Big Tech, Danmarks Radio og venstreradikale har i skøn forening fået fjernet vores seneste video fra YouTube. Anledningen er et copyright claim fra DR, fordi der var anvendt 5 sekunder med billeder fra DR’s indhold. Indhold,som vel at mærke er finansieret af dig og mig, og dermed vel burde kunne anvendes indenfor rimelighedens grænser, hvilket var tilfældet her. Den yderste venstrefløj har kørt en stor kampagne for at få den video taget ned fra YouTube i mange dage, men uden held. Derfor kontaktede de i stedet for DR, som med det samme adlød ordren, og kontaktede YouTube for at få videoen taget ned. Der er ingen tvivl om at beslutningen er politisk, for der er masser af DR indhold på YouTube, der bare får lov til at ligge. Her kan du se dokumentationen for, hvordan de venstreradikale og DR arbejder sammen.
Den venstreradikale kampagne startede allerede før vores video blev udgivet. Det var tydeligvis en provokation, da vi satte videoen til premiere . Antifascistisk Aktion var de første til at starte kampagnen, og opfordrede til at man anmeldte os på alle platforme. Formålet er naturligvis at lukke munden på os. De venstreradikale ved, at de har gode chancer, for de er på samme side som Big Tech og de andre kapitalister i kampen mod højrefløjen, uanset at de foregiver at være imod det kapitalistiske system. Det lykkedes dog ikke rigtigt at aktivere de venstreradikale horder, og Antifas kampagne fejlede.
Anderledes blev det, da videoen kom ud. At nogen uapologetisk står frem og siger det, som er nødvendigt at sige, er selvfølgelig komplet uacceptabelt for den anti-demokratiske venstrefløj. Her aktiverede flere store Instagram-konti deres følgere, og videoen blev masseanmeldt. Det er svært at sige, hvor mange gange den er blevet anmeldt, men der er som minimum tale om hundredevis af anmeldelser. På trods af de mange anmeldelser, lykkedes det dog ikke at få videoen ned. For at få videoen fjernet, måtte de venstreradikale arbejde sammen med det system, som de siger de er imod. De måtte aktivere staten, nærmere bestemt, deres venner i Danmarks Radio.
De venstreradikale havde bemærket, at der var brugt ganske få sekunder af DR’s indhold. Derfor kontaktede de DR omkring dette, og statens propagandasender var naturligvis ikke et sekund i tvivl: videoen skulle ned. Hvad de mange venstreradikale aktivister ikke kunne, var ganske nemt den skatteyderfinansierede gigant. En henvendelse til YouTube og kort efter var videoen fjernet fra platformen. Danmarks Radio og den yderste venstrefløj i skøn forening. Det kan til tider være svært at få øje på, hvor grænsen går mellem de to.
Det har næppe hjulpet på vores sag, at videoen var direkte kritisk overfor Danmarks Radios forherligelse af afvigelser, som fx et program, hvor Danmarks Radio “hjælper” en dreng på 12 år ind i et stærkt seksualiseret miljø, eller deres udsendelser om unge kvinder, der sælger sig selv på OnlyFans, osv. Statens mediekoncern har det svært med kritik, og således også i dette tilfælde, hvor fem sekunders video og ophavsretten dertil, anvendes som et figenblad for politisk motiveret censur.
Den yderste venstrefløj forsøger ofte at iscenesætte sig selv som en form for oprør, men dette kunne ikke være længere fra sandheden. På universiteter undervises der i deres teorier, og hele medieverdenen propaganderer konstant for deres synspunkter. Se bare på film og serie fra de store producenter, der i dag nærmere er reklamefilm for LGBT+ ideologi, såkaldt “anti-racisme” og europæisk selvhad, end underholdning.
Mens medierne skriver ukritiske artikler om den yderste venstrefløj, sidder deres aktivister i skattefinansierede huse og lokaler, og forbander de almindelige danskere, der har betalt for gildet.
Det er i dag stort set umuligt at se forskel på de politiske udtalelser, der kommer fra Amazon, Netflix, Twitter, McDonald’s og andre store virksomheder, og den yderste venstrefløjs udgydelser. De venstreradikale er en del af systemet, og det, at de uden videre kan aktivere DR, viser også, at de deler mål med systemets institutioner: nemlig at få al reel kritik til at forstumme.
I Generation Identitær arbejder vi for at præsentere danskerne for nogle andre synspunkter end dem, som de ustandseligt får præsenteret i den danske presse og af de siddende politikere. Dette er ikke uden omkostninger. Vores aktivister må finde sig i chikane ind imellem, ligesom vi konstant modarbejdes af de store tech-virksomheder, og endda også institutioner som Danmarks Radio. Det har sin pris at stå frem, men det vi kæmper for, Danmarks og Europas fremtid, er så vigtigt, at vi gerne gør det. Vi ved, at der er så mange, der støtter os, og er enige i det vi siger, at vi føler os forpligtede til at sørge for, at disse synspunkter er repræsenterede i den offentlige debat.
Hvis du synes, at de venstreradikale ikke skal have et ben til jorden, så kan du hjælpe ved at støttes os. Det kan du gøre enten på MobilePay 39601 eller du kan betale med kort her. Støt os og vær med til at sørge for, at vi fortsat kan arbejde for, at der også er et Danmark og et Europa om 100 år.
Skulle du endda have lyst til at blive aktiv, så kan du ansøge her.
Før videoen blev slettet fra YouTube havde den 19.000 visninger, og på samtlige kanaler har den haft over 50.000 visninger. Det må siges at være en succes.
Selv om videoen er slettet fra YouTube kan den ses her:
Bitchute
Odysee
Rumble
Telegram
Del den med dine venner! Lad ikke den yderste venstrefløj og DR bestemme, hvad der må siges.