LOADING

Type to search

Aktivisme

Solidaritet med Grækenland – #IstandWithGreece

Identitære aktivister holdt en manifestation ude foran den græske ambassade i København, med skilte, hvor der blandt andet stod ”Forsvar Europa”, ”Solidaritet med Grækenland” og ”Send soldater til Grækenland”. Det er positivt, at så mange europæiske lande har tilbudt hjælp til Grækenland, men der skal mere til. Derfor var vi på gaden for at vise vores støtte.

Titusindvis af migranter i Grækenland

Ikke alene er Grækenland særligt udsat lige nu på grund af sin geografiske placering, men det er et land, der stadig har enorme problemer som følge af den migrantkrise, der har varet i årevis. På Lesbos ligger den berygtede migrantlejr ”Moria”, der rummer næsten 20.000 migranter, selv om den oprindeligt kun er bygget til at holde 2.200. Det er et problem vi har overladt til Grækenland – et problem, der kun kan løses ved, at man begynder at sende disse enorme mængder af migranter til deres hjemlande.

Dette kunne passende være en del af de opgaver, som de europæiske lande forpligtede sig til at hjælpe med. For det er godt, at man tilbyder hjælp til beskyttelse af Grækenlands grænser, men selv hvis det lykkes, at holde migrantstrømmen ude, så er der stadig enorme problemer med alle dem, der er sluppet ind dengang resten af Europa vendte ryggen til. Ligesom det er vores ansvar at hjælpe Grækenland nu, så er det også vores ansvar at rette op på den manglende hjælp i 2015. Det er heldigvis ikke for sent at gøre noget.

Håb forude – men langt endnu

Vi håber, at det er tydeligt nu, at man ikke kan stole på Erdogan, og at det er naivt at give Tyrkiet magten til at skrue op og ned for migrantstrømmen som det passer dem. Forhåbentlig står de nu tydeligt for samtlige lande i EU, at man skal vogte sine egne grænser.

Lige her og nu, er der dog ikke mulighed for at læne sig tilbage og slappe af. Danmark bør sende mere end overvågningsfly, tæpper og skibe bemandet med folk, der tror de arbejder for en NGO. Som det er i dag slipper der stadig en del migranter igennem til Grækenland, blandt andet til Lesbos, hvor det igen er taget til. Her bør man sende folk, der har tænkt sig at gøre det de skal: beskytte Europas ydre grænser.

Tak til Grækenland for det gode arbejde. Vi står bag jer.

Tags: