Identitære aktivister var i går på Aalborg Universitet for at uddele flyers og skabe opmærksomhed omkring de skæbnesvangre problemer, vi står over for som folk. For med masseindvandringen og angrebet på vores kollektive identitet som danskere og europæere ser fremtiden dyster ud, hvis ikke vi handler og yder modstand. Som ung studerende må man i dag spørge sig selv, hvilken verden man ønsker at uddanne sig til. Det er tid til, at du bliver aktiv for din fremtid!
Vores flyers blev taget godt imod fra de studerende, da identitære aktivister delte dem ud
Masseindvandringen har sat sine spor på næsten ethvert gadehjørne. Som det ser ud nu, vil udviklingen kun fortsætte, og der vil komme endnu flere områder, hvor danskerne enten allerede er i mindretal eller nærmer sig det.
Et eksempel er et boligområde kun få kilometer væk fra flyeruddelingen. Ved Løvvangen i nabobyen Nørresundby er 45% af indbyggerne med ikke-vestlig oprindelse, og her blev en gruppering fra området tidligere på året sat i forbindelse med skyderi og knivstikkeri i Aalborg.
Hvis ikke udviklingen vendes inden ganske få år, vil flere uskyldige opleve endnu mere vold i gadebilledet, og vi vil nærme os en situation som i Sverige, hvor skyderier, granatsprængninger og mord efterhånden er en del af hverdagen.
De radikale demografiske forandringer, som vi oplever, har allerede sat sine tydelige spor i Danmark med hele postnumre og boligområder, der ligner noget fra Mellemøsten eller Afrika, men med den nuværende politiske kurs går vi kun en forværring i møde. Udviklingen går kun én vej og har gjort det siden masseindvandringens begyndelse. Skal udviklingen vendes, er vi nødt til at gøre noget aktivt!
Men det er ikke alene masseindvandringen, der udgør en trussel mod vores kultur og sammenhængskraft. For overalt forsøger progressive, især gennem universiteterne, at underkue os i skam over vores historie og kultur. Dette selvhad er gift for vores samfund.
I Generation Identitær ser vi på vores historie med stolthed. Vi tager ejerskab over den – både på godt og ondt – fordi den er vores. Vores fælles historie er dét, der gør os til dem, vi er.
I den moderne verden ser vi også et angreb på den traditionelle familie og vores kønsforståelse, som går flere tusinder år tilbage og udgør grundlaget for vores civilisations opretholdelse.
Mere end nogensinde nu har Danmark og Europa brug for, at flere unge patrioter melder sig i kampen og bliver aktive. Tiden er knap.
Hvad venter du på? Bliv aktiv i dag!