Holdningskontrollører fra Facebook patruljerede i dag i Odense for at sikre sig, at kun personer med de rigtige holdninger blev lukket ind til Analyse & Tal og Trygfondens topmøde i kulturhuset Odeon. Identitære aktivister var samtidig mødt op for at vise modstand mod den systematiske censur, der udøves mod bestemte holdninger på sociale medier. Globale tech-firmaer som Facebook skal ikke have lov at kontrollere og censurere den offentlige debat i Danmark! I Generation Identitær ser vi den frie meningsudveksling som helt afgørende i et frit demokrati.
Har du de rigtige holdninger?
Flere hundrede frivillige var i dag mødt op til Analyse & Tal og TrygFondens topmøde i kulturhuset Odeon i Odense. Inden de frivillige fik adgang til arrangementet, skulle de dog igennem en grundig kontrol hos Facebooks holdningskontrollører for at sikre tryghed. Abonnerede deltagerne ikke på de rigtige politiske holdninger, blev de forment adgang.
De rigtige holdninger ifølge Meta, som ejer Facebook, er blandt andet en blind tilslutning til masseindvandring, multikulturalisme, globalisme og internationale konventioner. Går du imod dette, har du ifølge tech-giganter som Facebook de forkerte holdninger og fortjener at blive censureret og udelukket.
Mange patrioter har i de senere år mærket censurens hårde hammerslag. Gang på gang oplever vi, at vores lovlige holdninger og ytringer bliver bortcensureret, og ofte fører de til, at vores konti bliver deaktiveret og slettet permanent.
Holdningskontrollør og arrangement-repræsentant patruljerer ved indgangen til Odeon. Hendes verdensmålsnål signalerer tydeligt, at hun har de rigtige holdninger, som man skal have for at komme ind
I dag foregår den offentlige debat primært på sociale medieplatforme som Facebook. Bliver du slettet og udelukket, som mange gør, eksisterer du reelt ikke i debatten.
Foruden Facebooks meningspolitis patruljering kom det rigtige politi også forbi og fik en flyer
Politikerne har svigtet massivt ved at lade disse tech-virksomheder tilrane sig så stor magt, at de i dag i praksis styrer den offentlige debat. Foruden kontrollen på sociale medier manipulerer blandt andre Googles søgemaskine med søgeresultaterne, så algoritmen kun fodre folk med indhold, som den selv er enig i, mens patriotisk indhold bliver tæt på umuligt at fremsøge.
Denne systematiske censur afslører desuden ét af liberalismens mange falske dogmer: Idéen om ytrings- og meningsfrihed samt politisk pluralisme eksisterer reelt ikke i det liberale demokrati. Så snart hegemonien udfordres, bliver der slået endog særdeles hårdt ned på dem, der vover at have andre holdninger end den transnationale magtelite.
Censuren på sociale medier er blot ét element ud af flere i dén aktuelle repression mod højreorienterede, der finder sted i vores nabolande.
Det liberale demokrati er paradoksalt nok i forsvaret for dets selvopretholdelse nødt til at bøje egne principper ved f.eks. at lukke munden – og om nødvendigt – fængsle dem, der udfordrer status quo.
I Generation Identitær ser vi den frie meningsudveksling som helt afgørende i et frit demokrati.
Globale købmænd skal ikke bestemme, hvad vi må mene eller tale om i Danmark.
Det er tid til at sige nej til tech-giganternes systematiske censur og sikre danskernes ytrings- og holdningsfrihed.
Stop Big Tech!
Undgå censuren ved at abonnere på Generation Identitærs nyhedsbrev, som er ganske gratis!