LOADING

Type to search

B.T: Kritik af islamisme er racisme

Under overskriften ”Racistiske gule afstandsmarkører på metrostationer vækker vrede” skriver B.T., hvad man kun kan kalde for en lettere tvivlsom artikel om vores seneste aktion mod islamisme. Det er lettere uforståeligt for os, hvordan en mærkat med teksten ”Hold afstand til islamister – pas på dig selv og andre” kan være racistisk. Islamisme er et navn for en række fundamentalistiske islamiske retninger, hvoraf mange går ind for voldsanvendelse eller anvender terror for at opnå deres mål. Det er omtrent lige så racistisk som at skrive ”Hold afstand til socialister” eller til tilhængere af andre politiske retninger. Endvidere skriver B.T:, at vi har begået hærværk, men der er tale om letklæbende papir på granitgulve, som er lige til at tage af. Vi skader aldrig ejendom ved vores aktioner. Den slags lader vi venstrefløjen om. En ting er dog rigtigt i artiklen: Kristian Hegaard fra de Radikale blev utroligt hidsig.

Her kan man se mærkaten tydeligt. Der er ingen tvivl om at det er en islamist på billedet og teksten bortjager enhver tvivl.

Kristian Hegaard amok

Den radikale politiker og masseindvandringstilhænger, Kristian Hegaard, blev tydeligvis voldsomt ophidset af vores aktion. Så ophidset, at han skrev ”Forventer at politiet straks har grebet ind mod denne hærværks- og hadforbrydelse.” på Twitter. Sagen er dog, at teksten tydeligt handler om islamister – I ved, dem der har dræbt hundredvis af europæere ved utallige terrorangreb – men Hegaard mener åbenbart, at det er en hadforbrydelse at advare mod disse terrorister. Det er meget svært at læse Hegaards tweet på anden måde end at, han mener, at det er en hadforbrydelse at advare mod islamister. Dette forklarer, hvorfor han og hans parti i så mange år har gået islamisternes ærinde. Vi finder det forstemmende, at Hegaard kan komme helt op i det røde felt omkring en happening mod islamisme, men tydeligvis har det helt afslappet med den masseindvandring, der har tilladt islamisterne at komme til Danmark.

Hegaard tilføjer følgende på Facebook: ”Vi skriver heller ikke hold afstand til mennesker med handicap, homoseksuelle eller andre.” – Sammenligningen er naturligvis absurd. Det er ikke det samme at have et handicap eller at være homoseksuel, som at tilslutte sig en voldelig islamistisk bevægelse og stikke folk ned på gaden, skyde folk og bombe offentlige transportmidler eller Ariana Grande-koncerter. Hvis Hegaard mener at de ting kan sidestilles, så står det værre til med de Radikale end man lige gik og troede.

Ikke kun Hegaard, men også andre prominente personer har givet deres besyv med. Således har bl.a. Nikita Klæstrup, der er kendt for at være afklædt, samt for at forsøge at rehabilitere ordet ”luder”, som hun mener er positivt, på Instagram udtrykt sin afsky overfor aktionen. Dette på trods af, at Klæstrup nok ville stå i første række til en solid stening, hvis de islamister hun åbenbart holder så meget af fik magten. Kærligheden er nok ikke gengældt.

Den af B.T, omtalte ”vrede” har mest været begrænset til filterbobler på Twitter og Instagram, hvor venstreorienterede åbenbart har det utroligt svært med, at man kritiserer islamister. Der er sågar et piktogram af en islamist med en machete og et bombebælte på mærkaterne. Begge er våben, der er blevet anvendt af islamister, når de har slagtet uskyldige mennesker på Europas gader.

Påstande om hærværk er stærkt overdrevne

At der skulle være tale om hærværk kan vi kun grine af. Vi ødelægger aldrig noget når vi laver vores aktioner, og således heller ikke i dette tilfælde. Vores ”gulvbannere” er lavet af papir, og klistrer kun let. De er således lige til at tage af de stengulve, hvor vi har sat dem på uden at efterlade spor. Aktionen er en happening, som skal gøre opmærksom på et reelt problem: nemlig, at der er islamister i Danmark, og at de kan finde på at angribe lige pludselig, som vi har set så mange gange igennem de sidste mange år. Det er ikke noget vi finder på. Det er ganske simpelt fakta.

En skolelærer blev halshugget i Paris sidste år. Kort tid efter blev uskyldige halshugget i en kirke i Nice, og folk blev skudt ned i Wiens gader. Forleden blev en kvinde myrdet på vej ind på en politistation, da hun fik skåret halsen over. Alle disse handlinger er foretaget af islamister. Derfor er det en rigtigt god ide, at holde afstand til dem.

Vi finder det tragisk, at Hegaard og andre kan hidse sig så meget op over, at man kritiserer en fundamentalistisk islamisk retning, mens de intet foretager sig, når Europa er under angreb, andet end at forsøge at gøre det lettere for islamister at få fodfæste i Europa.

B.T. lyver

Artiklen hos B.T, er skrevet af den for nyligt uddannede journalist Kamilla Mærsk, der sendte os nogle meget forudindtagede spørgsmål. Dem ville vi gerne svare på og vi sagde, at en af vores pressefolk ville svare, men som altid satte vi den betingelse, at artiklen skulle til gennemsyn først. Det beder vi altid om, fordi vi ved af erfaring, at man ikke kan stole på journalister. Det er meget sjældent, at journalister siger nej til dette, med mindre de er meget uerfarne eller de gerne vil skrive en meget negativ artikel om os. Da Mærsk ikke ville gå med til dette, sagde vi nej tak.

I artiklen har Mærsk skrevet følgende:

B.T. har været i kontakt med Generation Indentitær (sic), der ikke har ønsket at svare på kritikken, som de er blevet forelagt, da de ønskede hele artiklen til gennemlæsning. Vi har tilbudt gennemlæsning af citater, men dette har de ikke ønsket. Generation Identitær har kun ønsket at have dialog via skrift i anonymiseret form.”

Det er ikke korrekt, at vi kun har ønsket at have dialog via skrift i anonymiseret form. Det var journalisten selv, der gerne ville have svar på skrift og det er altid en navngiven talsmand, der repræsenterer Generation Identitær i medierne. Vi udtaler os aldrig anonymt. Vi har bedt Mærsk om at rette dette, men det har hun nægtet. Det er tydeligt, at hun forsøger at fremstille os som en eller anden skummel gruppe. Det modsatte er dog tilfældet. Vi fægter altid med åben pande.

Som det fremgår af vores samtale med journalisten beder hun selv om skriftligt svar. Vi taler på intet tidspunkt om at det skal være anonymt.

Kampen mod islamisme fortsætter

I Generation Identitær fortsætter vi naturligvis med at provokere og aktionere på ikke-voldelig vis imod islamismens farer. Vi lader os ikke intimidere af de mange trusler vi har modtaget på internettet i forbindelse med denne aktion, eller af politikere som Kristian Hegaard. Det må og skal være legitimt at kritisere islamisme i Danmark, uanset, at Det Radikale Venstre og andre forsøger at forhindre det.

Vil du være med til at kæmpe den gode kamp. Så se, hvordan du kan blive aktiv her. Du kan også støtte os her.

Tags: