Identitære aktivister mødte vanen tro op foran Krudttønden og synagogen i Krystalgade og nedlagde blomster og tændte lys for at mindes Finn Nørgaard og Dan Uzan, der i 2015 blev skudt og dræbt af terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein. Vi glemmer ikke den islamiske terrors mange ofre!
Vores byer er i dag indrettet efter at forsøge at hindre flere terrorangreb. Overalt ser vi betonklodser og andre terrorsikringer foran markeder, større pladser, gågader og andre oplagte terrormål. Det hele er forklædt som bænke, potteplanter og kunst for at tæmme frygten og glemme, at næste angreb kan ramme når og hvor som helst.
I Generation Identitær mener vi ikke, at terrorsikringer skal pynte; de bør være grimme og skæmme bybilledet for på den måde at påminde os selv om, at vi har importeret mennesker hertil, som vil slå os ihjel i deres guds navn.
Siden angrebet i København i 2015 har mange europæiske storbyer været udsat for islamisk terror – senest i Nice og Wien – og for et år siden blev en større gruppe anholdt, fordi de planlagde et terrorangreb i Danmark.
Flere terrorangreb venter forude. Det er kun et spørgsmål om tid, før det islamiske had til vores civilisation kommer til udtryk igen. Islamisterne lurer i skyggerne og er klar til at slå til, når vi mindst venter det.
I Generation Identitær mener vi, at det er vigtigt at huske dem, som har været ofre for islamismen. Kun ved at have angrebene og deres mange uskyldige ofre klare i erindringen kan vi nå frem til den erkendelse og de løsninger, som kan sikre, at terroren og det islamiske had ikke rammer os igen.
Derfor mindes vi i dag Finn Nørgaard og Dan Uzan.
Vi glemmer ikke.