæere, der har fået svensk statsborgerskab – ligesom 1,2 millioner andre ikke-svenskere i øvrigt har fået siden år 2000.
Selvom de fleste danskere formentlig godt er klar over, at det næppe er Emil, Gösta og Annika, der render rundt og myrder i København, har det ikke forhindret medierne i at forsøge at tegne et billede af, at der er tale om svenskere, uden de så meget som har nævnt deres etnicitet med ét ord.
Kriminelle migranters hærgen i Danmark er en direkte konsekvens af masseindvandringen og den manglende vilje til at ville gøre op med en åbenlys forfejlet migrationspolitik.
I Generation Identitær mener vi, at tiden er inde til et ægte paradigmeskift i udlændingepolitikken. Kriminelle migranter skal udvises – også selvom det måtte være i strid med internationale konventioner. Og for første gang siden masseindvandringens begyndelse skal der år for år være færre ikke-europæere i Danmark frem for flere.
Remigration nu!