“Byg Fort Europa”, sådan stod der på det 200 kvadratmeter store banner, som identitære aktivister i dag foldede ud på den gamle fæstningsø, Trekroner Fort, der ligger i Københavns Havn. Fortet stod færdigt i 1828, og skulle beskytte København mod angreb fra søsiden. Hvor det tidligere var fremmede nationers flåder, der var problemet, så er det i dag den massive masseindvandring, som Europa står overfor, som kræver vores opmærksomhed. Generation identitær og andre har i årevis insisteret på nødvendigheden af at værne om Europas ydre grænser ved at bygge Fort Europa. Nu er vi kommet dertil, hvor selv humanister ikke længere kan lukke øjnene for dette. Flere politikere taler således om at bygge mure, og nogle anerkender endda det store arbejde nationer som Ungarn har gjort for at gøre Europa mere sikkert. Men snak holder ikke migrantstrømmene ude af vores lande. Der skal handling til. Derfor kræver vi, at der kommer handling bag ordene: Byg Fort Europa!
Der er risiko for et nyt 2015. Mange flygter fra Afghanistan, der er pres på Europas grænser mod øst, og i nærområder, som fx Tyrkiet og Iran, sidder der millioner af mennesker, der ønsker at rejse til Europa. Det vil ske før eller siden, at Erdogan beslutter sig for at åbne dørene til Europa, at endnu en stat i den tredje verden vil kollapse, eller noget helt tredje, som vil give endnu flere mulighed for at nå vores kontinent. Vi er nødt til at ruste os nu, hvis vi vil skal kunne imødegå de udfordringer, som vi møder allerede nu, hvor migranter strømmer ind, og i fremtiden, hvor vi kan forvente, at udfordringerne bliver langt større.
Siden 2015 har politikere i EU været utroligt lidt optagede af at beskytte Europas ydre grænser. I stedet har man fokuseret på at fordele migranter med asylophold, så de negative effekter af masseindvandringen efterhånden kan mærkes i selv den mindste flække. Selv om flere og flere anerkender, at vi ikke bare kan lade Europas porte stå åbne, så er der stadig mange, der mener, at Europa skal lukke flere migranter ind, også selv om det betyder, at vores lande ændres for altid.
Som vi tidligere har sagt, så synes vi det er godt, når Tesfaye tager til Litauen med pigtråd, eller når han indrømmer, at vi bør takke lande som Ungarn for deres indsats. Desværre er det ikke nok. Hvor er støtten til de heltemodige græske grænsevagter, der laver pushbacks, og således forhindrer migranters stormløb mod Europa? Vi hører ikke Regeringen gøre indsigelser, når Grækenland eller andre udsatte lande kritiseres for at udføre EU’s beskidte arbejde, og rent faktisk beskytter vores grænser.
Et Fort Europa kræver modet til at afvise dem, der kommer og banker på. Det kræver, at man ikke bare frit kan vade ind. Det kræver, at vi selv siger fra og tager ejerskab over vores egen fremtid. Det er nu der skal handles. Byg Fort Europa!