De seneste dage har identitære aktivister i henholdsvis København og Aalborg været på gaden for at uddele løbesedler til danskerne. ”Ville du gøre noget, hvis dit land var truet?”, stod der på forsiden af løbesedlen. Og når man vendte den om og kiggede på bagsiden: ”Hvorfor har du intet gjort?”. I disse dage kigger danskerne med fascination på alle de ukrainere, som forsvarer deres land, om det så koster dem selve livet. Mange bilder måske også sig selv ind, at de ville udvise samme patriotisme og stå op for Danmark, hvis vores land engang blev truet. Men vores land ér truet! Omfattende, demografiske forandringer, som har pågået i mindst fire årtier, er ved at forandre vores lille kongerige for altid. De fleste af os har intet foretaget os, mens de har stået på. Det er på tide, at vi udover at hjælpe vores venner i øst også lærer af dem, og at vi står op for vores land, når det er truet på sin eksistens. Vi skal vende udviklingen. Kun et fuldstændigt asylstop og omfattende remigration af utilpassede og uønskede migranter fra MENAPT-lande kan stoppe befolkningsudskiftningen. Der skal handles nu!
Europæisk solidaritet
Siden Rusland invaderede Ukraine, har danskerne udvist en kolossal stor vilje til at hjælpe vores europæiske brødre og søstre i nød. Der er blevet doneret mad, penge og andre fornødenheder, og mange danskere har endda åbnet egne hjem for at huse ukrainske flygtninge, mens andre har startet bilen op og kørt den lange vej for at bringe kvinder og børn i sikkerhed. En europæisk solidaritet, som vi i Generation Identitær påskønner!
Nu lyder de seneste meldinger, at op mod 100.000 ukrainere forventes at søge mod Danmark for at få asyl. Det er rigtig mange mennesker. Men det er også en opgave, vi godt kan løfte. Dels fordi ukrainerne er europæere og minder en hel del om os, og dels fordi vi ved, at de ønsker at rejse hjem, så snart krigen er ovre. Der er med andre ord tale om en helt anden gruppe mennesker end dem, vi har dårlige erfaringer med, og som udnytter danskernes gæstfrihed ved at blive frem for at rejse tilbage til deres nu sikre hjemlande.
Asylstop og remigration er nødvendigt
Hvis Danmark skal kunne håndtere det flygtningepres, som i øjeblikket kommer fra Ukraine, kræver det dog to ting:
At der med det samme indføres et fuldstændigt asylstop, så Danmark ikke tager imod andre end de ukrainere, som i disse dage strømmer ind over grænserne. Dette asylstop bør have en varighed på minimum to år, som er den opholdsperiode, alle ukrainere har ret til i Danmark ifølge den nye særlov.
At der lægges en plan for omfattende remigration af migranter og efterkommere med statsborgerskab i MENAPT-landene, som iværksættes snarest muligt, således at danskerne ikke samtidigt skal tage imod den store mængde ukrainske flygtninge og bære den særligt tunge byrde, som denne gruppe udgør.
Disse forslag har Generation Identitær fremsat i et brev, som vi for nylig skrev til samtlige udlændingeordførere i Folketinget samt Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye.
Det er en nødvendighed at få indført de to forslag, hvis Danmark ikke skal bukke under presset. Vi har også et ansvar for de svagest stillede danskere, og de skal ikke lide som følge af, at man fører naiv udlændingepolitik.
Lad os hjælpe dem, som vi føler et slægtskab med – nemlig ukrainerne – og prioritér at bruge ressourcerne på dem og os selv frem for at kaste dem efter fremmede, som utaknemmeligt rager til sig og foragter os. Der er forskel på folk, og vi kan ikke hjælpe hele verden.
Vil du forsvare Danmark?
Det er med stor fascination – og måske en snert af misundelse – at vi danskere betragter ukrainernes heroiske kamp for deres fædreland. Med livet som indsats forsvarer de det, der retmæssigt er deres. Mændene bliver tilbage, mens kvinder og børn sendes i sikkerhed i nærområderne. Ukrainere, der er bosat i andre europæiske lande, tager sågar hjem for at forsvare nationen. Mange af os bilder os måske også selv ind, at vi ville gøre det samme for Danmark, hvis vores land engang blev truet.
Men sagen er, at Danmark ér truet! Vi har vores egen kamp at kæmpe. Modsat ukrainerne står vi ikke overfor en invasionshær, men overfor radikale, demografiske forandringer, som vi selv er skyld i finder sted. En uansvarlig indvandringspolitik, der har stået på i årtier, bringer os langsomt, men sikkert, i mindretal. Vi er med andre ord i færd med at forære vores land væk.
Magthaverne siger ganske vist, at de fører en stram udlændingepolitik, men virkeligheden er, at udviklingen hver dag går den gale vej.
Det er på tide, at vi ikke bare sætter en stopper for masseindvandringen, men også vender udviklingen, således at flere vender hjem til deres oprindelseslande. Det er tid til forandring. Det er tid til remigration.
Valget er dit – der er ingen, der gør det for dig. Det er tid til, at du skal gøre noget.