Lillejuleaften var identitære aktivister ude og sætte plakater op i Roskilde for at gøre opmærksom på den stigende utryghed, som følger af masseindvandringen. I den seneste tid har der været flere sager i Roskilde, hvor bl.a. en mindreårig pige er blevet forsøgt voldtaget af en migrant på et toilet, mens også en større gruppe migranter har overfaldet en pige og en yngre mand, der forsøgte at beskytte hende. Disse overfald og voldtægter begået af migranter, som aldrig skulle være lukket ind i Danmark, er blevet en integreret del af vores hverdag i Roskilde såvel som mange andre danske byer. Denne udvikling nægter Generation Identitær at acceptere. Vi kræver et grundlæggende opgør med den førte politik. Remigration nu!
For få uger siden blev en ung pige overfaldet nær Roskilde Station af en stor gruppe migranter. En ældre mand blev i den forbindelse også væltet omkuld, mens en meget modig mand, der forsøgte at beskytte pigen, blev tildelt utallige slag og spark.
Et par uger forinden blev en migrant kendt skyldig i voldtægtsforsøg på en 14-årig pige. Pigen fik på toilettet på Burger King i Roskilde trukket sine bukser af mod sin vilje, hvorefter migranten forgreb sig på hende og forsøgte at tiltvinge sig samleje. Kun fordi pigen gjorde modstand og skreg, så folk i restauranten kunne høre, at der foregik noget ulovligt, blev voldtægtsforsøget stoppet.
Foran Burger King, hvor en migrant forsøgte at voldtage en 14-årige
Disse nylige sager i Roskilde er blot brudstykker af det samlede billede af migrantvold. På næsten daglig basis kan man læse om alt fra gruppevoldtægter, ydmygelsesvold, bandeskyderier og planlagte terrorangreb.
Det er en udvikling, der hænger direkte sammen med den masseindvandring, som vores samfund har været udsat for i de seneste fire-fem årtier. I takt med befolkningsudskiftningen vil vi kun opleve mere af dette i fremtiden.
Hvis vi skal denne vold og stigende utryghed til livs, er vi nødt til at gøre grundlæggende op med masseindvandringen.
I Generation Identitær mener vi, at unge såvel som gamle skal kunne færdes trygt og sikkert i deres eget land. Vi skal ikke tillade denne stigende vold og forråelse af vores samfund som følge af masseindvandringen.
Ved Roskilde Station, hvor en stor gruppe af migranter overfaldt uskyldige danskere
Det er kun ved hjælp af en egentlig udvandringspolitik, at vi kan sikre, at danskere frit og trygt kan færdes i Danmark uden frygt for deres sikkerhed. Kriminelle migranter skal ud, og vi skal på samfundsniveau generelt tilskynde ikke-europæere til at rejse hjem. Derved kan vi for første gang siden masseindvandringens begyndelse få standset de demografiske forandringer, som gør vores samfund usikkert.
Remigration nu!
Føler du dig tryg her?