Migranter strømmer igen mod os: Det er nu vi skal bygge Fort Europa!

Efter Talebans magtovertagelse i Afghanistan strømmer migranter igen mod Europa. FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, spår, at op mod en halv million yderligere vil forlade Afghanistan, og flere europæiske lande har allerede annonceret, at de vil modtage afghanere i titusindvis.

De afghanere, som nu flygter fra Taleban og vil søge lykken her, er kun begyndelsen på en flodbølge af migranter, som i de kommende år vil skylle ind over Europa, hvis vi lader stå til. En bølge, som næppe vil blive den sidste. Vi er nødt til at sikre vores ydre grænser nu, hvis vi skal kunne stå imod fremtidens pres. 

Vores værdier er ikke universelle

En af de primære bevæggrunde til at føre en aktivistisk udenrigspolitik og sende soldater i krig på fjerne territorier hviler på forestillingen om, at alle ønsker at blive som os. Men den idé strider mod menneskets iboende natur som et etnokulturelt væsen. Afrikanere og arabere har egen identitet og ønsker ikke at blive som os.

Uanset at vi selv holder meget af vores europæiske værdier og opfindelser, såsom demokrati, så  betyder det ikke, at andre har det på samme måde. De har deres egne værdier, hierarkier og systemer, der hører til deres civilisation. 

I Generation Identitær ser vi en værdi i, at verden er et mangfoldigt sted beboet af mange forskellige folkeslag med deres respektive kulturer. Homogeniseringen, hvad enten den tvinges igennem ved hjælp af imperialisme eller kapitalisme, ser vi derimod som en trussel mod den smukke forskellighed, som vores klode rummer.

Der findes ikke en objektiv målestok for kulturer; alle har en selvstændig og iboende værdi. I respekten for dette ønsker vi ikke at blande os i andre folkefærds forhold, men anerkender deres selvbestemmelsesret, ligesom vi forventer, at ingen anfægter vores suverænitet inden for egne territorier.

Løsrivelse fra USA’s jerngreb

Europæiske nationer bestemmer i teorien selv, hvilke udenrigspolitiske forhold de ønsker at engagere sig i, men i praksis har vores soldater blot fungeret som en brigade i den amerikanske invasionshær, som gennem flere årtier har ført krig i Mellemøsten blandt andet med det formål at udbrede egne værdier.

Mange menneskeliv senere er det nu tid til, at vi i Europa lærer af vores fejl og kapper båndet til lederen af den såkaldt frie verden. Alt for længe har vi ageret marionetdukke for USA, som har andre interesser end os.

Dagene med USA som verdens mest magtfulde nation er snart talte. Både Kina og Rusland haler ind i både økonomisk og militær styrke, og det amerikanske samfund er mere polariseret nu end nogensinde før.

Europa skal løsrive sig fra det jerngreb, som vi har ladet USA holde os i. Vi skal ikke spejle os i amerikanerne, men tage ansvar for den fremtid, som vi ønsker at skabe for vores efterkommere. Ingen andre gør det for os. 

Afghanske migranter er kun begyndelsen

FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, meddelte forleden, at man forbereder sig på en situation, hvor yderligere en halv million afghanere kan vælge at forlade Afghanistan. Omkring 2,2 millioner afghanere bor i forvejen i nabolandene, hvoraf langt de fleste opholder sig i Iran og Pakistan. Derudover er over tre millioner afghanere fordrevet fra deres hjem, men opholder sig stadig inden for landets grænser. 

Mange kan forventes at ville søge lykken i Europa, og problemet hverken begynder eller stopper ved Afghanistan og Talebans magtovertagelse af landet. Den sidste lange tid har store dele af verden været lukket ned på grund af Corona-krisen, og det har sat mange migranters rejser på standby. Nu åbner vi op igen, og vi kan dermed forvente en ekstra stor tilstrømning af migranter. 

Vi ser også, hvordan presset for tiden kommer fra Østeuropa, hvor migranter fra Mellemøsten og andre steder finder vej igennem Hviderusland og nu trænger ind over grænserne i de baltiske lande og Polen. Der er således pres på grænserne fra alle sider. Hvis man tror, at man endnu engang kan betale lande som f.eks. Tyrkiet for at tage sig af problemet, så tager man fejl. I Tyrkiet er man nået til den erkendelse, at man ikke kan blive ved med at tage imod migranter. Det er et problem, vi selv er nødt til at løse her i Europa. 

På den lange bane ser det ikke bedre ud. Alene i Afrika vil befolkningen vokse til det dobbelte af, hvad den er i dag, inden for de næste 30 år. Det viser FN’s egne prognoser. Også i den arabiske verden står man til at vokse markant i antal i den nærmeste fremtid. 

Det står dermed klart, at presset på Europas porte kun vil blive større og mere intenst i de kommende år. Det kræver, at vi handler. 

Vi skal sikre, hvad der er vores

I 2015 vandrede migranter på vores motorveje, og mange har med rette udtrykt bekymring for, at det kan ske igen. Nu står Europa så igen i en situation, hvor presset på de ydre grænser vokser, og det er tydeligt, at man intet har lært af den store migrantkrise. Vi kunne have brugt de sidste seks år på at have sikret vores ydre grænser mod indtrængen. I stedet har diskussionerne som sædvanligt kredset om såkaldt fordeling af migranter, eller hvorvidt det er imod menneskerettighederne at afvise migranter, der forsøger at komme ind i Grækenland og den slags. 

Frontex kunne på de seks år være blevet udviklet til en styrke, der effektivt kunne have patruljeret grænserne til Den Europæiske Union, men dette skete ikke. I stedet har det været op til nationalstaterne at sikre deres egne landes grænser. Ungarn, Grækenland og Spanien har allerede opført grænsemure, og i Polen er man nu også i gang. En indsats, vi skal være taknemmelig for her i Danmark, for det er disse nationalstaters indsats, der i høj grad forhindrer, at der står migranter i stort antal ved vores grænser. EU har svigtet igen. 

Disse enkeltstående indsatser er mere lappeløsninger end noget andet. Det, der er brug for, er et effektivt fæstningsværk, der kan sikre, at vi selv har kontrollen over, hvem der kommer til Europa. Vi har i forvejen modtaget langt flere migranter, end vi kan holde til, og derfor er det tvingende nødvendigt, at der handles nu. 

Hvis vi skal sikre den europæiske civilisations fortsatte eksistens, må og skal vi finde viljen til at sikre, hvad der er vores.

Byg Fort Europa!