Den sidste tid har vi set et øget fokus på at forsvare Europas ydre grænser. Mattias Tesfaye roser Ungarn for at bygge grænsehegn, og rejser til Litauen for at levere pigtråd. Radikale Venstre støtter Tesfaye, og udtaler at de ikke mener, at der skal være fri adgang til Europa. Generation Identitær og andre har plæderet for Fort Europa i årevis, og er af den grund blevet beskyldt for både det ene og det andet. Nu er Fort Europa pludselig på alles læber, og det glæder os. Det er en påmindelse om, at hårdt arbejde betaler sig, og at det rent faktisk er muligt at plante et frø og vende den politiske stemning igennem metapolitik.
Med truslen om en ny migrantbølge a la 2015 har flere politikere kunne mærke presset på dem, for det er tydeligt, at EU ikke har gjort særligt meget de sidste 6 år for at kunne imødekomme en situation, hvor migranter igen vandrer på Europas veje. Hvor man tidligere kritiserede Orban hårdt for sin umenneskelighed, lyder der nu andre toner, for alle fornuftige mennesker kan se, at det Orban gjorde, da han sikrede Ungarns grænser, var det eneste rigtige.
Da presset begyndte at vokse på blandt andet Grækenlands, Kroatiens, Litauens og Polens grænser var Mattias Tesfaye hurtigt ude og indrømme, at Orban havde ret, og der gik ikke længe før han talte om pigtråd til Litauen. Grunden til dette er ikke fordi Tesfaye er en idealist, men som kynisk politiker er han udmærket klar over, at der ikke er andre muligheder nu, end at bygge et Fort Europa, hvis ikke vi skal ende i et nyt 2015. Et alternativ, som blandt andet Generation Identitær har talt varmt for i flere år.
Generation Identitær arbejder med det, som vi kalder metapolitik. Vi er ikke et politisk parti, i stedet arbejder vi med at tale om det, som vi mener bør inkluderes i det som kan handles på i det politiske rum. Fort Europa er noget, som vi især har promoveret som en nødvendighed.
Vi kan naturligvis ikke alene tage æren for, at det nu er det, som flertallet af politiske partier taler for i Danmark, men alene det at vi og andre har sagt det så vedholdende i så lang tid, har været med til at gøre det til et noget, som kunne vælges som politisk løsning på de problemer som Danmark og Europa står overfor i dag. Havde der ikke været individer og organisationer, der konstant havde peget på denne løsning, så havde vi stadigvæk været dér, hvor det havde været comme il faut at tale om at vi i Danmark og Europa ikke måtte lukke os om os selv, og at det at bevogte sine grænser var uanstændigt.
Når det er muligt for Tesfaye at begynde at tale om at beskytte Europas ydre grænser, når man mærker det politiske pres, er det fordi vi andre har gjort forarbejdet. Det er os og andre, der er blevet mødt med alskens beskyldninger om racisme, ekstremisme og andet, når vi har talt om at det var nødvendigt at beskytte grænserne.
Selv fra hans eget parti har vi måtte høre på de groveste beskyldninger. Fx skrev Rasmus Stoklund d. 25. maj 2020 om Generation Identitær at vi bevæger os på ”…et farligt overdrev. Jeg mener ikke deres udlændingepolitiske holdninger blot kan betegnes som stramme; efter min mening bevæger de sig for ofte på kanten af og uden for demokratiets spilleplade.” (Stoklund på Facebook, 25.05.2020). Det er pudsigt, at hans eget parti nu har taget en ret vigtig del af vores udlændingepolitiske holdninger til sig. Det viser, at vores arbejde bestemt virker. Vi venter stadigvæk på, at Stoklund sender os en mail og undskylder.
At politikerne taler om Fort Europa er et vigtigt skridt, men naturligvis ikke nok. Der skal handling til, og lidt pigtråd i Litauen batter bare ikke. Det er ikke med deres gode vilje, at politikerne er begyndt at tale om Fort Europa, og det bliver heller ikke noget de indfører frivilligt. Der skal pres til, og det pres er vi naturligvis med til at lægge. Vi må og skal have et sikkert Europa.
Os på højrefløjen er reelt set de eneste, der kan komme med løsningerne på de udfordringer som Europa står overfor i forhold til masseindvandringen. Derfor vil vi i de kommende år også se, hvordan politikere modvilligt vil tage vores tanker til sig, når deres egen humanisme igen og igen fejler. Således tør vi godt spå om, at også remigration vil være noget, som man i stigende grad vil se politikere tale om. For det eneste alternativ til remigration er at lade andelen af migranter og efterkommere vokse og vokse, med et kollaps af vores samfund til følge.
Som Rasmus Stoklund allerede har vist, så behøver der ikke at gå mange måneder før man skifter mening. Det skal naturligvis bare være opportunt. Derfor fortsætter vi også ihærdigt vores arbejde for at sikre Danmarks og Europas fremtid, ligesom vi fortsætter med at sørge for at emner som Fort Europa, remigration, demografiske forandringer og andet bliver bragt til torvs i den offentlige debat.
Hvis du synes, at vores arbejde er vigtigt, så husk at støtte os. Det gør du på MobilePay 39601 – al støtte modtages med stor taknemmelighed og går direkte til vores arbejde.