Vi glemmer ikke – 5 år siden terrorangrebet

Som Generation Identitær har gjort siden vi blev dannet i 2017, var vi på 5-årsdagen for terrorangrebene i København, på besøg hos Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade, for at nedlægge blomster og tænde lys. I Generation Identitær mener vi, at det er vigtigt at huske på alle dem, der har mistet livet, som følge af den bølge af islamisk terror, der er skyllet over Europa. Ingen skal være glemt. For glemmer vi, så lader vi det ske igen.

Normaliseringen af terror

I de senere år har vore byer ændret karakter. Der er indsat barrierer, nogle gange i form af rå betonblokke, andre gange forklædt som potter eller kunstværker, som er der for at beskytte os, hvis nu en islamist skulle finde på at køre ind i en menneskemængde. Ændringen i bybilledet er dog intet i forhold til den ændring i vores indstilling, som har fundet sted efter mange års terrortrusler.

Hvad der før kunne trække store overskrifter i dagevis, lægger vi knapt nok mærke til. En mand, der iført et falsk bombebælte, hugger uskyldige forbipasserende ned med en kniv på gaden i London er hurtigt glemt. Vi har set den slags før, og vi har vænnet os til det. Så det er hurtigt ude af pressens spalter og ude af vores sind. ”Part and parcel of living in a big city”, som Londons borgmester Sadiq Khan sagde.

Ligegyldigheden må ikke sejre

Men sådan må det ikke være. Vi skal ikke lade ligegyldigheden sejre, men derimod huske de tab som Europa har lidt under halvmånens skygge. Hvert menneske, der er kørt ned, sprængt i stykker, skudt og stukket ned skal ikke være glemt, men leve i vores erindring og hjælpe os til at finde kraften til at sørge for at det ikke sker igen.

Vi skal råbe højt, hver gang en europæer mærker stålets skarpe blink i sit kød og falder som følge af islamisk terrorisme. Vi skal protestere, så de politikere, der har skabt betingelserne og gødet den jord som terrorismen er vokset i, aldrig får ro. Vi skal ikke bare trække på skuldrene, når endnu et angreb rammer i vores byer, men fyldes af harme og kræve den handling, der kan sætte en stopper for det. Ingen betonblokke i gaderne, men rigtige løsninger.

Det er vores håb, og det er derfor vi mindes de ofre for terror, der har været i Europa. Det er derfor vi i dag lægger blomster for Dan Uzan og Finn Nørgaard, der mistede livet for fem år siden. Hvis vi lader ligegyldigheden sejre, er de, og de hundredvis af andre europæere, der har ladet livet til islamisk terror, døde forgæves.