LOADING

Type to search

Aktion i Aarhus: Nej til islam!

Identitære aktivister markerede i dag modstanden mod moskéer i Danmark med røg og et stort banner ved Pakistansk Islamisk Trossamfund i Aarhus. Med budskabet ”Nej til islam!” manifesterer vi, at vi aldrig kommer til at acceptere islamisk indflydelse i Danmark og Europa. Kun ved at vende udviklingen og sende migranter fra muslimske lande hjem igen, kan vi forhindre den igangværende islamisering og befolkningsudskiftning. Sig nej til islam!

Islamisering af samfundet

Overalt i Danmark dukker nye moskéer op, ofte forklædt som kulturforeninger og kulturcentre. Her fungerer de som trojanske heste, der promoverer og praktiserer den fremmede og fjendtlige religion, islam, ofte med støtte fra muslimske stater. 

Som fremskudte satellitter i migranternes koloniseringsforsøg på Europa mobiliserer og oplærer de fremtidens muslimer i håbet om at kunne slå rod på vores territorier. 

Migranter med rødder i muslimske lande bliver flere og flere, og det samme gør antallet af moskéer i det danske landskab. 

Har intet lært

Islam er – set fra et europæisk synspunkt – en fremmed og fjendtlig religion. Europa har blodige erfaringer med denne krigeriske lovreligion og dens følgere. 

Helt tilbage fra begyndelsen af 700-tallet, hvor de muslimske maurere i løbet af tre år besatte hele Den Iberiske Halvø, og frem til i dag med jævnlige terrorangreb i blodgudens navn på europæisk territorium – senest angrebene i Frankrig og Belgien. 

Moskéer fungerer ofte som udklækningsanstalter for radikaliserede islamister. Eksempelvis har flere IS-krigere haft tilknytning til den berygtede Grimhøjmoské i Aarhus.

Politikerne har tilsyneladende intet lært af den brutale historie, som Europa har med fjendtlige islamister, der hader os og kun er ude på at erobre og få os til at underkaste os.

Tager Europa tilbage

I Generation Identitær kæmper vi for, at fremtidens Europa skal være fri fra fremmede staters, borgeres og religioners indflydelse på vores kontinent. Som danskere og europæere er islam en fremmed uskik, der aldrig skulle have haft muligheden for at dukke op, og som i al sin enkelthed ikke hører til her.

Vi nægter at se passivt til, mens islamiseringen af vores civilisation fortsætter. 

Nej til islam – Europa er vores!

Tags: